Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bankboks, middelalder-toilet og en gargoyle i gips: Kom med bag facaden på unik bygning i Aalborg

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Få et eksklusivt kig ind i en af Aalborg mest markante bygninger. TV2 Nord har været på besøg i den gamle Landmandsbankbygning på Østerågade, der nu er lavet om til lejligheder.

Den gamle bankboks i direktørkontoret på første sal skal måske bruges til vin. Badeværelset på anden sal er lavet i bedste middelalderstil, og så gemmer skunken i den øverste lejlighed på masser af hemmelige rum.

Samtidig er bygningens hoveddør så tung, at beboerne i starten havde problemer med at åbne den.

Man kan kun blive overvældet, når man kommer ind i den gamle Landmandsbank-bygning på Østerågade i Aalborg, som for nyligt er blevet restaureret indvendigt og ombygget til 11 lejligheder.

Billede taget kort tid efter erhvervshuset stod færdig. Man kunne godt tro, den historiske bygning på Østerå var ældre end de 100 år, som den ser ud med sine kampesten og borgtårn. Foto: Aalborg Stadsarkiv, fotograf Tønnies

Skinnet bedrager

Bygningen er ikke et levn fra hverken middelalderen eller tiden omkring Jens Bangs Stenhus, som det ellers godt kunne tyde på. Den er opført af Landmandsbanken i årene 1919 til 1921.

Den afløste en beboelsesejendom på hjørnet af Østerågade og Bispensgade, der blev revet ned i 1918. Landmandsbanken blev senere til det vi i dag kender som Danske Bank.

Bygningen blev brugt som bank helt frem til 2008. I 2014 købte Hans Andersen og hans firma City-Ejendomme Aalborg-bygningen. Efter en indvendig renovering huser den i dag 11 lejligheder og 2 erhvervslejemål. Der har været næsten frie hænder til at renovere bankbygningen, for den er ikke fredet.

- Jeg synes, det er fantastisk, at man har fået folk ind i det her hus, som tidligere har været et rent erhvervshus. Der har været stor interesse for at få lov til at bo i den her historiske bygning, siger indehaver af City-Ejendomme Aalborg Hans Andersen til TV2 Nord.

Skunken i skunken

Når man bor på fjerde sal med skrå vægge, kan det være småt med plads til opbevaring. Det problem har de løst med ekstra skunke i lejligheden langs de skrå vægge. 

På udvalgte steder kan man tage vægpanelerne af, og så dukker den første mindre skunk op. Inde i den første skunk er der en lille låge, man kan åbne, og så kan man kravle ind i et større isoleret opbevaringsrum under det skrå tag. 

- Det har været spændende at være med til at sætte sit eget præg på lejligheden. Vi har hver især, der bor her, fået lov til at sætte vores præg på en fantastisk flot ejendom. De fleste kender den måske kun udefra, når man går forbi, forklarer Kim Quist, der til dagligt driver en vinbar.

Toilettur i middelalderomgivelser

På anden sal bor tandlægen Søren Bannebjerg sammen med sin kone. Her kan man komme til at besørge i særdeles unikke omgivelser. Det ene af toiletterne i den 140 kvadratmeter store lejlighed har nemlig fået et vindue i bedste borg- og middelalderstil.

- Toilettet er, som toiletter er, og man kan bruge det til det, man skal. Vi kalder det vores lille borgtoilet, og man føler sig sådan helt ført tilbage til Game of Thrones, smiler Søren Bannebjerg, mens han viser de ridderlige toiletforhold frem for TV2 Nord.

Bankdør gav lejerne problemer

En af de ting, der også står originalt som for 100 år siden, er Landmandsbankens gamle indgangsdør. En ordentlig kleppert af en egetræsdør med jernforstærkninger. 

Den har siden starten af 1920’erne passet godt på banken og indholdet i bygningen, men her 100 år senere, så har den tunge dør i bunden af tårnet givet problemer.

