Her bliver der trafik-kaos i dag

Er du en af dem for hvem, Kristi Himmelfartsferien starter allerede onsdag, giver det god mening at kaste et blik på, hvordan trafikken arter sig, inden du kører.

For Vejdirektoratet forventer nemlig tæt trafik på udvalgte strækninger, og det er især de veje, der ligger i sommerhusområder, der ifølge Vejdirektoratets prognose bliver ramt. 

I Nordjylland er det især Rute 40 mod Skagen, der bliver ramt, og her skal bilister forvente, at der periodevis vil være risiko for kødannelser og forlænget rejsetid, og det kan allerede forventes fra klokken 14.

Det er især på disse dage og i disse tidsrum, at man kan blive ramt af tæt trafik.
Det er især på disse dage og i disse tidsrum, at man kan blive ramt af tæt trafik.
Foto: Vejdirektoratet

Det er dog ikke kun det ferierende folk, der bliver ramt. Onsdag vil ferietrafikken nemlig blande sig med eftermiddagsmyldretrafikken, lyder det i prognosen.

I Nordjylland er det som sagt Rute 40, der især forventes at blive hårdt ramt, og derfor anbefaler Vejdirektoratet, at det er en god ide - hvis man altså kan - at køre udenfor de mest trafikerede tidsrum og at man sætter god tid af til sin rejse.

Det kan være, du skal køre til et sommerhus i en anden landsdel. Derfor kan du her se, hvilke vejstrækninger, der især forventes at blive ramt.
Det kan være, du skal køre til et sommerhus i en anden landsdel. Derfor kan du her se, hvilke vejstrækninger, der især forventes at blive ramt.
Foto: Vejdirektoratet

Seneste nyt

fra Nordjylland