Aalborg Håndbold reagerer på aftenens sejr: - Vi skulle have spillet noget mere svinsk
Træner Stefan Madsen sagde det tydeligt:
- Det har da ikke været de fedeste dage, vi har haft.
Her hentydede han selvfølgelig til den elendige indsats i Final4 finalen i søndags mod GOG.
Det så også ud til at Aalborg Håndbold i aften skulle fortsætte, hvor de slap i søndags, især i første halvleg hvor Aalborg i den grad var på slingrekurs.
Men takket været en god afslutning på første halvleg var Aalborg kun bagud med to.
Og kun takket været en anden halvleg, hvor et par spillere tog noget ansvar, heriblandt målmand Fabian Norsten, lykkedes det for Aalborg at få vendt et truende nederlag til en sejr på 31-26.
Anfører Henrik Møllgaard er stolt af, at holdet er tilbage efter søndagens skuffelse.
- Det viser utrolig meget karakter, at vi også kan samle os selv op fra det lort, som det var. Både resultatmæssigt, men også på performance og alt det, vi gerne vil være.
Så lad os så glemme alt om Final4 fiaskoen og i stedet glæde os over, at Aalborg Håndbold med aftenens sejr nu selv kan afgøre, om det bliver en direkte billet til kvartfinalen i Champions League.
Efter kampen talte vi med anfører Henrik Mølgaard, træner Stefan Madsen og den unge spiller Mads Hoxen: