Aalborg Pirates på vej til første finalekamp
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord
Aalborg Pirates er på vej til første finalekamp i Herning.
Piraterne spiller deres første finalekamp mod Herning Blue Fox fredag aften.
For første gang i piraternes historie er de med i finaleserien. De skal spille mod grundspillets vindere, Herning Blue Fox.
I løbet af sæsonen har Aalborg Pirates spillede flere kampe mod Herning. Det blev til to sejre til piraterne på hjemmebane og tre nederlag i Herning, hvor to af dem kom efter overtid. Ifølge holdets assistenttræner er de to hold meget ens.
- Vi står godt til hinanden. Vi er meget ens. Der er ingen af os, der er så fysiske, så det bliver nok med høj fart, siger assistenttræner, Ronny Larsen.
Aalborg Pirates og Herning Blue Fox skal spille bedst ud af syv kampe.
- Jeg vil gerne, at vi vinder med de første fire kampe, men jeg tror, vi skal spille til 6-7 kampe, siger Ronny Larsen.
Det er 37 år siden Aalborg sidst har vundet guld. Dengang hed klubben AaB Ishockey. Om det lugter af guld til Aalborg denne gang, er dog for tidligt at spå om nu, lyder det fra assistenttræneren.
- Drengene er klar til kamp, og vi skal bare have fire sejr. Det er det eneste, det handler om nu, siger han.
Kampen kan ses på TV2 Sport klokken 19:30.
Aalborg Pirates spiller returkamp i Aalborg søndag klokken 17:45. TV2 Nord er med og sender live med Hans Peter Rytter.