Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.

På Sødisbakke i Mariager tager de sig af nogle af de mest sårbare borgere, men der har længe været problemer hos botilbuddet.

Ad flere omgange er Socialtilsyn Nord kommet på tilsyn hos Sødisbakke, og her har der været en kras kritik af stedet.

Botilbuddet er blandt andet kritiseret for, at de ikke i tilstrækkelig grad formår at forebygge vold og overgreb imellem beboerne, at beboere har svært ved at få hjælp om natten og at en beboer har sovet i et skur i et år.

Ved et besøg tidligere på efteråret, der netop er offentliggjort, skriver Socialtilsyn Nord, at Sødisbakkes afdelinger Kuben og Skovbo nu er under skærpet tilsyn.

I første omgang varslede tilsynet også fem påbud mod stedet, men som følge af den handleplan, Sødisbakke har udarbejdet, vurderer tilsynet, at påbuddene "er opfyldt i høringsperioden", og at de derfor er frafaldet.

Svært ved at fastholde tiltag

Der er dog fortsat udfordringer med forebyggelsen af vold og overgreb indbyrdes mellem borgerne på botilbuddet. Antallet af tilfælde med vold har været nedadgående, skriver tilsynet også, men om det kan fortsætte, er tilsynet mere i tvivl om - med tanke på den historik, Sødisbakke har med at sikre et vedvarende kvalitetsløft.

TV2 Nord har været i kontakt med Jesper Cetnie Rasmussen, der er områdechef for området med udviklingshandicap, og som indebærer Sødisbakke. Han anerkender, at der har været for mange udfordringer med beboere, der har været i voldelige konflikter.

- Det skal tilbuddet gøre bedre. Næste skridt er, at tilbuddet iværksætter handleplanen, som er lavet. Den skal selvfølgelig sikre, at der sker forbedringer, og det vil jeg og tilsynet følge.

- Handleplanen indebærer mange ting, men hovedpointen er, at det skal sikre bedre tryghed i borgernes eget hjem. Det gælder blandt andet om, at tilbuddet skal være bedre til at forhindre, at borgerne går ind til hinanden. Det skal blive bedre, og vi skal sikre os, der sker forbedringer, siger Jesper Cetnie Rasmussen.

- Det er trist

Tidligere har TV2 Nord talt med flere pårørende til beboere på Sødisbakke. Blandt andre Marianne Heilskov, hvis datter bor på Skovbo. Hun har tidligere fortalt, at hun er meget bekymret over de forhold, der er på stedet og specielt den personalegennemstrømning, der er.

Nu reagerer pårørenderådet på afdelingerne Kuben og Skovbo på det skærpede tilsyn.

- Pårørenderådet tænker, at det er trist, men at det er nødvendigt. Vi bakker naturligvis 100 procent op om skærpet tilsyn, og vi er bekymrede over, at vi ikke bliver informeret i tide, men skal høre derom ad andre veje. Desuden ville vi ønske, at ledelsen så ressourcer og kompetencer hos os pårørende, så vi sammen kunne gøre det rigtige, nemlig at kæmpe sammen for en bedre retssikkerhed til gavn for vores pårørende, skriver pårørenderådet til TV2 Nord.

Der er også flere områder, hvor de er bekymrede for botilbuddet.

- Pårørenderådet er særligt bekymrede for personalegennemstrømningen de ansattes arbejdsmiljø samt beboersammensætningen. Hvor der på det seneste er udfordringer med magtanvendelsesreglerne, så det er nødvendigt at låse sig inde med sin pårørende. Nogle beboere er ”bange” for at forlade deres lejlighed, da andre beboere kommer ind, færdes og opholder sig i deres/andres lejlighed. Her er pårørenderådet bekymrede for krænkelser af både personale, beboere og os som pårørende.

Gratis konsulentbistand

Også i politisk regi reagerer Vibeke Gamst (K), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland, som Sødisbakke hører under.

- Jeg hæfter mig ved, at socialtilsynet vurderer, at påbuddene fra oktober er opfyldt og derfor frafalder. Det betyder, at handleplanerne for forbedring på påbudsområderne har den tilsigtede effekt. Det er jeg naturligvis glad for, fortæller formanden.

Hun tror nu på, at det snart kan blive bedre - og at skærpet tilsyn ikke er en dårlig ting.

