Aalborg Håndbold vinder første semifinalekamp
Foto: Balazs Popal/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Aalborgenserne formåede at holde sin føring gennem hele kampen.
Det var den første semifinalekamp, som Aalborg Håndbold søndag spillede mod Fredericia HK, og her vandt Nordjyderne med 31-22.
- Vi kommer med så meget power i dag og overmatcher dem, siger Simon Gade efter kampen til TV2.
- De har spillet pisse godt hele slutspillet, og så får vi pillet dem lidt fra hinanden i dag, afslutter han.
Onsdag skal returopgøret spilles i Fredericia, og det ser Aalborg-keeperen frem til.
- Det er en af de federe udebaner, man kan komme på, så det skal nok blive fedt, og det glæder vi os til, understreger han.
Se hele interviewet med Simon Gade længere nede i artiklen.
Holdt føreingen hele kampen igennem
Selvom AaB spillede et vigtigt opgør mod FC Midtjylland hjemme samme tid, så var der alligevel godt fyldt op i Sparekassen Danmark Arena med mere end 4700 tilskuere.
Aalborgenserne kom godt fra start. For 10 minutter inde i første halvleg var stillingen allerede 12-7, men det var ikke ensbetydende med, at gæsterne var ude af kampen - tværtimod.
Ved pausen var stillingen 16-11, og det fik gæsterne til at komme ud med endnu mere tryk på til kampens anden halvleg, mens hjemmeholdet mistede sin dominans for en stund.
Hjemmeholdet holdt dog fast i deres momentum, og bevarede sin føring gennem hele kampen, selvom gæsterne fik mindskede den ned til blot en to måls-føring omkring halvvejs i halvlegen.
Aalborg-spillerne fik dog ubygget føringen igen og fik blandt andet bragt sig foran med hele syv mål med seks minutter tilbage af opgøret.
Den næste semifinalekamp spilles onsdag den 24. maj klokken 18.30 i Fredericia.
Se hele interviewet med Simon Gade her: