Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bankboks, middelalder-toilet og en gargoyle i gips: Kom med bag facaden på unik bygning i Aalborg

Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

En omfattende renovering har givet den tidligere bank nyt liv.

Få et eksklusivt kig ind i en af Aalborg mest markante bygninger. TV2 Nord har været på besøg i den gamle Landmandsbankbygning på Østerågade, der nu er lavet om til lejligheder.

Den gamle bankboks i direktørkontoret på første sal skal måske bruges til vin. Badeværelset på anden sal er lavet i bedste middelalderstil, og så gemmer skunken i den øverste lejlighed på masser af hemmelige rum.

Samtidig er bygningens hoveddør så tung, at beboerne i starten havde problemer med at åbne den.

Man kan kun blive overvældet, når man kommer ind i den gamle Landmandsbank-bygning på Østerågade i Aalborg, som for nyligt er blevet restaureret indvendigt og ombygget til 11 lejligheder.

Billede taget kort tid efter erhvervshuset stod færdig. Man kunne godt tro, den historiske bygning på Østerå var ældre end de 100 år, som den ser ud med sine kampesten og borgtårn. Foto: Aalborg Stadsarkiv, fotograf Tønnies

Skinnet bedrager

Bygningen er ikke et levn fra hverken middelalderen eller tiden omkring Jens Bangs Stenhus, som det ellers godt kunne tyde på. Den er opført af Landmandsbanken i årene 1919 til 1921.

Den afløste en beboelsesejendom på hjørnet af Østerågade og Bispensgade, der blev revet ned i 1918. Landmandsbanken blev senere til det vi i dag kender som Danske Bank.

Bygningen blev brugt som bank helt frem til 2008. I 2014 købte Hans Andersen og hans firma City-Ejendomme Aalborg-bygningen. Efter en indvendig renovering huser den i dag 11 lejligheder og 2 erhvervslejemål. Der har været næsten frie hænder til at renovere bankbygningen, for den er ikke fredet.

- Jeg synes, det er fantastisk, at man har fået folk ind i det her hus, som tidligere har været et rent erhvervshus. Der har været stor interesse for at få lov til at bo i den her historiske bygning, siger indehaver af City-Ejendomme Aalborg Hans Andersen til TV2 Nord.

Skunken i skunken

Når man bor på fjerde sal med skrå vægge, kan det være småt med plads til opbevaring. Det problem har de løst med ekstra skunke i lejligheden langs de skrå vægge. 

På udvalgte steder kan man tage vægpanelerne af, og så dukker den første mindre skunk op. Inde i den første skunk er der en lille låge, man kan åbne, og så kan man kravle ind i et større isoleret opbevaringsrum under det skrå tag. 

- Det har været spændende at være med til at sætte sit eget præg på lejligheden. Vi har hver især, der bor her, fået lov til at sætte vores præg på en fantastisk flot ejendom. De fleste kender den måske kun udefra, når man går forbi, forklarer Kim Quist, der til dagligt driver en vinbar.

Toilettur i middelalderomgivelser

På anden sal bor tandlægen Søren Bannebjerg sammen med sin kone. Her kan man komme til at besørge i særdeles unikke omgivelser. Det ene af toiletterne i den 140 kvadratmeter store lejlighed har nemlig fået et vindue i bedste borg- og middelalderstil.

- Toilettet er, som toiletter er, og man kan bruge det til det, man skal. Vi kalder det vores lille borgtoilet, og man føler sig sådan helt ført tilbage til Game of Thrones, smiler Søren Bannebjerg, mens han viser de ridderlige toiletforhold frem for TV2 Nord.

Bankdør gav lejerne problemer

En af de ting, der også står originalt som for 100 år siden, er Landmandsbankens gamle indgangsdør. En ordentlig kleppert af en egetræsdør med jernforstærkninger. 

Den har siden starten af 1920’erne passet godt på banken og indholdet i bygningen, men her 100 år senere, så har den tunge dør i bunden af tårnet givet problemer.

- Vi fik simpelthen en henvendelse fra nogle af vores lejere, der ikke var i stand til at åbne døren. Derfor var vi nødt til at sætte dørautomatik på, så døren kan åbne automatisk, forklarer Hans Andersen fra City-Ejendomme Aalborg.

Egetræ og jern gør hovedindgangens dør utrolig tung. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Trappen i tårnet

Tårnet i den gamle bankbygning er et besøg værd i sig selv. Inde i tårnet går en vindeltrappe fra stueetagen og helt op i toppen. 

Det er bygningens pompøse indgang, og her blev der ikke sparet på noget, da byggeriet stod på fra 1919 til 1921.

Selve trappen i bygningen er lavet af granit fra Øland i Sverige, og det er stadig de originale trin, der ligger der. Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Gelænderet hele vejen op er drejet i messing, og så er udsmykningen, lavet i samme stil som frisen i vandrehallen på Christiansborg Slot.

- Det er vi rigtig stolte af. Dengang har der helt sikkert været interesse i, at man skulle bygge noget, der var meget markant på stedet, siger Hans Andersen fra City-Ejendomme Aalborg.

Se hele indslaget om den opsigtsvækkende bygning her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.