- Jeg er ikke utryg ved, at Skovbo og Kuben på Sødisbakke nu er under skærpet tilsyn i en periode. Det giver en sikkerhed i forhold til at få rettet op der, hvor der er behov for det. Jeg håber og tror, at både medarbejdere og ledelse ser det som en hjælpende hånd. Vi er alle sammen interesserede i, at det er så godt som muligt for alle, fortæller hun og fortsætter:

- Vi har i regionen et vældigt godt samarbejde med socialtilsynet. Vi betragter tilsynets arbejde som en hjælp. Det er jo faktisk gratis konsulentbistand at have tilsynet med til at sikre, at regionens tilbud til borgerne lever op til standarder og krav.

Det er for dyrt og besværligt, og så kan det give udfordringer i forhold til at bevare det særlige kulturmiljø og sikre balancen mellem turisme og udvikling i Skagen.

Sådan lyder det fra Frederikshavn Kommune, som afviser at gøre forsøget på at få Skagen på UNESCOs verdensarvsliste.

Men det er ifølge byrådsmedlem Martin Kelkelund fra SF ikke godt nok.

- Der er ingen dokumentation for, at det vil blive dyrt, siger han og tilføjer, at de, ifølge ham, næppe er andre byer i verden på den anerkendte liste, der vil mene, at man er blevet negativt begrænset i sin udvikling.

- Jeg synes ikke, det er et validt grundlag, man afviser det på, understreger han.

Orientering om afslag

Sagen om hvorvidt man skulle arbejde på at gøre Skagen til en del af den verdenskendte UNESCO-liste er netop blevet præsenteret for byrådet i Frederikshavn som en orienteringssag.

Det vil sige, at sagen forud havde været på økonomiudvalgets dagsorden – ligeledes som en orienteringssag til politikerne.

For kommunens forvaltning indstillede på forhånd til politikerne, at man skulle give afslag på den forespørgsel, der var kommet fra en borger i Skagen om at søge optagelse som UNESCO Verdenskulturarv.

Flere turister fra hele verden

For godt nok ville Skagens særlige kulturelle arv blive anerkendt på globalt niveau og åbne for helt nye internationale samarbejder, ligesom det ville trække turister til fra hele verden og give Skagen øget omsætning og beskæftigelse også uden for højsæsonen.

Men samtidig ville der være risiko for at Skagens kulturarv bliver for kommercialiseret og overbelastet af gæster, og byen ville kunne miste sin historiske værdi og autenticitet. Ligesom det ville være økonomisk dyrt med en række forpligtelser, hvis Skagen kunne opnå UNESCO verdensarvsstatus.

Mangler politisk debat

SF´s Martin Kelkelund er ikke tilfreds med, at sagen er præsenteret over for de lokale politikere som en orienteringssag, og han vil nu have spørgsmålet om, hvorvidt Skagen skal på verdenskortet på en helt ny måde taget op igen.

- Hvorfor er noget så vigtigt bare en orienteringssag. Der er så mange lag i den her sag, som jeg undrer mig over, at jeg bliver nødt til at gå videre med den, siger Martin Kelkelund, som håber at kunne rejse sagen i byrådssalen.

- Om ikke andet skal så vi have en politisk diskussion om det, mener han.

And, flæskesteg, medister - eller måske vegetarisk til jul?

Sidstnævnte er i hvert fald ikke noget, nordjyderne ønsker. Det slår en ny analyse fra Landbrug og Fødevarer fast.

Nordjylland er nemlig den region, hvor færrest vil have en vegetarisk julemenu på den hellige aften. Kun én procent skal bede om bønnepostej, linsesteg og mock duck. I Region Hovedstaden er det seks procent.

Men sagen er en helt anden, når vi taler flæskesteg.

For ifølge analysen skal der være gris på gaflen juleaften i Nordjylland. Hele 75 procent af nordjyderne vil have flæskesteg.

Det bekræfter de nordjyske købmænd, der har købt ekstra ind til højtiden, som TV2 Nord har talt med.

- Vi sælger klart mest flæskesteg i butikken. Det er helt sikkert det, folk mest vil have, lyder det fra Michael Jensen, der er souschef i SuperBrugsen i Pandrup.

Det samme gør sig gældende i Frederikshavn.

- Det er også mest flæskesteg, der ryger på båndet hos os. Måske fordi det er det billigste, lyder det fra Line Dannow, der er købmand i Rema1000, Frederikshavn Station.

Men hvad så med anden?

Selvom flæskestegen vinder konkurrencen, er and også en hyppig gæst på middagsbordet.

73 procent af nordjyderne har tilkendegivet, at de vil have den næbbede fugl juleaften.

