18. juli blev en skelsættende dag for Louise Scheel Jensen og resten af familien. Her blev 9-årige Naja nemlig diagnosticeret med lymfeknudekræft.

I flere måneder var Najas smerter i bækkenet blevet forklaret med vokseværk fra lægerne, men i sommerferiens første uge tog smerterne til.

- Smerterne blev så voldsomme, at hun røg til vagtlægen og så direkte til Skejby. De ringede og sagde, at vi skulle tage af sted dagen efter.

Familien var endnu ikke klar over, hvad diagnosticeringen lød på, men da de fandt deres oplyste afdeling på sygehuset i Aarhus, kunne de se skiltene.

- Da vi kom derned, stod der 'børn og unge med kræft', siger Louise Scheel Jensen.

Se indslaget herunder:

Voldsomme bivirkninger

Naja var blevet en af de omkring 200 børn, der hvert år rammes af kræft i Danmark. En ny hverdag ventede familien, hvor kemobehandling var en del af dagligdagen. Mens klassekammeraterne startede i skole igen efter sommerferien, var Naja i gang med sin behandling og har i stedet fået undervisning på sygehuset.

- Hun går ikke i skole, og det har påvirket hende på den måde, at hun ikke kan gå til fritidsaktiviteter. Hun er blevet dårligere gående og har ikke styrke og kraft i sin krop. Og så har hun haft ret slemme bivirkninger, der gør, at hun har været sengeliggende i næsten en måned, siger Louise Scheel Jensen.

Najas behandling kommer til at vare to år. Det første halve år er intensiv kemoterapi, som skal slå kræften ned, og så er der en efterfølgende vedligeholdelsesfase, der indeholder både kemobehandlinger og kemotabletter.

- Hun har haft det skidt, men lige nu har hun det okay. Hun vil lege og have legeaftaler og med ud til forskellige aktiviteter.

- Selvom hun ikke kan deltage, vil hun bare være der, fordi hun vil være en del af det, hun plejer at være en del af, siger Louise Scheel Jensen.

Støtte fra alle sider

Efter Naja fik sin sygdom, oplevede familien stor støtte fra alle sider.

- Vi blev løftet, dengang vi væltede, af alle omkring os. Og også af Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden og sygehuset.

Derfor har Louise Scheel Jensen taget initiativ til at lave en indsamling, der skal gå til Knæk Cancer. Lørdag har hun samlet en gruppe negle- og vippeteknikere, der laver behandlinger, og samtidig afholder tøjforretningen Zand en online-auktion. Hele dagens indtjening går til Knæk Cancer.

- Det er for at give noget igen til alle dem, der sidder derude og bliver ramt. Alle dem der bliver mærket af det. Det går jo til forebyggelse, patientstøtte og bedre behandlingsmuligheder, og det vil jeg gerne gøre noget for, siger Louise Scheel Jensen.

- Hvis jeg så bare kan donere 500 kroner, så ved jeg, jeg har gjort en forskel for mange andre derude, for hvis vi alle sammen donerede 100-200-300 kroner, så gør vi en kæmpe forskel, siger Louise Scheel Jensen.

Behandlingen virker

Siden Naja er startet i behandling er det gået den rigtige vej. Kræften er blevet mindre og mindre. Men når man som 9-årige pige lige pludselig får en ny hverdag, hvor sygehuset er det, man ser mest til, så påvirker det tankerne.

- Behandlingen går efter planen. Men hun døjer med angst, fordi som psykologen siger, så er Naja bange for at dø. Det er nogle andre ting, der kommer i spil.

- Det er hårdt. Vi er godt klar over, når man kommer ind i sådan noget her, så bliver man ikke den samme på den anden side. Det er noget, hun vil have med i bagagen, men så må vi bare som forældre og familie støtte hende så meget som muligt i de udfordringer, der kommer, siger Louise Scheel Jensen.

I Danmark får omkring 45.000 danskere en kræftsygdom hvert år. 6 ud af 7 danske børn, der får kræft, overlever sygdommen, og ifølge lægerne bliver Naja også en del af den gode statistik.

