Kort Nyt

29-årig mand nægter sig skyldig i voldtægt og forsøg på voldtægt: Nu er han varetægtsfængslet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ved retten i Aalborg er en 29-årig mand blevet varetægtsfængslet for voldtægt og forsøg på voldtægt. Det skete ved et grundlovsforhør lørdag. 

Den 29-årig mand ankom til retten iført mørkt joggingtøj sammen med en tolk, efter han blev anholdt lørdag klokken 04.02. 

I følge anklageskriftet skulle han have voldtaget en 32-årig kvinde omkring klokken 16 fredag i Østerådalen i Aalborg. I en periode kort efter er han sigtet for forsøg på voldtægt mod en kvinde på 46 år, da hun var ude at løbe en tur. 

Dørene blev begæret lukkede efter, at anklageskriftet blev læst højt i retten, men den 29-årige mand nægter sig skyldig i begge sigtelser. 

Anmeldelsen af begge forhold kom lige efter hinanden, og hurtigt var Nordjyllands Politi i gang med en massiv indsats for at forsøge at finde manden, som politiet tror på, er den samme i begge forhold. 

Anklager Jette Rubien fortæller, at den 29-årige mand nægtede at udtale sig om sagen ved grundlovsforhøret. Forsvaren og den 29-årige mand kærede dog heller ikke varetægtsfængslingen, som forløber frem til 14. november af hensyn til dommerens kalender. 

Tidligere i dag udsendte Nordjyllands Politi dog også en pressemeddelelse om sagen.

- Vores efterforskning er dog langt fra slut endnu, så jeg kan af hensyn til vores videre arbejde ikke komme ind på, hvad der har ført til anholdelsen af den 29-årige,” sagde Peter Skovbak, politikommisær ved Nordjyllands Politi ved den lejlighed. 

Vidner

Nordjyllands Politi søger desuden efter vidner, der fredag 20. oktober i tidsrummet omkring klokken 16.00-17.00 har været i områderne nær Østerådalen, Lergraven, Ådalsmotorvejen, Gugvej og Egnsplanvej.

Samtidig kan politiet give et signalement af, hvis man mener at have set en person, der svarer til det.

Det er en mand på mellem 25-35 år, 1,75 meter høj, almindelig af bygning, mørk i huden med sort hår og sort skæg, beskrives som mellemøstlig af udseende, og formentlig iført en hvis kasket, mørkt tøj og bar mørke sandaler eller var barfodet.

- Det er vigtigt, at vi får belyst disse to sager fra start til slut og får klarlagt den formodede gerningsmands færden. Har man set eller hørt noget, skal man ringe til os på telefonnummer 114 – også hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er relevant. Vi skal nok sortere, sagde Peter Skovbak i pressemeddelelsen.

Aalborg Håndbold skuffer i Champions League

Onsdag aften skulle Aalborg Håndbold forsøge at hente den anden sejr i Champions League og den sjette sejr i streg siden sæsonen begyndte.

Det endte dog med et nederlag, og en skuffende et af slagsen.

Aalborg Håndbold tabte nemlig med hele otte mål ude mod HC Zagreb, da kampen endte 31-23.

Kroaterne formåede at gå til pause med stillingen 13-9, og det overtag hold man i resten af kampen.

Dermed måtte Aalborg-spillerne gå skuffet fra banen.

Her vækker sundhedsudspil begejstring

Onsdag fremlagde regeringen, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne deres sundhedsudspil, og her kom det blandt andet frem, at regeringen ønsker at uddanne flere læger på Aalborg Universitet.

Det glæder de sig over hos Aalborg Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

I regeringens sundhedsudspil bliver der lagt op til, at der oprettes 70 flere studiepladser på bacheloren i medicin på Aalborg Universitet, der skal sikre bedre lægedækning i hele landet.

- Det er en rigtig god nyhed for Nordjylland, at vi nu får ikke mindre end 70 flere pladser på medicinuddannelsen i Aalborg. Vi ved, at dem, der bliver uddannet heroppe, også har tendens til at slå sig ned her, og vi har brug for flere læger her i regionen. Antallet af patienter per læge skal ned, ligesom vi skal have bragt ventelisterne ned, og det kan regeringens sundhedsudspil være med til at løse. Jeg mener, det her er rigtigt godt for borgerne i Nordjylland, siger Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre.

De 70 ekstra studiepladser vil betyde, at universitet vil uddanne knap 250 læger om året.

- Det er en fantastisk nyhed for borgerne i Nordjylland. Erfaringen viser nemlig, at de fleste af de nye kandidater bliver i regionen, og det er godt nyt for den mangel på læger, der især er i almen praksis mange steder rundt i regionens geografi, lyder det fra Per Michael Johansen, der er rektor på Aalborg Universitet.

Det har en stor betydning for Nordjylland, at flere læger medicinstuderende får Aalborg som deres uddannelsessted, da op mod 80 procent af de nyuddannede fortsætter videreuddannelsen i Region Nordjylland.

Længere køretid: Nu kommer der ny asfalt på nordjysk hovedvej

Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på et seks kilometer langt stykke af rute 11 mellem Østergade og Gøttrupvej syd for Fjerritslev.

Det omfattende arbejde begyndte i dag onsdag, og Vejdirektoratet forventer, at arbejdet vil tage tre uger.

Derfor kan man altså forvente længere køretid, hvis man benytter sig af ruten, da der blandt andet er sat et midlertidigt lyssignal med nedtællingsfunktion op.

"Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne." Sådan skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet begynder med, at Vejdirektoratet affræser den gamle asfalt, hvorefter det underliggende bærelag skal repareres. Herefter vil der blive lagt et nyt lag asfalt, som til sidst får påført nye striber.

Beredskab aktiveret: Challenger-fly måtte pludselig lande

Ved middagstid onsdag måtte et af Air Transport Wings Challenger-fly foretage en sikkerhedslanding, da der var en fejl på flyets flaps.

Det skriver Air Transport Wing på sin Facebook-profil.

Flyet var på en træningsmission, da fejlen opstod i luftrummet lidt nord for Brønderslev. Den præcise årsag til fejlen kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vil ifølge Forsvaret blive undersøgt nærmere.

Flyet foretog et nødkald, hvorefter beredskabet blev aktiveret, så man kunne assistere ved eventuelle yderligere komplikationer.

'Efter en kontrolleret sikkerhedslanding kunne alarmen imidlertid afblæses og beredskabet kunne returnere', skriver man.

Region Nordjylland skal skære stor andel medlemmer

Regeringen med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagde onsdag deres sundhedsudspil på et pressemøde.

Her kom det blandt andet frem, at regeringen ønsker, at fem regioner bliver til fire, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden slås sammen, ligesom der skal etableres 17 nye sundhedsråd.

Derudover vil regeringen også skære en del rådsmedlemmer fra i de forskellige regioner. I Region Nordjylland lægges der op til, at der skal være to sundhedsråd, og de vil skære ned fra de nuværende 41 medlemmer til 25.

Det 39 procent færre medlemmer, og det bliver dermed også den mindste region i landet.

I kommunerne Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn, der huser 160.000 indbyggere, skal der findes ni medlemmer, og det vil danne det ene af Nordjyllands sundhedsråd.

Det andet sundhedsråd skal findes i kommunerne Aalborg, Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø, Rebild, Thisted og Mariagerfjord , hvor der er 432.000 indbyggere, og her vil der være 16 medlemmer.