Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg Universitet sætter turbo på den grønne omstilling

De går forrest, når det kommer til plastikforskning, og nu indgår universitetet samarbejder med nordjyske virksomheder for at nedbringe brugen af plastik og tekstiler.

Der er gang i forsøgslaboratorierne på Aalborg Universitet, hvor flere fakulteter lige nu arbejder på tværs af fag for at løse fremtidens plastik-udfordringer. 

Det langsigtede mål er, at det danske samfund skal være klimaneutralt i 2050 og for at hjælpe klimaneutraliteten på vej, har Innovationsfonden bevilget 12 millioner kroner til Aalborg Universitet, som går til plastikforskningen.

- Vi har et kæmpestort plastikproblem i verden. Vi producerer langt over 350 millioner tons plast om året og kun en lille del af det, bliver genanvendt, siger Thomas Helmer Pedersen, der er lektor og forskningsprogramleder på Aalborg Universitet.

Det er på laboratoriet for avancerede biobrændstoffer, at Thomas Helmer Pedersen til dagligt slår sine folder i laboratoriekitlen. Her forsker han i, hvordan man kan nedbryde plastik ved hjælp af kemi. 

På laboratoriet findes et system, der kan gøre netop det. Ved at bringe plast i kontakt med 300 grader varmt vand og udsætte det for et højt tryk på 100 bar, formår systemet at nedbryde materialet til dets oprindelige byggesten på bare få minutter. Når plasten er nedbrudt på en måde, så farvestoffer og andre forureninger er adskilt fra det rene materiale, kan den genanvendes. 

Vi bruger fortsat mere plastik

I et andet laboratorie er professor, Brian Vejrum Wæhrens i færd med at undersøge mekaniske metoder for genanvendelse af plastik. 

 Ifølge professoren går nogle af de mest konservative fremskrivninger på, at vi i løbet af de næste tyve år kommer til at fordoble vores forbrug af plastik. Derfor bliver vi nødt til at finde ud af, hvordan vi genanvender den plast, der bliver sendt på markedet. 

- Vi skal derhen, hvor vi kan bruge plast med god samvittighed, og hvor vi kan pakke vores børns madpakker ind i folie og også have det godt med det, når vi gør det, siger Brian Vejrum Wæhrens, der er professor ved Institut for Materialer og produktion på Aalborg Universitet. 

Ifølge Brian Vejrum Wæhrens vil forbruget af plastik på verdensplan tredobles frem mod 2050. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Et af de nuværende problemer ved genanvendelse af plastik er, at materialet mister kvalitet undervejs. 

Det er en af de problemstillinger, Thomas Helmer Pedersen arbejder med, når han nedbryder og genanvender plast i laboritoriet. 

- Vi har allerede gjort det. Nu skal vi så over de næste par år videreudvikle processen og vise, at vi godt kan lave højkvalitetsprodukter, siger han. 

Når Thomas Helmer Pedersen hælder plast i maskinen, bliver det i løbet af fem til syv minutter omdannet til væsken, han holder på billedet. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Plastik og tekstiler

Hvis man beskæftiger sig med tekstiler, så beskæftiger man sig også med plastik. 60 procent af de tekstiler, der bliver fremstillet i dag er nemlig lavet af plastik, og det har en indvirkning på vores CO2-aftryk. 

- 8 til 10 procent af vores CO2-udslip, kommer fra produktion af tekstiler og forarbejdning af dem, siger Louise Haase Møller, der er lektor ved Aalborg Universitet og projektleder på Cirkulærtex, der er et af de nye forskningsprojekter. 

Louise Møller Haase arbejder for at mindske behovet for at producere nye tekstiler, og for hvordan produktionskæden kan sættes sammen, så virksomheder får værdi at at gå med i det. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Hun byder midlerne fra Innovationsfonden hjerteligt velkommen. 

- Det betyder rigtig meget, at vi får de midler, siger Louise Haase Møller, der fortæller, at projektet foregår som et tværfagligt samarbejde mellem industrielle designere og ingeniører fra Aalborg Universitet og også en række eksterne parter. 

Sammen med Hjørring Kommune, Ikea, Vraa Dampvaskeri og tekstilvirksomheden Gabriel A/S forsøger hun at udarbejde forretningsmodeller, der minimerer mængden af tekstil, og forlænger levetiden på de produkter, der allerede eksisterer og produceres.

Laver møbelbetræk af genanvendte plastikflasker

På tekstil-virksomheden Gabriel er cirkulær økonomi og lang levetid for produkterne noget, de har arbejdet med i årevis og derfor også en af virksomhedens topprioriteter. 

- Det er ikke en option for os at bruge materialer, hvor kvaliteten svækkes. Tekstilerne skal holde længe, så møblerne kan holde længe, siger Kurt Nedergaard, der er Director of CSR & Quality i virksomheden.

Virksomheden Gabriel forventer at samarbejdet med Aalborg Universitet udmønter sig i nogle konkrete bud på, hvordan nye, bæredygtige forretningsmodeller, kan etableres. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Gabriel har specialiseret sig i uld, men nu gør de sig også i tekstiler af genanvendt plast. 

- Alle vores nye produkter, der ikke er lavet af naturligt uld, er fremstillet bæredygtigt og med genanvendt plast. Det er fremstillet på en måde, så materialet kan genanvendes igen efterfølgende, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Rikke Lyhne Jensen, der er virksomhedens Sustainability Manager. 

I fællesskab med Aalborg Universitet håber de at kunne accelerere den bæredygtige udvikling.

Vi tror på, at dette samarbejde kan være med til at udvikle metoder, der gør, at den voksende mængde polyester, der bliver anvendt på markedet, i højere grad bliver egnet til genanvendelse, siger Kurt Nedergaard. 

På Aalborg Universitet er mere end 100 forskere beskæftiget med tekstil og plastik. Det nye projekt samler mange af dem på tværs af fag, så de forhåbentlig i nær fremtid kan knække plastikkens genanvendelseskode.

- Vi er allerede godt på vej, siger Thomas Helmer Pedersen, før han vender tilbage til sine kolber. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.