- Alle hendes tumorer er blevet markant mindre. Og vi spurgte lægen direkte om Najas prognose, da vi kom op på afdelingen. Han sagde, at han troede, han kunne gøre hende rask. Så selvfølgelig bliver hun rask, lyder det fra moren.

- Det var svært at undgå at se det. Det var godt nok et stort et, så det var også dejligt.

Sådan fortæller Amalie Vangsgaard, der sammen med kvindelandsholdet i fodbold spillede mod Sydafrika i en træningskamp, om det store banner, som hendes barndomsklub, Jetsmark, placerede på Aalborg Portland Park.

Til kampen begyndte hun på bænken, men formåede alligevel at komme ind og sætte sit indtryk på kampen, da hun scorede til 4-0 - kampen sluttede 5-0 til Danmark.

Amalie Vangsgaard har i de seneste år gået fra den ene succes til den næste og har spillet på store adresser i fodboldeuropa.

Senest skiftede hun fra Paris Saint Germain til Juventus i juli, men det er i Jetsmark, at hun har trådt de spæde skridt i fodboldstøvlerne.

- Det er da dejligt. Der var god opbakning på lægterne fra Jetsmark, min barndomsklub, så det var fedt at se, fortæller hun til TV2 Nord og fortsætter:

- Jeg synes, det er overvældende, at der er så meget støtte hjemmefra, at det betyder så meget. Der er så mange piger i Jetsmark, der spiller fodbold, som bare skal klø på.

Der kommer nye hver gang

Efter tiden i Jetsmark skiftede hun til Fortuna Hjørring i 2014, men det var først i 2022, at landsholdsdebuten blev en realitet.

Med den er der dog også kommet stor succes, og i begyndelsen af 2024 blev hun kåret til årets danske fodboldspiller på grund af de mange mål for både klubhold og landsholdet.

Hun er glad for, at hun kunne komme hjem til Nordjylland for at spille landskamp - også selvom det blot bliver til den ene i denne omgang.

- Jeg synes, det er fedt, at vi kan komme lidt rundt og sprede kvindefodbold og vise, hvad vi kan. Så kommer der jo lidt nye ansigter hver gang og kigger, og jeg synes, det er en positiv ting.

Massevis af nye solcelleparker skal være med til skubbe Danmark over klima-målstregen inden 2030. Men ikke, hvis Danmarksdemokraterne har noget at skulle have sagt.

For langt størstedelen af solcellerne skal ligge vest for Storebælt, og det skal stoppe omgående, mener partiet, for det er himmelråbende urimeligt over for borgerne i de områder.

Det fortæller Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, til TV 2.

- Vi foreslår et øjeblikkeligt stop for udbygningen af solcelleanlæg i de statslige energiparker. I stedet skal man stille og roligt finde ud af, hvor meget strøm vi skal bruge for at dække Danmarks behov, siger hun.

Hele 24 af de 26 udpegede arealer til mulige nye energiparker ligger i Jylland.

Det kan man ikke byde de mennesker, som bliver plaget af at se på en "jernmark" i stedet for en kornmark uden for vinduet, mener Inger Støjberg.

- Man skal være klar over, at der er mennesker, der bliver stavnsbundet, fordi de ikke kan komme af med deres hus til den samme pris, siger hun og retter en kritik mod "politikerne på Christiansborg".

Regeringens plan er, at energiparker skal producere 20 gigawatt strøm i 2030. Det svarer til 11 millioner husstande, fortæller Inger Støjberg, og det er unødvendigt meget.

Samtidig mener hun, at solcelleparkerne bliver trukket "ned over hovedet" på danskerne særligt i Jylland.

Kommuner har selv valgt parker

Men det er ikke Christiansborgs politikere, der har besluttet, at energiparkerne skal ligge i Jylland. Det er jyske kommuner selv eller virksomheder i områderne.

Det er "vigtigt" at slå fast, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet:

- Det kommer nedefra det her. Energiparkerne kommer ude fra lokalområderne. Det er ikke sådan, at man har siddet på Christiansborg eller i ministerierne og sagt "nu skal I gøre sådan og sådan". Det er altså omvendt, siger han.

Selvom energiparkerne er "statsligt udpegede", betyder det ikke, at staten har bestemt, hvor de skal ligge.

