Aalborg CSP har opsat stort soltårn i australsk ørken
Foto: Pressefoto Aalborg CPS
CSP står for 'concentrated solar power'.
Aalborg CSP har med opførelsen af et 127 meter højt soltårn nået en milepæl i forbindelse med et nyt energisystem baseret på solenergi.
Den nordjyske virksomhed Aalborg CSP har med opførelsen af det 127 meter høje soltårn nået en vigtig milepæl i forbindelse med byggeriet af verdens første integrerede energisystem baseret på koncentreret solenergi. Solenergisystemet i det sydlige Australien muliggøre en grøn og bæredygtig produktion af 15.000.000 kg grøntsager årligt.
Det 127 meter høje soltårn, der består af i alt 9 sektioner, blev samlet på bare ti uger. Den øverste del, hvor receivermodtageren er placeret vejer alene 234 tons, hvilket har givet mange udfordringer. Løfte og monteringsprocessen er en af de mest omfattende, der nogensinde er udført i Australien.
Aalborg CSP påbegyndte installationen af mere end 23.000 spejle i slutningen af september 2015 og færdiggjorde installationen af 51.500 m2 spejlfelt i starten af december, hvorefter opførelsen af det 127 meter høje soltårn blev indledt. Det sidste af ni sektioner blev opført og monteret i slutningen af februari år. I løbet af foråret vil systemets forskellige delelementer blive testet for derefter at blive koblet sammen og sat i drift i det andet halvår af 2016.
Vi er i stand til at levere projekter i områder, hvor det ikke burde være muligt
- Gennem grundige forstudier i tæt samarbejde med vores kunder, er vi i stand til at åbne den sorte boks og levere projekter i områder, hvor det ikke burde være muligt, siger Svante Bundgaard, administrerende direktør for Aalborg CSP.
Når det banebrydende solenergisystem begynder at høste solens stråler, vil der årligt vokse over 15.000.000 kg friske tomater i den australske ørken. Systemet, der er udviklet af Aalborg CSP, er det første i verden, som både leverer vedvarende energi og afsaltning af havvand til bæredygtig drift af drivhuse.
De store globale energimæssige udfordringer verden står overfor. Ved at vende ørkenens svagheder til styrker skaber Aalborg CSP liv i den golde ørken, hvor systemet bidrager til produktionen af friske fødevarer og nye arbejdspladser, men det bidrager samtidigt også til en grønnere fremtid