Aalborg Håndbold sikrede sejr over schweizisk modstander
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Arkivbillede af Aalborg Håndbolds Mark Strandgaard.
Aalborg Håndbold mødte lørdag schweiziske Pfadi Winterthur, hvilket gav aalborgenserne en sejr med i bagagen.
Det blev til en sejr på 31-29, da Aalborg Håndbold lørdag mødte schweiziske Pfadi Winterthur på hjemmebane i Jutlander Bank Arena. Hele 2953 fans var mødt op i arenaen for at se første kamp i anden kvalifikationsrunde.
Resultatet i pausen var en 16-12 føring til aalborgenserne efter en god første halvleg med mange fine redninger fra Kristian Sæverås. Efter pausen tabte aalborgenserne pusten lidt og det lykkedes schweizerne at lukke hullet til et enkelt mål. Kampen endte dog med en sejr på to mål til Aalborg Håndbold.
Matchfacts:
Ómar Ingi Magnússon 6, Mark Strandgaard 6, Sebastian Barthold 5, Andreas Holst 4, Janus Smarason 4, Magnus Saugstrup 2, René Antonsen 2, Jesper Meinby 1, Henrik Møllgaard 1.
Målscorere for Pfadi Winterthur:
Filip Maros 8, Yannick Ott 5, Marvin Lier 5, Roman Sidorowicz 4, Markus Dangers 3, Kevin Jud 2, Fabrizio Pecoraro 1, Peter Schramm 1.
Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 2 x 2 min.
Pfadi Winterthur: 7 x 2 min.
Kilde: Aalborg Håndbold
I næste weeknd venter en returkamp i Schweiz.