Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

78-årige Svend Erik fik rejsningen igen – nu vil han hjælpe andre mænd

I 2014 fik Svend Erik Bodi prostatakræft.

Efter Svend Erik Bodi blev opereret for prostatakræft, svigtede potensen.

Se andet afsnit af ”Seniorsex” nederst i artiklen eller på TV 2 PLAY.

Svend Erik Bodi sidder i bilen på vej i sommerhus.

Han har potensproblemer, og han har netop været på sygehuset for at få vejledning i, hvordan han med en indsprøjtning direkte i penis kan fremkalde en rejsning.

Indsprøjtningen udvider blodkarrene i penis.

Under vejledningen fik han en indsprøjtning, og nu er hans penis så erigeret, at det gør ondt.

I sommerhuset venter familien.

- Da jeg ankommer, siger børnebørnene, at vi skal ned og bade, og der må jeg sige ”nej, vi venter lige lidt.” Det var ikke så godt, siger Svend Erik Bodi og griner.

Erektionen varede i fire timer. Svend Erik havde nemlig fået en alt for stor dosis.

- Det var voldsomt, siger han.

Diagnosticeret ved et tilfælde

Som 68-årig fik Svend Erik Bodi konstateret prostatakræft.

Lidt ved et tilfælde, faktisk.

Han mødte nemlig en mand, der var alvorligt syg med prostatakræft, og som fortalte, at hans første symptom var ondt i skulderen.

Historien rystede Svend Erik, der selv havde ondt i skulderen. Han kontaktede sin læge, som tog en blodprøve.

Tallene var ikke gode, og efterfølgende biopsier viste, at han havde prostatakræft og skulle opereres.

PROSTATAKRÆFT

På landsplan bliver cirka 4500 mænd opereret eller behandlet for prostatakræft om året.

Han fik at vide, at han kunne komme til at lide af inkontinens efter operationen.

Og så fik han at vide, at kun 30 procent af dem, der gennemgår operationen, beholder potensen.

- På det tidspunkt tænkte jeg, at bare de fik ordnet det her kræft, så skide være med potensen. Jeg er jo ikke 20 år mere, så det er jo lige meget med den, siger Svend Erik Bodi.

12 bleer om dagen

Svend Erik Bodi blev opereret og fik både vandladningsproblemer og rejsningsproblemer. I de første to år efter var det hans inkontinens, der fyldte mest.

Han kunne ikke længere mærke, når han skulle tisse, og han brugte op mod 12 bleer om dagen.

Svend Erik var en aktiv pensionist, der dyrkede sport og sejlads samt gik på jagt, da han i 2014 fik konstateret prostatakræft.

Til sidst fik han sat balloner ind mellem blæren og bækkenbunden, og behandlingen viste sig at være særdeles effektiv for Svend Erik Bodi.

- Jeg gik fra at bruge 10-12 bleer om dagen til at kunne nøjes med en eller to bleer om dagen, og jeg kunne mærke, når jeg skulle tisse, siger han.

Penispumper, gel og indsprøjtninger

Da der kom styr på blæren, begyndte impotensen at fylde mere for Svend Erik, der har været sammen med sin kone i mange år.

Han bad om hjælp og blev henvist til sexolog Else Olesen i Aalborg.

Hos Else åbenbarede en helt ny verden med hjælpemidler sig – blandt andet lærte Svend Erik at bruge en penispumpe.

Sådan bruger man en penispumpe.

Han prøvede også piller, men det eneste, de udløste hos Svend Erik, var hovedpine.

Så prøvede han en gel, som man sprøjter ind i urinrøret, men som heller ikke havde den store effekt hos ham. Han kender dog til folk, for hvem det har gjort en stor forskel.

Og nu vender vi så tilbage til den indsprøjtning, han fik på sygehuset, og som gav ham en fire timer lang og smertefuld erektion.

For da Svend Erik fik den rigtige dosis, viste indsprøjtningen sig at være et godt hjælpemiddel til at opnå en smertefri rejsning.

For andre mænd er en indopereret protese løsningen.

- Langt større problem, end vi ved

Hvor det for mange er tabubelagt at have potensproblemer, har Svend Erik Bodi valgt at være åben om emnet.

Han sidder i hovedbestyrelsen i prostatakræftforeningen PROPA, og så er han i gang med at udarbejde en folder sammen med sexolog Else Olesen, som på en simpel måde skal informere om hjælpemidler.

Det er et langt større problem, end vi ved, fordi vi ikke snakker om det

Svend Erik Bodi

Rejsningsproblemer kan nemlig have alvorlige konsekvenser. Det har Svend Erik Bodi hørt flere historier om gennem sit arbejde ved PROPA.

- Nogen bliver skilt. Vi har også haft nogen, der begik selvmord. Vi har oplevet folk, der ringer og siger, at hvis de havde vidst, hvad det ville betyde, så ville de slet ikke have været opereret - så ville de hellere dø, siger han og fortsætter:

- Det har virkelig chokeret mig. Det er et langt større problem, end vi ved, fordi vi ikke snakker om det. Derfor er det vigtigt, at vi får taget hul på det.

For 78-årige Svend Erik Bodi betyder hjælpemidlerne, at han igen har et godt erotisk liv med sin kone.

- Vi vil jo stadigvæk gerne være sammen og være tæt med hinanden og leve et godt liv, og det er lykkedes nu, siger han.

Se andet afsnit af Seniorsex lige her:

Svend Erik fik rejsningen tilbage - Seniorsex (S1:E2)

Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.