Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ANALYSE: Nu går Egholm-diskussionen ind i slutfasen

Et forslag til anlægslov for det nordjyske motorvejsprojekt er på vej i høring

I årtier har man talt om, for og imod en ny Limfjordsforbindelse over Egholm. 

I de kommende uger sker der to ting, som sandsynligvis betyder, at slutspurten i processen frem mod en politisk beslutning nu er i gang.

Regeringens hensigt er, at Folketinget i efteråret 2024 tager fat på at behandle et forslag til anlægslov. Det er denne lov, der i givet fald bemyndiger staten at gå i gang med gravearbejdet. Det skal efter planen ske i 2025.

Det første, der sker, er, at Vejdirektoratet sender en supplerende vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at etablere den 20 kilometer lange motorvej i høring. 

Den forrige vurdering blev i 2021 kritiseret fra flere sider, heriblandt Miljøstyrelsen. Det sker ikke hver dag, at én styrelse så kontant kritiserer en anden statslig myndigheds arbejde og forlanger, at analyser sendes tilbage til værkstedet.

Miljøstyrelsen fandt, at vurderingen af konsekvenserne for Natura 2000-områder var utilstrækkelig, ligesom man anbefalede, at der blev lavet en supplerende rapport om anlægsprojektets påvirkning af grundvand og overfladevand.

Det har Vejdirektoratet nu gjort. 

Man har ligeledes lavet nye undersøgelser af oddere i området, ligesom man endnu en gang har gennemgået vurderingerne af, hvordan arbejdet med at anlægge en såkaldt sænketunnel syd for Egholm vil påvirke ålegræs og næringssalte.

Det andet, der sker, er, at et udkast til anlægslov også sendes i høring. Det sker efter planen også inden for nogle uger. Eftersom høringen af den supplerende miljøvurdering foregår samtidig, er der i udkastet til lovforslaget afsat plads til senere at indføje konklusionen på denne høring.

Ligeledes vil den endelige udgave af lovforslaget skulle beskrive resultatet af marinarkæologiske undersøgelser, som gennemføres i de kommende måneder.

Striden om de 600 millioner

124 sider fylder lovforslaget p.t. inklusiv de mange bemærkninger, der helt efter bogen ledsager selve lovteksten.

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge den firsporede motorvej vest om Aalborg med forbindelse til E45 i syd og E39 (Hirtshalsmotorvejen) i nord.

Forslaget

Det giver forslaget bemyndigelse til:

1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,

2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb)

3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm og

4) anlægge og omlægge kommunale veje og stier, herunder en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af Mølholmsvej.

Især det fjerde og sidste punkt er vigtigt at holde sig for øje i lyset af den diskussion, der de seneste måneder har været i Aalborg om det tilskud, som Aalborg Kommune har stillet i udsigt. 

Aalborgs ny borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), har sagt, at han vil arbejde for, at nogle af de 600 milloner kan bruges på tilslutningsveje - altså vejanlæg, som kommunen under alle omstændigheder skulle betale.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har i et svar til Enhedslistens transportordfører i Folketinget pure afvist, at det forholder sig sådan. De 600 millioner er et tilskud til den statslige del af anlægget. 

Sidstnævnte opfattelse går meget klart igen i udkastet til lovforslaget, erfarer TV2 Nord.

For her står der i paragraf 11 (og nu skal man huske de fire punkter, nævnt ovenfor):

"Aalborg Kommune yder medfinansiering af projektet, jf. § 1 stk. 1 nr. 1-3 på 600 mio. kr." Og lidt senere i samme paragraf står der: "Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 4".

Er 600 millioner nu også ... 600 millioner?

Med andre ord: Hvis Aalborg Kommune ønsker at erstatte den nuværende færgeforbindelse til Egholm med en bro mellem øen og Nørresundby, skal kommunen betale dette. Motorvejen får nemlig ingen afkørsler på Egholm. 

På samme måde som kommunen skal betale en eventuel forlængelse af Mølholmsvej.

Transportministeren får med loven mandat til at lade også disse vejanlæg anlægge. Men de skal betales (oveni de 600 millioner) af kommunen, som efterfølgende også får dem overdraget, så de får status af kommunale veje.

De 600 millioner er altså alene knyttet til motorvejen, herunder tunnelen syd for Egholm og motorvejsbroen nord for Egholm.

Og for at føje spot til skade slås det i udkastet fast om de 600 millioner, at "beløbet er i 2021-priser og opskrives med forudsætningsindekset for anlæg på finansloven".

Også dét er udtryk for en anden opfattelse, end Aalborgs borgmester har For ham er det 600 millioner, man har stillet i udsigt - ikke mere.

Uenigheden har to facetter: 

Kan pengene bruges på at betale noget af det, som kommunen ellers skulle betale? 

Og skal de 600 millioner reguleres opad i lyset af prisstigninger? 

Ender lovforslaget uden ændringer som en lov, er svaret henholdsvis nej og ja.

Medfinanciering

Indtil nu har kommunikationen - i hvert fald den skriftlige kommunikation - mellem kommunen og Transportministeriet været ret begrænset. 

TV2 Nord har begæret aktindsigt hos kommunen, og den rummer kun to dokumenter.

31. marts 2020 skrev daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og de øvrige medlemmer af erhvervsrådets formandskab til daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) og til finansminister Nicolai Wammen (S). 

I brevet varsler afsenderne, at Aalborg Kommune, i regi af Aalborg Alliancen, er "klar med en historisk medfinansiering på 600 mio. kr.".

Året efter, 26. august 2021, mødtes daværende kommunaldirektør Christian Roslev og to andre kommunale embedsmænd med repræsentanter for Transportministeriet. 

I et brev ridsede de forinden op, hvilke emner de ønskede drøftet. Her refereres igen til "Aalborg Kommunes medfinansiering på 600 mio. kr.".

Spørgsmålet er, om ordet "medfinansiering" kan forstås anderledes end, at kommunen vil være med til at finansiere de udgifter, staten ellers selv skulle afholde alene.

Det fremgår af udkastet til anlægsloven, at der mellem kommunen og ministeriet skal indgås en samarbejdsaftale om den ny fjordforbindelse. Om denne aftale kan rokke ved lovforslagets meget klare melding om, hvad de 600 millioner kan bruges til, må tiden vise.

Lasse Frimand Jensen synes på forhånd ikke at have nogen let opgave for sig.

Tre partier i byrådet i Aalborg, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, har til byrådsmødet i dag, mandag, stillet forslag om, at kommunen skal udarbejde et overblik over de forventede nødvendige investeringer i det kommunale vejnet, hvis staten etablerer en ny motorvejsforbindelse over Egholm.

Partierne er alle imod Egholm-løsningen, men finder, at der bør skabes overblik over mulige afledte kommunale udgifter, hvis Folketinget alligevel beslutter at anlægge motorvejen.

Uanset om de 600 millioner kroner kan være med til at betale denne regning eller ej.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix