Akutpakke sender millioner til nordjysk fjord - skal forbedre vandmiljøet

I alt er der afsat 205 millioner kroner til den samlet aftale.

Havmiljøerne er under pres - også i Nordjylland. 

Derfor er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om en akutpakke, der skal give mulighed for at handle er og nu på den akutte iltsvindssituation, som TV2 Nord tidligere har fortalt om.

Og den akutpakke vil blandt andre komme den nordjyske Simested Å til gode. 

- Det har været på tale i et stykke tid og bliver nu endelig en realitet. Det er jeg meget glad for, konstaterer den nordjyske folketingspolitiker Bjarne Laustsen (S). 

Vil opkøbe dambrug ved nordjysk å

Akutpakken består af tre primære indsatser, som indebærer finansiering af konkrete projekter, som reducerer udledning af kvælstof, nye Kystvandråd og lavbundsjorde. 

Mere konkret for Simested Å vil folketinget give finansiering til to store projekter ved Limfjorden og Vejle Fjord et skub. 

Da det er blandt de steder i Danmark, hvor udfordringer med iltsvind er størst. 

- De vandløb, der har dårlige vandkvaliteter, skal vi ha restaureret, og det sker nu, så det er godt, påpeger Bjarne Laustsen.

Ved Hjarbæk Fjord ved Limfjorden, som Simested Å munder ud i, vil man allerede i år opkøbe fem dambrug og dermed mindske udledningen af 17 til 24 tons kvælstof, som ender i Limfjorden. 

Samlet aftale til 405 millioner kroner

Akutpakken til forbedring af vandmiljøet er på samlet 405 millioner kroner.

  • Udover de 71 millioner kroner til realisering af helhedsprojekter ved Vejle Fjord og Limfjorden i 2024, afsættes der 184,5 millioner kroner fra 2025-27 til opkøb af arealer og anlæg.

  • 34 mio. kr. afsættes til, at nye og eksisterende kystvandråd kan arbejde med lokal implementering af kvælstofreducerende projekter. Dertil kommer en pulje på 20 millioner kroner, som skal understøtte, at kystvandrådene kan gennemføre forsøgsprojekter af konkrete indsatser.

  • 80 millioner kroner er øremærket til at sætte skub i indsatserne for udtagningen af lavbundsjorder og de kollektive kvælstofvirkemidler, som f.eks. kvælstofvådområder og minivådområder. Midlerne er ligeligt fordelt mellem kommunernes faciliterende rolle og udtagningskonsulenter, og vil være en styrkelse af dette arbejde.

Kilde: Miljøministeriet

Der er afsat 71 millioner kroner til de to projekter ved Vejlefjord og Hjarbæk Fjord. De 32 millioner kroner fra akutpakken er sat af til blandt andet at genskabe hele Simested Ådal fra udspring i Rold skov til udløb i Hjarbæk Fjord. 

- Det er et led i en kæde, hvor vi har brugt både havet, søer og fjorde som skraldespand. Vi har ledet alt for meget ud direkte til vores vandløb, og det skal vi ha stoppet nu, afslutter folketingsmedlemmet. 

Samtidig vil man forsøge at realisere helhedsprojektet Simested Ådal, der forventes at bidrage med en yderligere samlet årlig reduktion på 43 til 50 tons kvælstof. 

I alt er der afsat 205 millioner kroner til den samlet aftale. 

090524 Simested å per f p pepa 15980

Seneste nyt

fra Nordjylland