- Vi fik simpelthen en henvendelse fra nogle af vores lejere, der ikke var i stand til at åbne døren. Derfor var vi nødt til at sætte dørautomatik på, så døren kan åbne automatisk, forklarer Hans Andersen fra City-Ejendomme Aalborg.

Egetræ og jern gør hovedindgangens dør utrolig tung. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Trappen i tårnet

Tårnet i den gamle bankbygning er et besøg værd i sig selv. Inde i tårnet går en vindeltrappe fra stueetagen og helt op i toppen. 

Det er bygningens pompøse indgang, og her blev der ikke sparet på noget, da byggeriet stod på fra 1919 til 1921.

Selve trappen i bygningen er lavet af granit fra Øland i Sverige, og det er stadig de originale trin, der ligger der. Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Gelænderet hele vejen op er drejet i messing, og så er udsmykningen, lavet i samme stil som frisen i vandrehallen på Christiansborg Slot.

- Det er vi rigtig stolte af. Dengang har der helt sikkert været interesse i, at man skulle bygge noget, der var meget markant på stedet, siger Hans Andersen fra City-Ejendomme Aalborg.

Se hele indslaget om den opsigtsvækkende bygning her:


Aalborg-komet tilbage: Sådan har han det efter

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Både Thomas Arnoldsen og målmand Fabian Nordsten brød ud i jubel, da gæsterne brændte det sidste og afgørende straffekast.

Thomas Arnoldsen var igen at finde på banen for Aalborg Håndbold onsdag aften, da nordjyderne vandt med 29-28 over ungarske Pick Szeged hjemme.

Det blev til tre mål fra Aalborg-kometen, der selv indrømmer, at han er rusten efter sin ankelskade.

- Det er jo en tre-fire uger siden, jeg spillede sidst. Og jeg kan da stadig godt mærke foden lidt. Men jeg synes, at for hver dag, så går det bedre og bedre. I dag kunne jeg bidrage med det, jeg nu kunne. Men jeg tænker, at med noget mere træning, så bliver det også bedre fremadrettet, pointeret Thomas Arnoldsen efter kampen.

En anden spiller, der blev lagt særligt mærke til i onsdagens sejr, var målmand Fabian Nordsten, der kunne afgøre kampen til sidst, efter gæsterne fik et straffekast efter slutfløjtet.

- Han skyder vel en meter forbi mål, tror jeg. Men jeg går den rigtige vej, lyder det fra målmanden, da han bliver spurgt ind til spændingen til sidst.

- Det er sjovt, når det afgøres sådan, tilføjer han.

Mogens Jørgensen

Det er sjældent, man ser en målmand blive hyldet så meget for en “ikke redning” efter slutfløjtet.

Fakta er jo, at Pick Szegeds straffekast-skytte skød helt ved siden af målet.

Alligevel kunne de 5300 fremmødte tilskuere juble og hylde målmand Fabian Nordsten og Aalborg, der løb med sejren på 29-28 efter den dramatiske afslutning.

"Jeg havde set ham ud." sagde Fabian Nordsten til TV2 Nords udsendte efter kampen , og det så da også ud til, at hvis straffekastet havde været inden for målrammen, havde Nordsten snuppet den.

Men Aalborg håndbold vandt, og det var vigtigste for at holde liv i håbet om en god placering i gruppespillet i Champions League, men det holdt hårdt, og Aalborg fik aldrig lukket kampen, og derfor blev det spændende til sidst.

De 5300 fik noget for pengene.

Og så kunne de også glæde sig over, at se Thomas Arnoldsen tilbage efter sin skade, så det går fremad med de skadede spillere i truppen.

Nu mangler de bare, at få Niklas Landin i målet, for selvom Fabian Nordsten blev udråbt som aftenens helt, var der udsving i hans præstation i aften, så Landin kom snart tilbage.


Ny ordning i Nordjylland sikrer 425.000 gratis måltider til udsatte borgere

425.000.

Det er så mange gratis måltider, som FødevareBanken regner med at kunne dele ud til udsatte nordjyske borgere årligt.

