Thomas Arnoldsen var igen at finde på banen for Aalborg Håndbold onsdag aften, da nordjyderne vandt med 29-28 over ungarske Pick Szeged hjemme.

Det blev til tre mål fra Aalborg-kometen, der selv indrømmer, at han er rusten efter sin ankelskade.

- Det er jo en tre-fire uger siden, jeg spillede sidst. Og jeg kan da stadig godt mærke foden lidt. Men jeg synes, at for hver dag, så går det bedre og bedre. I dag kunne jeg bidrage med det, jeg nu kunne. Men jeg tænker, at med noget mere træning, så bliver det også bedre fremadrettet, pointeret Thomas Arnoldsen efter kampen.

En anden spiller, der blev lagt særligt mærke til i onsdagens sejr, var målmand Fabian Nordsten, der kunne afgøre kampen til sidst, efter gæsterne fik et straffekast efter slutfløjtet.

- Han skyder vel en meter forbi mål, tror jeg. Men jeg går den rigtige vej, lyder det fra målmanden, da han bliver spurgt ind til spændingen til sidst.

- Det er sjovt, når det afgøres sådan, tilføjer han.

425.000.

Det er så mange gratis måltider, som FødevareBanken regner med at kunne dele ud til udsatte nordjyske borgere årligt.

Organisationen udvider nemlig til Nordjylland, og her donerer hele 174 lokale og nationale fødevareproducenter overskudsmad, som går til udsatte nordjyder i regionen.

- Vores ambition med udvidelsen er ikke kun at levere overskudsmad til sociale organisationer, men også at inspirere og motivere regionens fødevareproducenter til at tage del i indsatsen, så lokalt produceret overskudsmad kan komme videre lokalt til de mennesker i Nordjylland, der har allermest brug for det, udtaler direktør for FødevareBanken, Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Onsdag fik blandt andet Dansk Rehabilitering i Fjerritslev, Botilbuddene Nordenfjords i Brovst, Botilbud Altiden i Vester Hjermitslev og Luneborg (Tylstrup), Blå Kors Hjerterummet i Aalborg og Ølandhus Socialkorpset i Aabybro besøg af FødevareBanken.

For at gøre sig fortjent til at blive et af de steder, hvor FødevareBankens bil stopper, kræver det at modtageren laver maden sammen med de udsatte.

Notatet blev udarbejdet af Frederikshavn Kommunes økonomiafdeling i januar 2022, og selv om det konkluderer, at der er alvorlige økonomiske problemer i Frederikshavn Havn, så kom oplysningerne i det fire sider lange notat ikke frem til byrådsmedlemmer og dermed ejerne af havnen.

- Sådan et notat som det skulle have være til kommunalbestyrelsen meget hurtigt. Det er nogle oplysninger, som en kommunalbestyrelse skal have, så de kan reagere og så de er orienteret om, hvad der foregår i havnen, siger Sten Bønsing.

Notatet fortæller historie om det økonomiske rod i Frederikshavn Havn, end kommunen hidtil har forklaret.

- Jeg synes, at man bliver rystet, når man finder ud af, hvad der foregår, siger professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Se hele indslaget her:

Notat var vigtig viden for byrådet

Notatet afslører, at både forvaltningen i Frederikshavn Kommune og borgmester Birgit S. Hansen (S) allerede for 2 1/2 år siden vidste, at Frederikshavn Havn både manglede penge i kassen, og at driften ikke hang sammen.

Selv om notatet indeholder vigtig viden til byrådet, som ejere af havnen, har det aldrig været fremlagt for dem. Det har en række byrådsmedlemmer forklaret til TV2 Nord.

Det var borgmester Birgit S. Hansen, som selv indviede offentligheden i notatet fra januar 2022. Det skete på et borgermøde 2. oktober i Frederikshavn i år.

Her forklarede hun, at notatet blev fremlagt for økonomiudvalget i marts 2022, men det burde altså i følge Sten Bønsing også være sendt til hele byrådet.

- Kommunalbestyrelsen har krav på at have et ret detaljeret beslutningsgrundlag, og hvis de ikke har det, så har man overtrådt kommunestyrelsesreglerne, og problemet bliver, at man kan gå hen og træffe forkerte beslutninger, siger Sten Bønsing.

