Nordjyderne er hyppigere ramt af denne alvorlige sygdom

Søndag 28. april er der ekstra fokus på den alvorlige sygdom diabetes.

Sidste år blev et rekordår. Og ikke på en positiv måde.

Aldrig før har så mange fået diabetes i Danmark som i 2023. Diabetesforeningen sætter derfor nu mere fokus på den alvorlige kroniske sygdom.

De indfører nemlig Danmarks Diabetesdag, og den foregår i dag (søndag 28. april, red.), fortæller foreningen i en pressemeddelelse. 

I løbet af det seneste år fik 25.557 danskere at vide, at de nu skal leve med sygdommen diabetes. 

- Danmark står midt i en stille sundhedskatastrofe lige nu, hvor der i 2030 vil være 467.000 mennesker, der lever med diabetes i Danmark. Det må og skal der langt mere fokus på i det danske sundhedsvæsen, siger Claus Richter, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen. 

Tal viser, hvor alvorlig en sygdom, diabetes er. For eksempel fik 600 mennesker med diabetes i 2023 amputeret et ben, en forfor eller en tå. 

Type 2-diabetes

  • Den mest udbredte diabetestype i Danmark.

  • Udgør cirka 80 procent af alle personer med diabetes.

  • 325.000 danskere lever med type 2-diabetes i Danmark.

  • 100.000 har type 2-diabetes uden at vide det.

  • En sygdom, hvor blodsukkeret er forhøjet.

  • Risikoen for type 2-diabetes hænger blandt andet sammen med alder, gener og BMI.

Kilde: diabetes.dk

Nordjyderne ligger over landsgennemsnit 

Det er en kedelig rekord for Danmark, og nordjyderne bidrager med en lidt større andel, end hvad landsgennemsnittet gør. 

ifølge tal fra diabetestal.nu lever 34.787 voksne nordjyder med type 2-diabetes, hvilket udgør 7,2 procent af befolkningen i regionen. 

7,2 procent af den voksne befolkning lever med type 2-diabetes i Nordjylland.
7,2 procent af den voksne befolkning lever med type 2-diabetes i Nordjylland.
Foto: Diabetestal.nu

For hele Danmark er antallet af personer med type 2-diabetes 325.161, og det udgør 6,8 procent af den samlede voksne befolkning i landet. 

For nordjydernes tilfælde var der i 2023 2.822 nye tilfælde af type 2-diabetes, hvilket betyder, at 0,6 procent af de voksne nordjyder har fået beskeden om, at de skal leve med sygdommen. 

Der ligger regionen også en smule over landsgennemsnittet, hvor andelen er 0,56 procent. 

Diabetesforeningens medlemmer vil søndag samle ind foran en række Rema 1000 supermarkeder landet over.
Diabetesforeningens medlemmer vil søndag samle ind foran en række Rema 1000 supermarkeder landet over.
Foto: Diabetesforeningen





Seneste nyt

fra Nordjylland