I 2022 blev Klimaaftale om grøn strøm og varme indgået. Den åbnede muligheden for, at kommuner og virksomheder i landet kunne melde sig, hvis de gerne selv ville have energiparker i deres områder.

Langt størstedelen af dem, der selv har valgt det, ligger i Jylland.

- De parker er blevet meldt ind fra forskellige områder i Danmark, og så har man vurderet, hvor elnettet er stærkt nok til at kunne bære det, siger Brian Vad Mathiesen.

Støjberg: De parker skal bare ikke op

Ifølge Inger Støjberg handler det om ret og rimelighed. Mange jyder oplever solcellerne som en "pestilens", som de aldrig havde ønsket sig.

Hvad placeringerne af dem angår, er det bare ikke Christiansborg, der har besluttet, at de fleste skal ligge i Jylland.

Inger Støjberg, er det så ikke kommunerne, der har trukket det ned over hovedet på borgerne, når de selv har budt sig til?

- Kommunerne ville jo ikke kunne placere parkerne, hvis ikke Christiansborg-politikerne havde vedtaget loven (klimaaftalen om grøn strøm og varme, red.), siger hun.

Nej, men kommunerne har jo sagt, at de godt kunne tænke sig at få de energiparker.

- Hvis jeg kom til at bo klos op og ned af en jernmark, så er jeg fuldstændig ligeglad med, om det er kommunens politikere eller, om det er folketingspolitikere, der har truffet den beslutning. Jeg vil bare ikke have den jernmark, siger hun.

Hvordan vil I sørge for, at der sker et øjeblikkeligt stop?

- Sådan, som vi siger. De skal ikke sættes op de solceller. 

Foreslår I en lov?

- Det ville så være at sætte loven i bero. De solceller skal ikke sættes op. 

Men hvad er jeres forslag konkret møntet på?

- Der er blevet vedtaget en lov for, at de 26 parker kan sættes op. Det har man stemt om i folketingssalen. Den lov skal væk, så de solceller ikke bliver sat op. 

Er det ikke rimeligt nok at tilbyde parkerne, hvis kommunerne gerne vil have dem?

- Vi skal have fordelt byrden mere rimeligt, så dem, der bor i de store byer, også skal holde for, når byrden bliver fordelt. 

Læg dem på Københavns tage

Danmarksdemokraterne foreslår, at hovedstadsområdet tager en større del af byrden. Optimalt set burde solcellerne placeres på offentlige bygningers tage i København.

Det kan man godt, siger Brian Vad Mathiesen. Men det er nemmere sagt end gjort.

- Hvis man tager samtlige tage og ikke bare de offentlige, så er der ikke noget, der tyder på, at der ikke er plads til al den solcellestrøm, som vi kunne forestille os. Men det er dyrere, og det er ikke alle tage, der er egnet til det, siger han.

Inger Støjberg mener, at København skal komme ind i kampen og tage en del af ansvaret – om kommunen vil det eller ej.

Inger Støjberg, er tvang ikke netop dét, man har forsøgt at undgå ved at give kommunerne mulighed for at byde ind på energiparkerne?

- Så kunne Københavns Kommune jo tage deres andel, og så må Københavns Kommunes politikerne jo få lagt dem op på tagene. Det er ikke anderledes end, hvis det er en jysk kommune.

Nej, nej, men det har de så ikke ønsket. 

- Og derfor siger jeg, at byrden skal fordeles mere ligeligt, end den er i dag. I dag er det i høj grad nogle jyder, der skal glo ind i jernmarker. Det har de aldrig haft en drøm om, gentager Inger Støjberg.

Hvordan foreslår I konkret, at man fordeler byrden mere ligeligt?

- Lægger solcellerne op på nogle af de offentlige bygninger i Københavnsområdet. Der er skoler, svømmehaller og offentlige institutioner. Så må solcellerne ligge på de tage, siger hun.

Hvis man siger til København, at kommunen skal bygge nogle solceller på tagene af de offentlige bygninger, hvad ændrer det så for de jyske kommuner, der allerede har sagt ja?

- De er jo ikke sat op, de her parker. 

Det ved jeg, men kommunerne har jo selv sagt, at de gerne vil have dem. 

