Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Analyse: Derfor vil regeringen ikke lukke Aalborg Portland

Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Regeringen vil give Aalborg Portland rabat på den nye CO2-afgift. Det skyldes blandt andet - men ikke kun - at statsministeren stammer fra og er valgt i Aalborg.

Aalborg Portland vil få en central rolle i de forestående politiske forhandlinger, hvor regeringen skal prøve at skaffe flertal bag sit udspil om nye CO2-afgifter.

Selv om regeringen tidligere har haft en "ensartet" CO2-afgift som sit erklærede mål, er det endt med en "mere ensartet" afgift. For helt og aldeles ens for alle er den, der nu lægges frem, ikke: Virksomheder, der anvender såkaldte mineralogiske processer - det gælder udover Aalborg Portland også teglværker og Rockwool-koncernen - skal betale 100 kroner per ton CO2, andre i samme kategori 375 kroner, fremgik det af regeringens udspil, der blev præsenteret onsdag.

Det havde, erkendte skatteminister Jeppe Bruus (S), været nemmere "bare" at lukke Aalborg Portland. Så var Danmark landets største CO2-udleder kvit, og vi var et betydeligt skridt nærmere opfyldelsen af de opstillede klimamål.

Når regeringen ikke går dén vej, skyldes det flere ting.

Dels ville cementproduktionen formentlig flytte til et andet land med færre miljøkrav. Og da vi og mange andre lande fortsat har brug for cement, ville det globale klima ikke få det bedre.

Dels ville det koste 360 arbejdspladser i Aalborg. Og regeringen vil udvikle, ikke afvikle, som det blev formuleret på pressemødet.

Håndfaste løfter fra Mette Frederiksen

En CO2-afgift som den, der nu foreslås, vil betyde, at tusindvis af medarbejdere andre steder i landet formentlig må se sig om efter et nyt arbejde. Der vil - i andre brancher - være virksomheder, der ikke overlever den nye CO2-afgift, men regeringen håber, at der til gengæld skabes nye job til dem andre steder.

Men hvorfor er de 360 arbejdspladser på Aalborg Portland så noget særligt - hvorfor skal de partout bevares?

Det skal de blandt andet, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) er fra Aalborg.

Hun har flere gange i meget håndfaste vendinger forsikret om, at hun ikke kommer til at medvirke til noget, der udløser en lukning af Aalborg Portland.

I 2018 sagde hun, før hun blev statsminister, på Dansk Industris årsmøde, at som aalborgenser "kommer jeg til at hægte mig fast på Portland, før nogen får lov til at lukke det". Året efter sagde hun i et interview: "Vi kommer ikke til at lukke Aalborg Portland".

Mette Frederiksen har tidligere sagt, at hun var rød, før hun var grøn. Det mantra har hun efterfølgende gjort op med. Men selv ikke en statsminister, der er grøn og dernæst rød, vil slippe levende fra at løbe fra løftet om at holde hånden under Aalborg Portland - især ikke, efter at hun selv op til folketingsvalget i 2019 skiftede kreds og stillede op i Aalborg Øst, som Portland er placeret i.

Skiftet byggede på beregninger, der (korrekt, skulle det vise sig), nåede frem til, at med hende som nordjysk kandidat kom Socialdemokratiet nærmere på regeringsmagten. 

Flertal for positiv særbehandling

Alligevel vil det være at overvurdere betydningen af statsministerens herkomst alene at tilskrive Aalborg Portlands helt særlige rolle i debatten om CO2-afgifter dette.

Virksomheden har i årevis inviteret snesevis af markante politikere fra de fleste partier på besøg og udøvet en solid lobby-virksomhed, som formentlig fører til, at der er et bredt flertal for at give virksomheden positiv særbehandling.

Ganske vist er ikke alle regeringens støttepartier begejstrede for Portland-rabatten; Enhedslisten erklærede sig med det samme lodret imod. Til gengæld bakkes den op af mange i blå blok - som så har andre ønsker til andre dele af udspillet.

Aalborg Portland har for længst set lyset og handlet offensivt. I 2019 blev virksomhedens direktør af regeringen udpeget til formand for et klimapartnerskab for den energiintensive industri, og året efter var det netop med Aalborg Portland, regeringen indgik en forpligtende aftale om CO2-reduktion. Nu bakkes dette op af en milliard-pulje, der kan være med til at betale omlægningen.

Så det er noget for noget: Hvis Aalborg Portland skal have rabat på afgiften, skal virksomheden levere (delvist finansieret af staten). Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lod på onsdagens pressemøde med henvisning til den særlige rabat til Aalborg Portland og andre forstå, at sker omstillingen ikke, "er vi klar til at ændre i tingene".

Når Mette Frederiksen inden for et års tid skal møde vælgerne i Nordjylland, vil hun - med sandheden i behold - kunne forsvare uindfriede løfter med, at hendes første tørn på statsminister-posten blev så helt og aldeles domineret af udefrakommende og uforudsigelige begivenheder.

Løftet om ikke at lukke Aalborg Portland er imidlertid ikke et af dém, der kan fraviges med henvisning til corona eller krig i Ukraine.

Aalborg forandrer sig voldsomt i disse år. Men som tingene står i dag, er det vanskeligt at forestille sig andet end, at Aalborg en rum tid endnu vil være byen med de rygende skorstene. Sandsynligvis kommer der i fremtiden ikke det samme ud af skorstenene som nu - men på Christiansborg er man parat til at strække sig langt for at bevare en af Aalborgs sidste gamle industrivirksomheder.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.