I januar politianmeldte Region Nordjylland en borger, der i løbet af et år indløste intet mindre end tre års forbrug af det populære slanke- og diabetes-medicin Ozempic.
Og det var ikke den eneste sag, der fik region Nordjylland til at spærre øjnene op. Efter et analysearbejde fandt regionen nemlig ni sager, hvor borgere i 2023 har indløst minimum 1,5 års forbrug af Ozempic.
Men nu har Lægemiddelstyrelsen sendt to nye bestemmelser i høring, der skal dæmme op for den og lignende sager.