- Så slipper borgerne i de områder for at kigge ind i en jernmark. Så kan de i stedet kigge på deres kornmarker. 

Investorer har ret til at droppe projekter igen

At nogle danskere er plaget af solcelleparker står ikke til diskussion. Det er et faktum, som både Jyllands-Posten, Information og TV 2 har beskrevet.

Det er enormt vigtigt, at projekter for vedvarende energi har en folkelig opbakning, mener Brian Vad Mathiesen. Man skal være sikker på, at der både er interesse for projekterne, og at der kan være en lokal gevinst.

Bliver det overset her?

- Nej. Det kan man ikke sige, siger han.

Hvis kommunerne eller virksomhederne ønsker det, kan projekterne droppes igen, fortæller han.

- Det er ikke sådan, at når staten har udpeget en energipark, at man så er tvunget til at lave den. Sådan hænger det ikke sammen. Det vil afhænge af, om investorerne stadig synes, at det er en god idé eller ej, siger han.

- Jeg hader at tabe. Jeg er verdens dårligste taber. Derfor satte jeg mig det mål, at jeg vil vinde over den skide sygdom.

Sådan lyder det fra 64-årige Henrik Eriksen fra Thisted, der for et år siden blev ramt af mave-tarm kræft. 

- Det ligger generelt i mig at være stædig. Og det har jeg flere gange fået at vide i mit sygdomsforløb af både sygehuspersonale og pårørende, fortæller Henrik Eriksen.

For et år siden fik han foretaget en gastric-bypass-operation, fordi han havde sukkersyge og skulle tabe sig. Få uger efter operationen kunne han hverken spise eller drikke, og efter flere undersøgelser fandt lægerne en knude på 12 centimeter.

- Nu har de fjernet hele min mavesæk, et stykke af min lever og flere lymfer, siger han.

Efter operationen, hvor kræftknuden blev fjernet, var Henrik Eriksen kortvarigt død. Men han gav ikke op. 

I sin fortid har Henrik Eriksen spillet håndbold i mange år, hvor stædigheden ofte kom til udtryk - og den gejst har han altså taget med sig ind i kampen mod kræften.

- Jeg kan kun acceptere et nederlag, når kampen er slut. Og det er den indtil videre ikke med sygdommen. Jeg tror på helt ind i hjertet, at det har hjulpet mig igennem.

Vil gerne dele ud

Udover viljen og frygten for at tabe kampen har Henrik Eriksen holdt modet oppe ved at dele sit forløb på Facebook.

- Den kæmpe opbakning jeg har fået fra en stor kreds af mennesker. Det er helt vildt. For når man er igennem sådan et forløb, så er det afgørende. 

Hvorfor vil du gerne dele ud af dit forløb?

- Fordi det kan være svært for pårørende at sidde ved siden af og vide, hvad de skal gøre. Skal de grine, skal de græde, skal de sige noget bestemt eller er det for lidt eller for meget. Så jeg tænkte, at hvis man nu kunne få noget insiderviden fra en, som selv ligger i en seng. Så kunne det gavne nogle, fortæller han.

Og det har han netop opnået. Henrik Eriksen har han modtaget flere beskeder, hvor pårørende har takket ham for at være åben omkring sit forløb.

Blomst har særlig betydning

På sin venstre arm har Henrik Eriksen fået tatoveret Knæk Cancer blomsten. En tatovering der betyder lidt mere end de andre, han har på sin arm.

- Jeg kigger på den hver dag. Den betyder meget for mig. Min far er død af kræft, min mor har haft det, og andre i min familie har også været ramt.

I mandags blev han erklæret kræftfri. Og i dag har han tre kemobehandlinger tilbage. Derfor glæder han sig til at fortsætte livet på seniorpension, som han lige akutrat nåede at få inden han blev syg. 

- Jeg vil livet. Jeg har mange ting, jeg skal nå inden jeg skal herfra, fortæller thyboen og uddyber:

- Jeg skal høre koncerter, og ud at rejse. Jeg havde egentlig også bestemt, at jeg skulle til VM i håndbold til december, men det når jeg ikke at få kræfter til. Og så står der et gammel band og venter på, at jeg bliver rask.

Henrik Eriksen modtager sin sidste kemobehandling til december.