AaB med fem mulige debutanter
Foto: Bruno Stagsted (arkiv)
Markus Holgersson, Marco Meilinger, Casper Sloth, Rasmus Thellufsen og Sebastian Grønning kan alle få officiel debut for AaB i søndagens premiereopgør i Alka Superligaen mod AC Horsens på Nordjyske Arena.
AaB er klar til premiereopgør i Alka Superligaen mod AC Horsens.
Markus Holgersson, Marco Meilinger, Casper Sloth, Rasmus Thellufsen og Sebastian Grønning kan alle få officiel debut for AaB i søndagens premiereopgør i Alka Superligaen mod AC Horsens på Nordjyske Arena.
- Det bliver en spændende sæson, der venter forude, og set i det lys, at det er med en ny struktur som ingen har prøvet før. Det er nyskabende med 14 hold, men jeg tror, at jævnbyrdigheden vil forblive, i det de tre oprykkere traditionelt set er Superliga-klubber med en infrastruktur der er ligaen værdig, siger cheftræner Lars Søndergaard efter lørdagens afsluttende træning.
Han forventer ikke en walk-over mod et AC Horsens-hold, der relativt sikkert sikrede sig oprykning i seneste sæson, og AaB-træneren forventer, at Horsens vil spille fysisk og direkte fodbold.
- Vi føler vi er kommet langt, men søndagens kamp må delvist vise hvor langt, men vi glæder os og ved, at vi er et hold der på den lange bane vil udvikle sig og hele tiden blive bedre, siger Lars Søndergaard.
AaB’s cheftræner har udtaget følgende 18-mands trup til kampen:
1 Nicolai Larsen, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Markus Holgersson, 7 Thomas Enevoldsen, 8 Rasmus Würtz, 11 Nicklas Helenius, 14 Casper Sloth, 15 Gilli Rólantsson, 17 Christian Bassogog, 18 Rasmus Thellufsen, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 22 Carsten Christensen, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 29 Sebastian Grønning og 32 Kasper Pedersen. Jannik Pohl er ude med sygdom.
Søndagens opgør har kampstart kl. 16.00 på Nordjyske Arena og indledes med et minuts stilhed til minde om tidligere spiller, leder og direktør Børge Bach.