Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Foto: René Schütze

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De pårørende er underrettet.

Opdateret 06:10, 27/12

Der udspillede sig torsdag aften et slagsmål på Langelandsgade i Aalborg.

Det oplyste Nordjyllands Politi på X ved 18-tiden, hvor de allerede var tilstede med adskillige patruljer.

Kort før klokken 19 melder de nu ud, at en mand i 30'erne er afgået ved døden, mens tre mistænkte er anholdt. Herefter er én af de tre mænd blevet sigtet for drab, mens de to andre mænds involvering endnu skal afklares.

Politiet modtog anmeldelsen lidt før klokken 17.00. På adressen i Øgadekvarteret kunne de konstatere, at en mand var blevet stukket flere gang med det, der formodes at være en kniv.

Manden blev efterfølgende kørt på sygehuset, hvor han blev erklæret død af sine skader.

Her bliver en person ført væk. Foto: René Schütze

Mistænkte skal afhøres

Politiet anholdt først en yngre mand i tilknytning til adressen og senere anholdt de to yngre mænd, som alle er mistænkte i sagen.

Politiet arbejder i området omkring gerningsstedet og vil være synlige resten af aftenen. I løbet af torsdag aften har politihunde også været sendt ud for at lede efter spor.

- Vi har nu et stort stykke arbejde foran os med at få afdækket de nærmere omstændigheder før, under og efter. Det arbejde indebærer flere momenter. Blandt andet undersøgelser ude på og omkring gerningsstedet, ligesom der skal ske grundige afhøringer af de anholdte mænd, samt afhøringer af vidner og forskellige forhøringer, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi.

Vicepolitiinspektøren opfordrer borgere, som måtte have set noget til at rette henvendelse til politiet på telefon 114. 

Umiddelbart ikke en del af bandekonflikt

Ud fra nu de for nuværende oplysninger mener politiet ikke, at hændelsen er en del af den verserende bandekonflikt.  

- Men det er selvfølgelig klart, at når politiet – i forbindelse med en efterforskning – arbejder med flere muligheder, og når man samtidig er tidligt i en efterforskningsforløb, så kan der fremkomme nye oplysninger, der gør, at sagen og omstændighederne stiller sig anderledes, som arbejdet skrider frem, siger Søren Pejtersen. 

Foto: René Schütze

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen. De skal blandt andet i løbet af aftenen arbejde på at klarlægge motivet.

De pårørende til den afdøde er underrettet. Ved 20-tiden torsdag aften er Langelandsgade fortsat spærret fra Østre Allé og hen mod rundkørslen i Langelandsgade.


Kræftramte Inga kom slemt til skade: Blev ikke spændt ordentlig fast

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Inga Larsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker, hvad der skete i minibussen.

77-årige Inga Larsen fik et kæmpe chok, da hun for nylig skulle køres hjem efter et af sine mange besøg på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med sin kræftsygdom.

Hun sidder i kørestol og har ikke mange kræfter tilbage i kroppen. Derfor bliver hun kørt til og fra hospitalet af en minibus, hvor der er plads til hendes kørestol.

Men denne tur blev anderledes.

Inga Larsen fortæller, at hendes forhjul på kørestolen ikke blev spændt fast, som man ellers skal.

Så da chaufføren kørte, gik det galt, fortæller hun.

- Da han sætter fart på, ryger jeg bagover og knalder hovedet mod døren. Jeg får en lang flænge og en bule i hovedet. Og det blødte, siger Inga Larsen.

- Knæet gik også i stykker, tilføjer hun, mens hun peger ned på knæet, der stadig er bundet ind.

Efter uheldet vendte minibussen om og kørte tilbage mod hospitalet. Men ifølge Inga Larsen var chaufføren tydeligt irriteret over, at han nu skulle vende om med den stærkt forslåede kræftpatient.

Inga Larsen er svagelig grundet sin sygdom. Hun er afhængig af minibussen for at komme på hospitalet. Hendes problem er bare, at hun nu er bange for at køre med taxaselskabet, der varetager transporten, efter ulykken.

