Brandmænd en mangelvare i Sæby

Manglen på deltidsbrandmænd får nu Falck i Sæby til at efterlyse mænd og kvinder, der vil til ilden.

Det er blevet sværere at rekruttere nye folk til styrken, og sådan er det også i Sæby. Derfor skal ny hvervekampagne skaffe deltidsbrandmænd til Falck-stationen på Aalborgvej.

- Desværre ser det ud til at blive sværere og sværere at finde folk, der skal slukke brande i dagtimerne. Arbejdsløsheden sætter sit præg på vores område, og folk er efterhånden nødt til at finde arbejde udenbys, og det gør desværre vores rekrutteringsgrundlag mindre, siger brandstationsleder Preben Madsen, Falck Sæby, til sæbyavis.dk.

Der er cirka 80 udrykninger om året fra brandstationen på Aalborgvej.
Heraf ligger cirka en fjerdedel i dagtimerne.

- Vi sætter alle kræfter ind for at få nye folk til styrken i Sæby, og de engagerede brandmænd i Sæby vil gøre en stor indsats for at finde nye kolleger. Det er ikke kun brandstationen, der har et problem, hvis det kniber med at have nok brandfolk. Det er bestemt også et problem for hele lokalsamfundet, siger Henrik Stage, konsulent ved

Beredskabsforbundet og holdleder ved Falck Sæby, der har hjulpet brandstationen med udformningen af kampagnen, siger Preben Madsen til sæbyavis.dk.

Falck Sæby opfordrer nu folk til at møde op på stationen lørdag den 26. november, hvor der vil være information om ansættelseskrav, uddannelsen og jobbet som deltidsbrandmand, det skriver sæbyavis.dk.

Det danske brandvæsen bestod i 2010 af cirka 9.500 personer. Af disse var godt 4.200 ansat på deltid. Men der er brug for flere deltidsbrandmænd, som på alle tider af døgnet kan rykke ud til brande, hjælpe mennesker i nød og afhjælpe miljøkatastrofer.

Læs mere om jobbet som deltidsbrandmand:

www.blivbrandmandnu.dk


Seneste nyt

fra Nordjylland