De tre statslige isbrydere, der ligger i Frederikshavn, risikerer at blive skrottet. Forsvarsministeren vil nemlig ændre ordningen.
Isbryderne i Frederikshavn går en usikker fremtid i møde. Arkivfoto.
Nu bliver sidste kapitel i den lange historie om isbryderne snart skrevet. Fredag gav forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) udtryk for, at ordningen bliver ændret, så havnene slipper for at betale den meget dyre sum for at have isbryderne liggende.
Der er to muligheder for, hvordan isbrydernes fremtid kommer til at se ud: Enten skal staten overtage regningenfor isbrydning. Eller også skal skibene skrottes.
Det har hvert år kostet de danske havne 20 millioner kroner at have de tre isbrydere liggende i Frederikshavn – uanset om de sejler eller ej.
Isbryderne bruges sjældent, dels fordi slæbebåde tager det værste af isen, og så fordi de nye skibe, der sejler, er blevet så stærke at de selv kan bryde isen. Ikke engang denne hårde vinter sendte isbryderne i aktion.
"Døde duer"-spillere ærgrer sigRegionale nyheder Vrede og ærgelse blandt de knap 1.000 slagteriarbejdere på Danish Crown i Sæby, efter at TV2/Nord i ...