- Jeg ser det (ulykken, red.) for mig hele tiden. Jeg er traumatiseret, siger hun.

Taxa-direktør lukker i

Minibussen, som Inge Larsen bliver transporteret i, er fra Terndrup Taxa og Turistbusser. Selskabets direktør, Kenny Thygesen, vil ikke stille op til interview med TV2 Nord.

Han henviser i stedet til Nordjyllands Trafikselskab (NT), der har det overordnede ansvar for transporten. Men her vil man kun tale om sagen i generelle vendinger.

- Det er absolut et område, som vi er uhyldig opmærksomme på, fordi det jo selvfølgelig ligger også dybt på sinde, at det her foregår sikkert og forsvarligt, siger Erik Frederiksen, driftschef i NT.

Hænder det, at Nordjyllands Trafikselskab laver kontroller med, om chaufførerne nu fastspænder handicappede i kørestol korrekt?

- Vi har en kontrolindsats på flere områder. Udover at vi selvfølgelig sidder og følger op på alle kundeklager, så har vi også ansat personale, der er ude og kontrollere bilerne og sikre sig, at de har det rigtige udstyr og lever op til kravene på området. Herudover er vi også ude på uvarslede kontroller, siger Erik Frederiksen.

Nordjyllands Politi efterforsker nu sagen, men har ikke nogen kommentarer, mens efterforskningen pågår.


Historisk spisested til salg: Her er den særlige historie bag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et af Aalborgs historiske spisesteder skal have ny ejer efter 106 år i samme familie.

Duus Vinkælder har ligget på Østerågade 9 i Aalborg i 106 år. Historien er unik, og navnet på restaurationen klinger bekendt i de fleste aalborgenseres ører.

Men nu er det historiske spise- og udskænkningssted i Aalborg sat til salg.

- Man håber selvfølgelig på en køber, der har hjertet med i forretningen og har lyst til at værne om det historiske i det, siger Peter Kragh, der ejer stedet i dag, til TV2.

Det var hans farfar Niels Kragh, der i 1918 startede vinkælderen sammen med kompagnonen Duus.

Men familiedynastiet stopper her, for næste generation er ikke interesseret i at overtage forretningen.

Peter Kragh håber dog, at stedet lever videre uden en Kragh som ejer.

Duus Vinkælder summer nemlig af historie. Under besættelsen elskede tyskerne stedet, men det brød farfaren sig ikke om.

Derfor opfandt Niels Kragh og kompagnonen Duus foreningen Christian Den Fjerdes Laug, som kun danskere kunne blive medlem af.

- Så lukkede de forretningen og restauranten og sagde, at nu er det her et laugslokale. Det er for medlemmer. Kun danskere kunne blive medlem. Så stod der en vogter op ved døren og kontrollerede, at det kun var medlemmer, der kom ind, fortæller Peter Kragh.

Det fik den tyske værnemagt op i det røde felt, og en nat raserede en bombe vinkælderen i Aalborg.

I Duus Vinkælder hænger avisartiklen fra krigstiden stadig på væggen.

- Her kan man se, hvordan bomben sprang vinduet og det hele ud af bygningen, siger Peter Kragh, mens han kigger på den store avisforside i rammen på væggen.

Men farfaren var ikke sådan at slå ud, så hovedindgangen blev lukket. I stedet skulle danskerne nu gå gennem en løngang på bagsiden uden at vække tyskernes opmærksomhed.

Historien holder ved

Christian Den Fjerdes Laug eksisterer den dag i dag, og det anses som en særlig aalborgensisk heder at blive medlem. Duus Vinkælder bærer på nordjysk historie, og spørger man gæsterne, er håbet da også, at en ny ejer vil ændre så lidt som muligt.

- Vi håber, der kommer en ny, god ejer, der vil videreføre det, som Duus Vinkælder er, siger Poul Steen Jensen, der er en af de mange tilbagevendende gæster.

Hvis nu der kommer en og tænker, at det her ville være et godt sted at lave en natklub med høj musik?

