Dyr i drift: Aflivede elefanter åd 25 procent af Aalborg Zoos madbudget
Arkivfoto
Det var ikke helt billigt at fodre Aalborg Zoos helt store turistattraktion.
Tidligere i år måtte Aalborg Zoo sige endegyldigt farvel til to af de mest garvede hunner, man havde i zoologiske have.
Elefanterne, Tanja og Mai, havde fulgtes i tykt og tyndt- og så havde de delt en ekstrem mængde af måltider sammen.
'Jeg har igennem 20 år endnu ikke mødt nogen, der ikke gætter for højt, når de spørger om prislejet', skriver Henrik Vesterskov Johansen, der er direktør i Aalborg Zoo, i en besked til TV2 Nord.
Hvor højt tror du, det er?
Inden du læser videre, er her lidt tal, du kan forholde dig til.
Har du et akvarium derhjemme, så stilles fiskene deri tilfreds med foder til omkring 1200 kroner om året.
Personer og familier, der har en hund som kæledyr, bruger i gennemsnit omkring 10.000 kroner på at holde 'Lassie' i gang.
Mens en gennemsnitlig dansker har et årligt madbudget på omkring 27.000 kroner.
Og så skal vi til det..
I Aalborg Zoo har man i 2024 haft et årligt madbudget på svimlende 2.639.000 kroner til dyrene, og ud af det udgjorde elefanterne hele 25 procent af det samlede beløb.
'Næste år er budgettet så 1.969.000 kroner, nu hvor vi ikke har elefanterne mere. Det er svarende til 670.000 kroner, eller 25 procent af det samlede beløb, som der nu spares', lyder det fra Henrik Vesterskov Johansen.
Tanja og Mai har altså haft et årsbudget på mad svarende til:
558 akvarier, 67 'Lassie-hunde eller 24 gennemsnitsdanskere.
Se hvad Aalborg Zoo sagde, dengang de måtte aflive de to hun-elefanter her: