Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

8-årig forsøgte at redde sin mors liv: Du må få min børneopsparing

53-årig fortæller om minutterne op til, han skød sin ekskone i hovedet, mens deres to drenge på seks og otte år så på.

- Jeg var desperat, og jeg var langt ude, siger den tiltalte fra sin plads i vidneskranken. 

Tirsdag har Retten i Aalborg taget hul på en tragisk sag fra Aalborg, hvor en 53-årig mand i 2021 slog sin ekskone ihjel uden for hendes hjem på Skelagervej i Aalborg.  

Ifølge den tiltalte selv, var det ren og skær desperation over ikke at have nok samvær med sine børn, der førte til, at han skød og dræbte sin ekskone 17. september 2021. 

Tidligere i dag fortalte han ved Retten i Aalborg, hvordan de to mødte hinanden på en datingapp i slutningen af 2010. 

- Det var den lykkeligste tid i mit liv, siger den tiltalte, om de første år han tilbragte sammen med sin nu afdøde ekskone. 

De to blev gift i 2011, og sammen fik de i de efterfølgende år to drenge. 

Overvågning, chikane og trusler

Seks år efter brylluppet gik forholdet i stykker, og parret blev skilt i 2017. 

Den 53-årige fortæller i retten, at det til en begyndelse gik fint med at kommunikere og med at dele samværet med deres to drenge. Men på et tidspunkt begyndte samarbejdet at gå skævt.  

Omdrejningspunktet for konflikterne var den 53-åriges store interesse for sin ekskones kærlighedsliv. Han var meget interesseret i at følge med i, om hun fik en ny kæreste. 

I 2018 fik den 41-årige kvinde et tilhold mod sin eksmand, som chikanerede og truede hende. 

- (..) Enten tager du mit liv, eller jeg tager dit. Jeg gør det med glæde. Mit liv er intet værd uden mine børn, som du vil tage fra mig, skrev den 53-årige blandt andet til sin ekskone i en email i april 2020. 

Hun havde politiets ord for, at han ikke længere måtte kontakte eller opsøge hende medmindre kontakten var relevant i forhold til aftalt samvær med deres fælles børn, og derfor var ovenstående eksempel et brud på tilholdet. 

Hemmelig GPS-overvågning

Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at den 53-årige overvågede sin ekskones færden uden hendes vidende.

I forbindelse med efterforskningen har politiet fundet software på hans mobiltelefon, der var forbundet til en GPS, de fandt i ekskonens bil.

I mandens hjem fandt politiet en brugermanual til selvsamme GPS.

Politiet kan se, at den 53-årige ved flere lejligheder har sendt en SMS til et nummer, hvorefter han fik en SMS retur, der afslørede ekskonens GPS-koordinater.

Han indrømmer i retten, at han har købt GPS'en og placeret den på ekskonens bil ved hjælp af en magnet.

Det var ved hjælp af GPS'en, han vidste, hvor hun var, da han opsøgte hende 17. september 2021. 

Ville snakke om børnene

Han forklarer i retten, at han var desperat for at tale med sin ekskone. Han ville tale med hende om situationen med børnene, som han forklarer, at han gradvist så mindre til. 

Derfor satte han kursen mod Aalborg. På en parkeringsplads foran hendes bolig ventede han på, at hun kom hjem. 

Da den 41-årige kvinde ankom til sin bopæl, anende hun ikke, at hendes eksmand ventede på hende. Hun steg ud af sin bil, og de to små drenge løb i forvejen. 

Den 53-årige steg også ud af sin bil. Han havde en jakke over armen, og under jakken holdt han en pistol i hånden.  

Han kaldte hendes navn ud i luften. Da hun vendte sig om, og så sin eksmand i øjnene satte hun i løb, og det triggede noget i ham, forklarer han i retten. 

- Der mistede jeg grebet, siger den 53-årige. 

Far, du må få min børneopsparing

Han løb efter sin ekskone og indhentede hende hurtigt. Men fra dette tidspunkt i det tragiske forløb begynder hukommelsen at svigte, fortæller han.

Specialanklager fra Nordjyllands Politi, Mette Bendix spurgte ham, hvor børnene befandt sig, og det var han ikke helt sikker på, siger han, men han kan godt huske, at de var der. 

- Min mindste søn trak sig væk fra situationen, og ham på otte forsøgte vist nok at skubbe mig væk, siger den 53-årige. 

Der er dog en sætning, han husker, at sønnen sagde til ham. 

"Far, du må få min børneopsparing", havde den otte årige sagt til sin far i håbet om, at det kunne redde hans mor. For første gang i hele afhøringen er det tydeligt, at den 53-årige bliver påvirket af hændelsen, og hans stemme knækker. 

- Han var bange, kunne jeg se. Ikke for mig men nok for, hvad der skulle ske med hans mor, siger den 53-årige.  

Et øjeblik efter rettede han pistolen mod sin ekskone og skød hende i hovedet. 

Han forklarer, at han havde det lidt som om, det hele var en drøm, men at det var om som om, han vågnede igen i det øjeblik, pistolen blev affyret. 

40 minutter senere blev den 41-årige kvinde erklæret død på sygehuset. 

Erkender manddrab - nægter chikane

Nu sidder den 53-årige på anklagebænken ved Retten i Aalborg, hvor han er tiltalt for at have skudt og dræbt sin ekskone og 39 andre forhold, der primært omhandler chikane og overtrædelse af det tilhold, hun havde mod ham.

Han erkender, at han har skudt sin ekskone med en ni millimeter pistol, og han erkender derfor også, at han har været i besiddelse af pistolen.

De mange forhold vedrørende chikane, trusler, og overtrædelse af tilholdet nægter han.

På gerningstidspunktet var han allerede tiltalt for en række ulovlige forhold vedrørende sin adfærd omkring ekskonen.

Hvis han ikke havde dræbt sin ekskone 17. september 2021, skulle han have været for Retten i Herning 11 dage senere, hvor han var tiltalt for chikane, trusler og overtrædelse af tilholdet mod kvinden. 

Tirsdag var første af i alt seks retsdage. Sagen fortsætter i morgen, hvor flere vidner skal afgive forklaring. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.