Organisationen udvider nemlig til Nordjylland, og her donerer hele 174 lokale og nationale fødevareproducenter overskudsmad, som går til udsatte nordjyder i regionen.

- Vores ambition med udvidelsen er ikke kun at levere overskudsmad til sociale organisationer, men også at inspirere og motivere regionens fødevareproducenter til at tage del i indsatsen, så lokalt produceret overskudsmad kan komme videre lokalt til de mennesker i Nordjylland, der har allermest brug for det, udtaler direktør for FødevareBanken, Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Onsdag fik blandt andet Dansk Rehabilitering i Fjerritslev, Botilbuddene Nordenfjords i Brovst, Botilbud Altiden i Vester Hjermitslev og Luneborg (Tylstrup), Blå Kors Hjerterummet i Aalborg og Ølandhus Socialkorpset i Aabybro besøg af FødevareBanken.

For at gøre sig fortjent til at blive et af de steder, hvor FødevareBankens bil stopper, kræver det at modtageren laver maden sammen med de udsatte.


Professor om hemmeligt notat om havn: - Politikerne skulle have set det

Byrådsmedlemmerne i Frederikshavn havde krav på at se et indtil nu hemmeligt holdt notat om Frederikshavn Havns økonomiske problemer. Det fastslår professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, Sten Bønsing.

Notatet blev udarbejdet af Frederikshavn Kommunes økonomiafdeling i januar 2022, og selv om det konkluderer, at der er alvorlige økonomiske problemer i Frederikshavn Havn, så kom oplysningerne i det fire sider lange notat ikke frem til byrådsmedlemmer og dermed ejerne af havnen.

- Sådan et notat som det skulle have være til kommunalbestyrelsen meget hurtigt. Det er nogle oplysninger, som en kommunalbestyrelse skal have, så de kan reagere og så de er orienteret om, hvad der foregår i havnen, siger Sten Bønsing.

Notatet fortæller historie om det økonomiske rod i Frederikshavn Havn, end kommunen hidtil har forklaret.

- Jeg synes, at man bliver rystet, når man finder ud af, hvad der foregår, siger professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Se hele indslaget her:

Notat var vigtig viden for byrådet

Notatet afslører, at både forvaltningen i Frederikshavn Kommune og borgmester Birgit S. Hansen (S) allerede for 2 1/2 år siden vidste, at Frederikshavn Havn både manglede penge i kassen, og at driften ikke hang sammen.

Selv om notatet indeholder vigtig viden til byrådet, som ejere af havnen, har det aldrig været fremlagt for dem. Det har en række byrådsmedlemmer forklaret til TV2 Nord.

Det var borgmester Birgit S. Hansen, som selv indviede offentligheden i notatet fra januar 2022. Det skete på et borgermøde 2. oktober i Frederikshavn i år.

Her forklarede hun, at notatet blev fremlagt for økonomiudvalget i marts 2022, men det burde altså i følge Sten Bønsing også være sendt til hele byrådet.

- Kommunalbestyrelsen har krav på at have et ret detaljeret beslutningsgrundlag, og hvis de ikke har det, så har man overtrådt kommunestyrelsesreglerne, og problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, siger Sten Bønsing.

TV2 Nord har via en hemmelig lydoptagelse tidligere afsløreret en kommunal medarbejder, der fortæller, hvordan man i aktindsigter sorterer vigtig viden om Frederikshavn Havn bort, så det holdes skjult for offentligheden.

Byrådsmedlem: Vi skal have alle papirerne

Og med afsløringen af notatet fra 2022 ser det også ud til at det kan være en praksis, som kommunen også fører overfor byrådet.

- Der sidder nogen og sorterer i de papirer og vurderer, om det er nogle byrådet skal have, eller ikke skal have, og det er skræmmende. Vi skal have alle notaterne. Dem, som kommunalbestyrelsen skal træffe nogle beslutninger baseret på nogle informationer, der er det sgu vigtigt, at vi får dem, siger Jens Nygaard Johansen, byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune for Danmarksdemokraterne.

