Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aalborg Havn: Kortlægning af forurening er spild af penge

Foto: TV2 Nord

Et af de krydstogtsskibe der har været en tur forbi Aalborg Havn.

Regeringens plan om at kortlægge krydstogtskibes forurening af danske havne kan meget vel være spild af penge. Regeringen vil bruge i alt 12 millioner kroner på projektet.

Hos Aalborg Havn har salgschef Kjartan Ross svært ved at se logikken i regeringens ønske om at kortlægge krydstogtskibes forurening af de danske havnebyer, som hvert år får besøg af de flydende hoteller. I et nyt klimaudspil lægger regeringen op til at undersøge, hvor meget krydstogtskibe forurener, når de for eksempel ligger ved Honnørkajen i Aalborg. Men det kan meget vel være spild af penge, ifølge Kjartan Ross.

-Det synes vi, fordi der i flere af vores nabolande er lavet lignende, grundige undersøgelser, som vi måske kunne starte med at kigge på, siger han.

I flere af vores nabolande er lavet lignende, grundige undersøgelser, som vi måske kunne starte med at kigge på.

Kjartan Ross, salgschef, Aalborg Havn

Mens et krydstogtskib ligger ved kaj – som for eksempel i Aalborg – bliver alle skibets motorer ikke slukket. Generatorer, typisk drevet af en dieselmotor, bliver holdt i gang for at kunne drive hoteldelen af skibet. Det vil sige lys, aircondition, restauranter, spa-faciliteter og lignende. Det forurener og præcis i hvilken grad det forurener, vil regeringen altså gerne have undersøgt.

Men der er allerede vedtaget en række stramninger af de internationale regler omkring skibes udledning af skadelige partikler. Helt tilbage i 2008 vedtog FNs internationale søfartsorganisation, IMO, en øvre grænse for det tilladte svovlindhold i skibes brændstof. Den lød dengang på 3,5 procent. Men i oktober 2016 blev det vedtaget, at den med virkning fra år 2020 bliver sænket til 0,5 procent. Det har for længst fået flere rederier til at tænke i grønnere baner.

-Det kan for eksempel være det brændstof, de bruger. Det kan være, at de sejler på naturgas. Vi ved, at nogle af de krydstogtskibe, som bliver bygget i dag, er designet til at sejle på naturgas, fortæller Kjartan Ross.

For en miljømæssigt forsvarlig løsning på krydstogtskibenes udledning af skadelige partikler er vigtig. Ikke mindst set fra landsiden, hvor krydstogtturismen er blevet en lukrativ forretning. Ifølge en rapport udarbejdet af UCN gav krydstogtgæster i 2016 en omsætning på 8,1 millioner kroner i Aalborg. Og antallet af rederier, som tilføjer byen til deres række af destinationer, er støt stigende. Viking Cruises, som ejer flere af de skibe, der hvert år anløber Aalborg, har desuden gjort byen til en permanent destination på deres togter rundt i Norden.

Krydstogtskibe i Skagen Havn

2014: 10 skibe
2015: 14 skibe
2016: 13 skibe
2017: 31 skibe
2018: 45 skibe

Krydstogtskibe i Aalborg Havn

2014: 1
2015: 15
2016: 21
2017: 35
2018: 33

Regeringen vil bruge i alt 12 millioner kroner over de næste fire år på at overvåge skibenes forurening. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) håber derefter at kunne lægge en plan på området i samarbejde med de øvrige lande omkring Østersøen. For han vil ikke risikere, at eventuelle danske stramninger af reglerne på området, får rederierne til at vælge Danmark fra som krydstogtdestination.

Så betyder det, at der ikke bliver nogen krav i Danmark, hvis ikke de øvrige lande omkring Østersøen går med?

-Det betyder, at jeg tror det er klogest, at man i fællesskab laver kravene, så man ikke kommer til at konkurrere med hinanden om at have dårlig luft, siger Jakob Ellemann-Jensen.

På Aalborg Havn maner Kjartan Ross dog stadig til besindighed. Både i forhold til økonomi og ændringer af regler.

-Lige nu er måske ikke det bedste tidspunkt til at lave en løsning, som vi kunne risikere – om en relativt kort årrække – ikke er den rigtige løsning længere, siger han.

Regeringens plan om kontrol af krydstogtskibes forurening i danske havne kan let være spild af penge, lyder det i dag fra Aalborg Havn. Regeringen vil bruge 12 millioner kroner på projektet over de næste fire år.

Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.