Bassogog i truppen til Brøndby-brag
Foto: Arkiv
Der er perfekt fodboldvejr til søndagens superliga-opgør mod Brøndby.
AaB har mulighed for at bringe sig op på tredjepladsen i Superligaen, hvis holdet får alle tre point mod Brøndby. Kampen starter klokken 16.
AaB har blot tabt et enkelt af de seneste 15 Alka Superligaopgør – ude og hjemme – mod Brøndby I.F., ligesom de indbyrdes møder sædvanligvis er særdeles livlige.
AaB ligger på ligaens fjerdeplads med et enkelt points forspring til Brøndby på femtepladsen. En sejr kan bringe AaB op på tredjepladsen i ligaen, hvis FC Midtjylland ikke får point i søndagens kamp mod FC København.
AaB’s cheftræner Lars Søndergaard udtaler:
- Traditionelt er vores kampe mod Brøndby meget intensive og meget underholdende med to hold, der gerne vil fremad banen med offensiv fodbold.
- For vores vedkommende har vi en god fornemmelse af, at vores præstationer og spillemæssige formåen i de seneste tre kampe har haft en opadgående kurve, selvom vi aldrig blev chanceskabende i mandags i Randers, konstaterer Lars Søndergaard.
- Faktisk har vi holdt nullet i tre ud af vores fire seneste Superligakampe, hvilket selvfølgelig er meget positivt, og kan vi bringe energi, bevægelse, fart og koncentration ind i vores offensive spil, så har vi også stor tro på, at vi har redskaberne, der kan gøre ondt på Brøndby, siger Lars Søndergaard, der efter lørdagens træningspas har udtaget følgende 19 navne fra en skadesfri trup:
Spillertruppen mod Brøndby:
1 Nicolai Larsen
2 Patrick Kristensen
3 Jakob Ahlmann
4 Jakob Blåbjerg
5 Kenneth Emil Petersen
7 Thomas Enevoldsen
8 Rasmus Würtz
9 Thomas Augustinussen
10 Rasmus Jönsson
16 Mathias Thrane
17 Christian Bassogog
21 Kasper Risgård
22 Carsten Christensen
23 Nicolaj Thomsen
25 Frederik Børsting
27 Oliver Abildgaard
32 Kasper Pedersen
33 Lukas Spalvis
79 Jannik Pohl