Sten Bønsing er enig, og det er et brud på reglerne at holde vigtig viden tilbage, pointerer han:

- Det ligger i både havnereglerne og kommunestyrelsesreglerne, at kommunalbestyrelsen skal inddrages forholdsvis tidligt i den her type væsentlige beslutninger. Det kan man ikke klare rent administrativt.

Efter mere end halvandet år, uden at havnens økonomiske problemer blev løst, voksede problemer sig så store, at byrådet fra september sidste år igen og igen måtte kautionere for millionlån til havnen på mere end 200 millioner kroner, og i maj i år opgav den nye bestyrelse fra Frederikshavn Havn at drive havnen videre.

Frederikshavn Kommune måtte overtage driften og en gæld på 1,7 milliarder kroner, og det betyder, at driftsunderskuddet i havnen nu skal dækkes af kommunen og dermed skatteborgerne.

I kommunens budget for 2025 er den udgift beregnet til at være på 62 millioner kroner.


Ekstreme mængder nedbør truer: Nordjysk projekt kan blive fremtidens løsning

Den ene nedbørsrekord afløser den anden, og det haster med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

2023 satte nedbørsrekord, og i sidste måned blev der målt den største mængde regn på én septemberdag, siden man begyndte at måle. Derfor haster det nu med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

Et nyt projekt ved Hjallerup skal være med til at fremtidssikre håndteringen af overfladevand for Brønderslev Forsyning. Vand fra et 20 hektar stort areal inde i byen, skal i fremtiden ledes igennem to nye rensebrønde, inden det samles her i regnvandsbassinet, og ledes videre ud i vandløbene.

- Der er store koncentrationer af specielt kobber og zink, blandt andet fra tagrender og tagkonstruktioner. Der er også mange tungmetaller fra veje og p-pladser, som helst skal fjernes, inden vi leder vandet videre ud til det naturlige vandmiljø, forklarer Morten Albér Christensen, teknisk projektkonsulent fra Uponor Infra.

Det er altså regnvand, der først er landet på tage og vejbelægninger, og siden er løbet gennem kloakrør hertil. Men selvom det startede som regnvand, er det alt andet end rent.

- Rensebrønden skaber en cykloneffekt, hvor vandet slynges rundt ligesom i en tornado. Og som man også ved fra tornadoer, så bliver der kastet ting ud til siderne, og det er faktisk det, der sker med de her sandpartikler, sedimenter og forurenende partikler, som er i regnvandet. Forureningen bundfældes så i brønden, mens vandet føres videre ud, uddyber Morten Albér Christensen.

Sparer både penge og miljø

Ligesom alle andre forsyningsselskaber står Brønderslev Forsyning med en stor og dyr opgave i at håndtere de store regnmængder. Hvis projektet i Hjallerup bærer frugt, er der derfor et stort potentiale

- Hvis vi kigger på vores forsyningsområde i Brønderslev Forsyning på spildevands området, jamen så regner vi med, at vi har cirka 40 år tilbage, inden vi er færdige med at separatkloakere hele kommunen. Og det er klart, at hver gang vi separatkloakeret et område, så følger der en regnvands sø med, og jo mindre vi kan lave den regnvandssø, jo bedre, siger bestyrelsesformand for Brønderslev Forsyning Lasse Riisgaard.

De næste år skal der høstes data fra rensebrøndene, så rensningen på sigt kan blive endnu mere effektiv

- Og én ting er jo selve økonomien i det, men det næste er jo også, at det er en væsentlig bedre rensning der bliver lavet, og dermed så sparer vi også miljøet for en masse udfordringer.


Viking for en dag: Fra journalist til blodtørstig kriger

På Vikingemuseet Fyrkat uden for Hobro er der i denne uge mulighed for at smede, skyde med bue og pil, og prøve ægte nærkamp. TV2 Nord har sendt en journalist afsted for teste, hvordan man bliver en ægte viking.