Hvid bybus i Aalborg markerer 75 års-dagen for redningen af KZ-lejrfanger
Fra på mandag ser buslinje 2 i Aalborg sådan her ud.
I år er det 75 år siden, at hvide busser kørte KZ-fanger ud af Nazityskland. Det markerer Røde Kors ved at forvandle busser i København, Odense og Aalborg til de hvide busser, der blev brugt i det, der betragtes som en af danmarkshistoriens største redningsaktioner.
Fra mandag og de næste fire uger frem er buslinje 2 i Aalborg blevet lavet til en hvid bus lig dem, der kørte KZ-fanger ud af Nazityskland i 1945.
Busserne bliver også indrettet med skærme og skilte, hvor man kan læse historien bag. Der vil også være mulighed for at lytte til en podcast særligt produceret til begivenheden. Ifølge Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark, er målet at få almindelige danskere til at reflektere over, om vi giver plads nok til medmenneskeligheden i vores egen hverdag.
- Coronakrisen kan virke som en fuldstændig umulig situation for os alle. Vi skal stå sammen om at hjælpe vores ældre, hjemløse, psykisk sårbare og syge igennem den her krise, og det kan virke som en uoverskuelig opgave at klare alt det på én gang. Men der kan historien om De Hvide Busser være med til at perspektivere det. Det bliver tydeligt, at vi kan udrette noget ekstraordinært, hvis vi alle sammen giver plads til at hjælpe hinanden, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark.
4255 fanger blev hentet hjem på et døgn
Idéen om at skabe et korps af hvide busser kom fra den danske modstandsmand og kontreadmiral Carl Hammerich. Idéen var et korps af biler og busser, der skulle hente fangerne i KZ-lejrene, når krigen var forbi.
Et benspænd for den plan var dog de engelske styrker. Englænderne havde givet ordre om, at alle skulle forholde sig i ro, og man ikke skulle befærde sig på de tyske veje, før krigen var slut.
Men fra 5. december 1944 og frem til 26. april 1945 blev mellem 17.500 og 20.000 fanger reddet ud af KZ-lejre i Nazityskland. Der var altså ikke tale om en lang konvoj af busser i en enkelt operation, men en lang række mindre operationer.
Ud over faren ved at bevæge sig ud på de tyske veje i en tid med regelmæssige bombninger fra britiske fly var tid også en vigtig faktor. Hver dag døde der mennesker i KZ-lejrene og de fanger, der overlevede, risikerede at blive sendt på såkaldte dødsmarcher vestpå for at undgå den russiske hærs fremmarch fra øst.
Aktionens højdepunkt fandt sted den 19. og 20. april 1945, hvor 4255 fanger blev reddet hjem fra Neungamme-lejren i løbet af 24 timer. Til selve redningsaktionen blev der ikke kun brugt hvide busser, men også kølebiler, fiskeeksportbiler eller bybusser, og buschaufførerne, der kørte busserne, var helt almindelige buschauffører, der blev ringet op om eftermiddagen og var i Tyskland dagen efter.
Beskyttet af en idé
Såvel dengang som i dag er de busser, Røde Kors benytter sig af, ikke beskyttet af andet end det Røde Kors-mærke, der sidder på siden og på taget af vognene. Ifølge Anders Ladekarl er der noget helt særligt der gemmer sig bag Røde Kors-mærket.
- Det er utroligt, at det kan lade sig gøre at være beskyttet af en idé, et mærke, men det kan det. I de fjerneste afkroge af verden, respekterer guerillabevægelser og stater mærket og de mennesker, der bærer det. De ved, at deres egne kan få brug for hjælp, og at dem der bærer mærket, repræsenterer medmenneskelighed og er neutrale og upartiske, når de udfører deres hjælp, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors i Danmark.
Hvis man ikke får muligheden for at køre med bussen, så kan al information og podcasts også findes på dehvidebusser.dk, hvor der også findes undervisningsmateriale til folkeskoleelever.