TV2 Nord har via en hemmelig lydoptagelse tidligere afsløreret en kommunal medarbejder, der fortæller, hvordan man i aktindsigter sorterer vigtig viden om Frederikshavn Havn bort, så det holdes skjult for offentligheden.

Byrådsmedlem: Vi skal have alle papirerne

Og med afsløringen af notatet fra 2022 ser det også ud til at det kan være en praksis, som kommunen også fører overfor byrådet.

- Der sidder nogen og sorterer i de papirer og vurderer, om det er nogle byrådet skal have, eller ikke skal have, og det er skræmmende. Vi skal have alle notaterne. Dem, som kommunalbestyrelsen skal træffe nogle beslutninger baseret på nogle informationer, der er det sgu vigtigt, at vi får dem, siger Jens Nygaard Johansen, byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune for Danmarksdemokraterne.

Sten Bønsing er enig, og det er et brud på reglerne at holde vigtig viden tilbage, pointerer han:

- Det ligger i både havnereglerne og kommunestyrelsesreglerne, at kommunalbestyrelsen skal inddrages forholdsvis tidligt i den her type væsentlige beslutninger. Det kan man ikke klare rent administrativt.

Efter mere end halvandet år, uden at havnens økonomiske problemer blev løst, voksede problemer sig så store, at byrådet fra september sidste år igen og igen måtte kautionere for millionlån til havnen på mere end 200 millioner kroner, og i maj i år opgav den nye bestyrelse fra Frederikshavn Havn at drive havnen videre.

Frederikshavn Kommune måtte overtage driften og en gæld på 1,7 milliarder kroner, og det betyder, at driftsunderskuddet i havnen nu skal dækkes af kommunen og dermed skatteborgerne.

I kommunens budget for 2025 er den udgift beregnet til at være på 62 millioner kroner.

2023 satte nedbørsrekord, og i sidste måned blev der målt den største mængde regn på én septemberdag, siden man begyndte at måle. Derfor haster det nu med at finde løsninger, der kan håndtere de store mængder vand.

Et nyt projekt ved Hjallerup skal være med til at fremtidssikre håndteringen af overfladevand for Brønderslev Forsyning. Vand fra et 20 hektar stort areal inde i byen, skal i fremtiden ledes igennem to nye rensebrønde, inden det samles her i regnvandsbassinet, og ledes videre ud i vandløbene.

- Der er store koncentrationer af specielt kobber og zink, blandt andet fra tagrender og tagkonstruktioner. Der er også mange tungmetaller fra veje og p-pladser, som helst skal fjernes, inden vi leder vandet videre ud til det naturlige vandmiljø, forklarer Morten Albér Christensen, teknisk projektkonsulent fra Uponor Infra.

Det er altså regnvand, der først er landet på tage og vejbelægninger, og siden er løbet gennem kloakrør hertil. Men selvom det startede som regnvand, er det alt andet end rent.

- Rensebrønden skaber en cykloneffekt, hvor vandet slynges rundt ligesom i en tornado. Og som man også ved fra tornadoer, så bliver der kastet ting ud til siderne, og det er faktisk det, der sker med de her sandpartikler, sedimenter og forurenende partikler, som er i regnvandet. Forureningen bundfældes så i brønden, mens vandet føres videre ud, uddyber Morten Albér Christensen.

Sparer både penge og miljø

Ligesom alle andre forsyningsselskaber står Brønderslev Forsyning med en stor og dyr opgave i at håndtere de store regnmængder. Hvis projektet i Hjallerup bærer frugt, er der derfor et stort potentiale

- Hvis vi kigger på vores forsyningsområde i Brønderslev Forsyning på spildevands området, jamen så regner vi med, at vi har cirka 40 år tilbage, inden vi er færdige med at separatkloakere hele kommunen. Og det er klart, at hver gang vi separatkloakeret et område, så følger der en regnvands sø med, og jo mindre vi kan lave den regnvandssø, jo bedre, siger bestyrelsesformand for Brønderslev Forsyning Lasse Riisgaard.

De næste år skal der høstes data fra rensebrøndene, så rensningen på sigt kan blive endnu mere effektiv

- Og én ting er jo selve økonomien i det, men det næste er jo også, at det er en væsentlig bedre rensning der bliver lavet, og dermed så sparer vi også miljøet for en masse udfordringer.