26-årig stjal chokolade og truede med trafikkegle - nu har han fået sin dom
Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Onsdag begyndte retssagen mod en 26-årig mand, der ifølge politiet var særdeles sliksulten.
En 26-årig mand fra Hjørring er onsdag blevet dømt fire måneders betinget fængsel i Retten i Aalborg, efter han samme dag begik både røveri, tyveri og uanstændig opførsel.
Den 26-årig modtog dommen ifølge specialanklager på sagen Søren Riis Andersen.
- Han erkendte tyveriet og den uanstændige opførsel, men han kunne ikke huske røveriet, så der blev han dømt på baggrund af flere vidner, fortæller specialanklageren.
På plyndringstogt
Manden er onsdag dømt for at have udvist voldelig optræden og skubbet til en anden person på en adresse i Hirtshals, inden han efterfølgende stjal et par handsker af mærket Nico og en jakke af mærket Nanok til en samlet værdi af 380 kroner i en butik i byen.
Senere samme dag omkring klokken 19.40 begik den 26-årige røveri i en butik i Aalborg, hvor han ved brug af vold eller trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold stjal flere søde sager.
Udbyttet lyder ifølge politiet på tre chokoladeæsker, to energidrik, to cykellygtesæt, en tepose, en cat work sneaker, en slikpose og Toms Chokolade til en samlet værdi af 244 kroner.
Idet manden kom ud af butikken truede han flere personer, da han knyttede sine hænder og udtalte : "I kan bare komme an, I vil fortryde det, hvis I ikke lader mig gå" eller lignende.
Den 26-årige tog også senere på en anden adresse i Aalborg en trafikkegle i hånden og udtalt: "I skal gå væk, ellers kommer I til at fortryde det" eller lignende.