40-årig dræbt med adskillige knivstik i Aalborg
Foto: (Arkivfoto) Per Frank Paulsen
En 40-årig mand er natten til tirsdag blevet dræbt med flere knivstik i Aalborg.
Natten til tirsdag blev en 40-årig mand dræbt med flere knivstik.
- Vi modtog anmeldelsen klokken 02:58 i nat. Den 40-årige mand blev erklæret død på stedet, siger vagtchef for Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.
Ifølge politiet er gerningsmanden en 22-årig mand, som er fra Aalborg, hvilket den 40-årige mand også var. Gerningsmanden blev anholdt på stedet.
Drabet fandt sted i Gundorfslund i Aalborg.
Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere omkring drabet, og de er nu i gang med at efterforske sagen.
- Nogle helt specifikke omstændigheder gør, at jeg ikke kan sige noget om det nu, siger vagtchef for Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.