Aalborg Håndbold er klar til pokalfinalen
Aalborg Håndbold er klar til Final Four finale i morgen klokken 16.00 mod GOG.
Aalborg Håndbold er klar til pokalfinalen mod GOG, efter de netop har vundet en dramatisk og tæt semifinale mod BSH, som måtte afgøres i forlænget spilletid. Aalborg håndbold vandt med cifrene 31-28.
Det var et meget tændt nordjysk mandskab, der kom ind til kampen med selvtillid, efter de torsdag vandt over RK Zagreb i Champions League-kampen.
Niklas Landin og Mikkel Hansen var i stort spillehumør.
Landin med klasseredninger og Hansen med 6 mål på 18 minutter og Aalborg foran 10-6.
Aalborg Håndbold havde fuldstændig styr på den halvleg. Det samme gjorde sig gældende uden for banen. “Den røde mur” var total dominerende og takket være en stærk spillende Niklas Landin, scorede BSH kun 8 mål, mens Aalborg nåede op på 12 - alt i alt en noget målfattig første halvleg.
Bjerringbro-Silkeborg kom stærkt ud til anden halvleg med landsholdsspiller Rasmus Lauge i spidsen, og pludselig stod der 13-14, men igen tog Niklas Landin (der i første halvleg stod med en redningsprocent på 55) og Mikkel Hansen fat.
Landin trak et par store redninger frem, og Mikkel Hansen var sikker på to straffekast og sit 9. mål til 18-13.
Men bedst, som man troede, Aalborg trak fra, kom BSH tilbage.
Og med bare 10 minutter igen, førte Aalborg kun med 20-19, og der blev spænding til det sidste.
Aalborg førte med 24-23 inden det sidste minut og havde bolden, men missede og gav i stedet bolden til BSH med 11 sekunder igen, hvor det lykkedes at udligne til 24-24 og dermed forlænget spilletid.
Kæmpe skuffelse for Aalborg Håndbold, der havde kampen i deres hule håndboldhold.
2x5 minutters omkamp kunne gå begge veje, men igen afgjorde Niklas Landin det hele med to tre pragtredninger i de afgørende minutter, og blev fortjent kåret til kampens spiller. Så Aalborg kunne vinde med 31-28.
Dermed er Aalborg klar til Final Four finale i morgen klokken 16.00 mod GOG.
Efter kampen talte vi med kampens spiller, Niklas Landin, og anfører Henrik Møllgaard: