Kort Nyt

Ankestyrelsen udtaler alvorlig kritik af Aalborg Kommune: Aftaler i strid med loven

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ankestyrelsen udtaler alvorlig og omfattende kritik af Aalborg Kommunes praksis med udbygningsaftaler. 

Det fremgår af et brev, som Ankestyrelsen i dag har sendt til kommunen. 

I brevet understreger Ankestyrelsen, at de alene har taget stilling til Aalborg Kommunes generelle praksis på området. De har dermed ikke taget stilling til, om de indgåede udbygningsaftaler er i strid med planloven.

I brevet fremgår det, at Aalborg Kommune nu skal redegøre for sagen overfor Ankestyrelsen. Kommunen skal i redegørelsen forholde sig til fire punkter, som de skal redegøre for.

Det skal Aalborg Kommune redegøre for:

1. Hvad ankestyrelsens udtalelse giver byrådet anledning til.

2. Redegøre for status for arbejdet med den handlingsplan, som byrådet efter det oplyste har igangsat på baggrund af advokatundersøgelsen af kommunens praksis for indgåelse af udbygningsaftaler i perioden 2011-2021.

3. Redegøre for nuværende praksis, herunder for forløbet i forbindelse med den udbygningsaftale Aalborg Kommune har indgået i 2023.

4. Redegøre for, hvilke konsekvenser det skal have, at en udbygningsaftale er indgået i strid med planlovens § 21 b.

Ankestyrelsen vurderer i brevet, at Aalborg Kommune i perioden 2011-2021 selv aktivt har arbejdet for at indgå udbygningsaftaler med grundejere. 

En udbygningsaftale skal ellers efter planloven indgås på foranledning af grundejeren. 

- Det er også blevet konstateret, at kommunen blandt andet ud fra økonomiske incitamenter har taget initiativ til indgåelse af udbygningsaftaler, og at grundejere har kunnet opleve et pres for at acceptere en udbygningsaftale, skriver Ankestyrelsen videre i brevet.

Ankestyrelsen har kigget på i alt 12 udbygningsaftaler, der er indgået i årene 2011-2021 og konstaterer, at aftalerne kun opfylder de indholdsmæssige krav i fire ud af de 12 udbygningsaftaler.

Skal notere mere

For nylig har Aalborg Kommune fundet sig i en form for uføre, efter det kom frem, at det ikke var skrevet ned, hvad Aalborg Kommunes bidrag på 600 millioner kroner til en ny Limfjordsforbindelse skulle gå til. 

Og også i sagen om udbygningsaftaler får kommunen kritik for sin manglende journalisering.

- Det er i advokatundersøgelsen ligeledes blevet konstateret, at et ganske betydeligt antal mails med et indhold, som burde være journaliseret, ikke har været at finde i kommunens it-system, skriver Ankestyrelsen i brevet.

TV 2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Aalborg Kommune.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Forsikringsselskab kalder ekstra bemanding ind på grund af snestorm

Både DMI og TV2 Vejret varsler snestormslignende vejr og risiko for en reel snestorm.

Det har fået forsikringsselskabet Alm Brand til at kalde ekstra bemanding ind i sit kundecenter til at besvare opkald fra danskere, som bliver påvirket af snevejret.

- Selvom alle mandskaber er på arbejde, kan der opstå ventetid, hvis mange biler sidder fast eller har brug for hjælp, lyder det fra Jan Graversgaard, direktør i skadeservice i Alm. Brand i en pressemeddelse.

Snevejret kan nemlig betyde, at der kan gå længere tid end normalt, før at Vejhjælp kan nå frem, og derfor har forsikringsselskabet samlet gode råd til de nordjyske bilister.

Gode råd:

  • Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.

  • Sørg for at have mad og drikke med i bilen

  • Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon

  • Medbring varmt tøj, sko og handsker

  • Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast

  • Medbring startkabler, værktøj, stik

  • Hvis det vinterlige vejr forårsager glat føre mandag morgen, så stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen

Hav telefonnummeret med på Vejhjælp, hvis du får brug for det.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ingen nordjyske sejre i årets første kampe

Det blev ikke til en nordjysk sejr, da Aalborg Pirates tog imod SønderjyskE søndag eftermiddag.

I stedet måtte et uskarpt Pirates-hold se sig slået med 5-2.

Den eneste målscorer fra Aalborg Pirates blev Joonas Niemela, der scorede til 1-2 i første periode og til 2-4 i tredje periode.

Næsten præcis det samme gjorde sig gældende for Frederikshavn White Hawks, der tabte med 5-1 hjemme mod Esbjerg Energy.

Mikkel Bertelsen bragte ellers nordjyderne foran med 1-0 i første periode. Det blev dog frederikshavnernes eneste mål i kampen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskabet i opråb inden snestormslignende tilstand: Vær forberedt

TV 2 Vejret har udsendt varsel om kraftigt snefald til dele af landet søndag aften til mandag formiddag, og her er Nordjylland særligt i fokus.

Derfor kommer Nordjyllands Beredskab søndag middag med en kraftig opfordring til alle bilisterne.

'Ryd bilen for sne, så du bliver mere synlig på vejene. Tag en skovl og et tæppe med i bilen.'

Sådan lyder det kort og kontant.

Derudover opfordrer man også bilisterne til at følge vejrsituationen, tage afsted i god tid og køre efter forholdene.

For Nordjylland gælder varslet for det kraftige snefald i perioden søndag klokken 19 til mandag klokken 9, dertil er der også varslet vindstød af stormstyrke til dele af Nordjylland. Varslet er gældende i perioden mandag klokken 1 til 10.

Foto: Nordjyllands Beredskab

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Ild i tog

Nordjyllands Beredskab er klokken 9.30 kørt til en brand i et tog på Skalborg station.

Det oplyser beredskabet på X.

Årsagen til branden er en motorblok, som er flækket, og dermed har noget motorolie ramt turboen, som er blevet antændt.

Klokken 9.45 er der dog ikke længere brand, og derfor er beredskabet færdige på stedet.

'Banedanmark sørger selv for at få fjernet toget, som ikke selv kan køre mere,' skriver Nordjyllands Beredskab.

Branden har resulteret i forsinkelser for togtrafikken til og fra Aalborg Station. Det fremgår af Rejseplanen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beboere evakueret og en kørt på hospitalet, da flammer stod ud af vinduet

Natten til søndag omkring klokken 1 fik flere beboere på Karolinesvej i Hjørring sig noget af en vækning, da både Nordjyllands Politi og Nordjyllands bankede på døren for at evakuere lejligheden.

Der stod nemlig flammer ud ad vinduet af en af lejlighederne.

I forbindelse med branden blev en person lettere tilskadekommet og kørt til Hjørring sygehus for kontrol for røgforgiftning.

Det oplyser politiet på X.

Politiet oplyser desuden, at årsagen til branden er uvis, men at skadeservice også var til stede på adressen i løbet af natten, og at der skal foretages brandundersøgelser efterfølgende.

Lejligheden var desuden helt udbrændt ifølge Nordjyllands Politi.