Aalborg mørklagt: Gadelys røget efter regn og torden
Foto: Christian French
Gadebelysningen er røget i store dele af Aalborg tirsdag aften. Aalborg Kommune kender endnu ikke omfanget.
Gadebelysningen i store dele af Aalborg er klokken 21 tirsdag aften røget, så byen ligger hen i mørke. Det oplyser man fra Aalborg Kommunes driftsafdeling.
Umiddelbart ser det ud til, at Frydendal, Th. Sauers Vej og Gug er uden gadelys.
Strømsvigtet er sket i kølvandet på store mængder regn og torden, som har bevæget sig ind over Nordjylland i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Man vurderer dog ikke fra Aalborg Kommunes driftsafdeling, at strømafbrydelsen er sket på grund af vejret. Derimod ser det ud til, at det var en fejl på nogle hovedsikringer, der fik strømmen til at gå i nogle områder.
Men fejlen er klokken 21.50 blev fundet, og gadelysene er nu tilbage i Aalborg.