Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

31 elever er flygtet fra omstridt skole: - Børnene oplever en stor uro, når kammeraterne forsvinder

Som medlem af forældrebestyrelsen er Nina Stilling ærgerlig over, at foreløbigt 31 forældre har valgt at trække deres børn fra Byplanvejens Skole. Foto: Bruno Stagsted

Forældrebestyrelsen på Byplanvejens Skole er bekymret for de resterende elevers trivsel og indlæring, når så mange elever skifter skole på én gang.

Henover vinterferien har endnu flere forældre trukket stikket til Byplanvejen Skole af frygt for fremtiden. Tirsdag viser en ny optælling, at skolen nu er blevet 31 elever fattigere.

23 nuværende elever er meldt ud, mens otte kommende elever i 0. klasse har trukket deres tilsagn om at begynde på skolen i 2024 tilbage.

- Vi oplever stor uro med alle de børn, der allerede nu bliver flyttet. Børn, hvor forældre er i gang med at kigge på andre skoletilbud. Og børn, der før vinterferien har skulle sige farvel til flere kammerater i samme klasse, siger Nina Stilling, der sidder i forældrebestyrelsen.

Vi har foreslået, at man lægger hele Gug sammen til ét stort skoledistrikt

Nina Stilling, medlem af forældrebestyrelsen, Byplanvejens Skole

Hun fortæller, at klasserne er ramt meget forskelligt af udmeldingerne.

- Nogle går helt fri, mens andre har mistet fire-fem klassekammerater, og her er børnene selvfølgelig kede af det, og det skaber uro i deres hverdag.

Årsagen til de mange udmeldinger de seneste to uger er den udskældte plan om at lukke skolen og lægge den sammen med Seminarieskolen.

VIDEO: Hør Nina Stillings bekymring om elevflugten:

Politikerne burde have vidst det

At politikernes luftede tanker om at lukke Byplanvejens Skole har givet akutte rystelser på skolen, kunne de have sagt sig selv, lyder kritikken fra Nina Stilling.

- Det er dét, vi hele tiden har prøvet at gøre politikerne opmærksomme på – at det ville være konsekvensen. Nu ser vi de indledende ’øvelser’ med elever, der bliver meldt ud, og det stopper ikke her, siger Nina Stilling.

De udmeldte elever bliver i stedet primært indskrevet på Gug Skole, Vester Mariendal Skole og Nøvling Skole.

- Det kom som et lyn fra en klar himmel. I forældregruppen er der meget lidt ejerskab over den løsning, vi er blevet præsenteret for, og mange har svært ved at se sig selv i den her løsning, lyder det fra Nina Stilling.

Kan skabe god skole

Når ressourcestærke elever ’flygter’ fra en skole, så går det ud over de svagere elever, og det er ved at ske netop nu på Byplanvejens Skole, advarer Nina Stilling.

- Alle undersøgelser peger på, at der skal to ressourcestærke elever til at løfte én ressourcesvag elev. Og vi er ikke i nærheden af at få de rammer til at gøre det her.

Hun anerkender de udfordringer, skolen har på grund af den socio-økonomiske sammensætning i området, men ser gode muligheder for at løse dem.

- Vi har foreslået, at man lægger hele Gug sammen til ét stort skoledistrikt. Så har man både Gug, Byplanvejen og Seminarieskolen sammen i ét skoledistrikt i én ledelse. Så kan man se på, om man skal drive skolen på to eller tre matrikler. Men så kan man vælge at have de små børn på én skole, og de store på en anden, og så får man skoler, der afspejler det samfund, vi nu engang er en del af.

Vi oplever stor uro med alle de børn, der allerede nu bliver flyttet

Nina Stilling, medlem af forældrebestyrelsen, Byplanvejens Skole

Beslutning sendt i høring

Nina Stilling håber på, at det kan bremse den frygt – og flugt – der lige nu sker i stor stil på Byplanvejens Skole.

- Forældrene er bekymrede for hvilket skoletilbud, de kan give deres børn fra 2024. De ved, at Gug Skole er meget udfordret på deres rammer, så hvis det er dér, kammeraterne går, rykker de på det nu for at være sikker på at kunne vælge det til.

Forslaget om at sammenlægge Byplanvejens Skole og Seminarieskolen er nu sendt i otte ugers høring. Men det får ikke forældrene til at tabe pusten i deres kamp.

- Det er hårdt at sidde i forældrebestyrelsen lige nu, for vi har en stor forældregruppe, vi skal have beroliget og prøve at give et billede af, hvordan fremtiden kan se ud i det nye skoletilbud. Men vi kæmper videre, for vi vil gerne beholde den skole, vi har, siger Nina Stilling.

Den endelige beslutning om, hvorvidt skolerne lægges sammen, tages til juni.

Ud over en sammenlægning af Byplanvejens Skole og Seminarieskolen er det også tanken, at Herningvej Skole og Tornhøjskolen i Aalborg Øst sammenlægges på Herningvej.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.