- Så tror jeg nok, at hele Aalborg vil protestere, lyder svaret.


Foto: Tommy Hald

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny miljøafgift på lastbiler træder i kraft fra det nye år til stor frustration for nordjysk direktør.

Regeringens nye miljøafgift rammer skævt og risikerer at underminere nordjyske virksomheder.

Det mener Jesper Kjær Andersen, der er direktør hos Gear Up Green i Thisted, som leverer toiletter og andet til festivaler i hele landet.

Efter nytår træder en ny kilometerafgift i kraft. Det betyder, at lastbiler over 12 tons skal betale omkring en krone i afgift, per kilometer de kører, og 50 øre oven i for hver kilometer i byernes miljøzoner.

Den afgift kommer ifølge direktøren til at ramme Nordjylland mere end resten af landet.

- Jo længere afstande jo større afgifter skal der betales. Det rammer skævt, hvis du har en virksomhed i Nordjylland, siger direktør Jesper Kjær Andersen og understreger, at han gerne vil den grønne omstilling.

- Det er jo altafgørende i dag, at vi prøver at skabe et bedre klima, siger direktøren.

Den nye afgift er en overgangsordning. Fra 2027 kommer afgiften til at gælde for alle biler over 3500 kilo, uafhængig af hvor de kører. Den løsning havde direktøren foretrukket allerede nu.

- Efter 1. januar er det meget forskelligt, hvordan du skal afregne, afhængig af bilens vægt og hvor i landet du bor. Vi havde gerne set, at det her havde ventet, til alle var med. Så var det ens for alle, siger Jesper Kjær Andersen.

I første omgang rammer afgiften den enkelte vognmand, men ifølge direktøren ender regningen hos forbrugeren.

- For vores vedkommende så bliver det jo på festivalbilletten eller på mad og drikke på festivalen, hvor den almindelige festivalgæst kommer til at betale for det her. Det kan ikke være anderledes – desværre, siger Jesper Kjær Andersen.


Kalenderkaos: - Lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne

Foto: Jesperhus

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flere skuffede børn forsøgte forgæves juleaftensdag at komme videre i et spil.

Juleaftensdag startede for flere børn skuffende, da de skulle åbne sidste låge i Jesperhus Ferieparks julekalender. 

I julekalenderen gemmer sig koder til ferieparkens spil-app. Et spil, hvor børn kan spille og komme videre med koderne fra kalenderen. Men koderne i nogle af julekalenderne var ugyldige, og derfor var flere børn skuffede juleaftensdag.

Det beretter flere forældre om i kommentarfeltet på et Facebook-opslag, Jesperhus Feriepark har delt.  

- Det var godt nok to skuffede børn, der tastede deres koder i går, skriver en forælder onsdag morgen.

 - Jeg synes godt nok også, det var lidt hårdt at se skuffelsen i deres øjne, da de endelig kunne trykke koden. Og min søn havde sagt, den kode har vi da brugt før, skriver en anden skuffet forælder i en kommentar.

Problemet er ved at blive løst

De skuffede forældre kan dog glæde deres børn med, at der igen er udsigt til at spille i appen. Det fortæller administrerende direktør, Henrik Munksgaard.

- Det er dybt ærgerligt, men det har trods alt kun givet nogle forsinkelser på et par timer, fortæller Henrik Munksgaard og tilføjer:

- Det, de har mistet, er måske, at de ikke er kommet videre i spillet.

De manglende koder har ikke betydet noget tab for familierne. Koderne skal kun bruges til at komme videre i spillet, og børnene har derfor ikke mistet noget af værdi.

I alt drejer problemet sig om 200-300 kalendere ud af i alt 32.000 julekalendere i omløb.

Direktøren glæder sig over, at folk med ubrugte koder har været hjælpsomme i kommentarfeltet, ligesom at Jesperhus Feriepark selv har udgivet nye koder, som folk kan bruge. 

- Jeg vil mene, problemet er løst nu, fortæller direktøren.