Selvom and ligger på en fornem andenplads lige i hælene på flæskesteg, er salget af ænder alligevel steget i Meny i Hobro. Ifølge købmanden er der en god grund.

- Vi sælger langt flere ænder i år i forhold til sidste år. Men det hænger formentlig sammen med, at ænderne er lidt billigere i år i forhold til sidste år, lyder det fra Dennis Lisberg, købmand i Meny Hobro.

For mange er medister også et væsentligt element på det klassiske julebord.

Men ikke nødvendigvis i Nordjylland.

For kun 17 procent af nordjyderne ønsker den krydrede pølse som en del af udvalget juleaften. Det er langt færre end i Region Syddanmark, hvor hele 30 procent gerne spiser medister til jul.

Uanset hvilken kød - eller ikke kødform, der kommer på tallerkenen juleaften i Nordjylland, så er der til gengæld bred enighed om, at der skal være sovs til.

Men ikke hvilken som helst.

92 procent af nordjyderne vil have brun sovs til.

"Hun sagde ja.❤️"

Emil Kondrup meldte den glædelige nyhed ud på en novemberdag.

Frieriet til Lisa Marie Kongsgaard foregik ikke ved foden af Eiffeltårnet eller i en gondol i Venedig, men midt i den rodede stue i huset, der de seneste tre år har dannet rammen om familien.

"Midt i alt det kaos, som jeg elsker og holder af, og som jeg håbede, hun sagde ja til meget mere af," stod der i opslaget på Emil Kondrups Instagram-profil.

Ud med traditionerne

Så nu skal bryllupsplanlægningen for alvor i gang.

- Der er ikke noget planlagt, andet end at vi godt ved, at vi snart skal sætte os fast på en dato, siger Emil Kondrup.

De er dog enige om, at det skal være på et tidspunktet i sensommeren 2025, og det skal være alt andet end traditionelt.

- Det skal ikke være i en kirke, siger Lisa Marie Kongsgaard.

- Nej, og vi gider ikke de der plug-and-play-løsninger, hvor personalet vil have folk til at gå hjem klokken halv to. Hvis nogen vil danse til halv seks om morgenen, skal de have lov til det, tilføjer Emil Kondrup.

- Og så gider jeg ikke tænke på oprydningen bagefter, så jeg står og bliver anspændt, hvis min kammerat spilder sin drink over hele gulvet, forsætter han.

- Nej, det ville tage noget af glæden fra selve festen at skulle til at vaske klistrede gulve dagen efter, siger Lisa Marie Kongsgaard.

Derfor er de klar til selv at hoppe i arbejdstøjet, så de kan få lige præcis det, de ønsker.

Hele pivtøjet

Der bliver altså nok at se til for de to ustrukturerede småbørnsforældre. Der skal prøvesmages kage, vælges øl og vin, prøves tøj, vælges band eller DJ, skrives taler, udpeges ringe, laves bordpynt og bordplan, findes børnepasning, og så skal der selvfølgelig vælges et sted til festlighederne.

Men hvordan ser bryllupsdrømmen helt præcis ud?

- Mit indtryk var egentlig, at især kvinder har en eller anden plan for, hvordan det skal være. Så har de lige gået og planlagt det, siden de var 18. Der synes jeg ikke, du hjælper, siger Emil Kondrup til Lisa Marie Kongsgaard.

- Nej, men da jeg var barn og ung, forstillede jeg mig jo brylluppet på et slot med en kæmpe kjole med slør. Det er ikke mit drøm længere. Ikke sådan et prinsessebryllup. Så vi skal jo lige finde ud af, hvad det så skal være, svarer hun.

Koster opsparingen

Og hvad så med økonomien? Ifølge en undersøgelse fra Gallup tilbage i 2016, så bruger danskerne i gennemsnit 52.606 kroner på et bryllup. Det svarer ifølge oldmoney.dk til 63.342 i dag.

- Er det ikke noget med, at forældrene betaler?, siger Emil Kondrup.

- Ja, at brudens far betaler. Nej, vi har noget opsparing liggende, men det ender nok med at komme bag på os, hvor meget det kommer til at koste. Så det kan godt være, vi skal have snakket med banken, siger Lisa Marie Kongsgaard.

- Det er sådan en opsparing, der har ikke stået noget bestemt på. Måske lige at købe et nyt hus, hvor der er plads til et værelse til alle børnene. Men nu bliver den altså brugt til bryllup, siger Emil Kondrup.

Optagelserne til den nye sæson starter nu.

Se hvor vi sidst slap Kondrup og Kongsgaard i programmet herunder: