Folk fattede ikke, at hun kunne finde en ny kæreste og komme hurtigt videre. Men Sussi vil ikke skamme sig over, at det var en lettelse, da Leo døde.
Leo er her stadigvæk, fortæller Sussi. Hun taler med ham, når hun går rundt på gården i nordjyske Saltum, som de delte frem til hans død i februar.
Hun taler til sin afdøde ægtemand, når hun har brug for hjælp til at træffe en beslutning. Eller for at bede ham skabe lidt god stemning, når hun skal ud til et spillejob senere på aftenen.
- Så længe jeg har brug for ham, så er han her. Den dag, jeg ikke har behov for det længere, så futter han et andet sted hen.
Efter at hun har fået en ny kæreste, kan hun mærke, at behovet er blevet lidt mindre.
Men når hun går rundt på gården og taler med Leo, fortæller han, at hun har håndteret hans død på den rigtige måde.
Hvem er Susanne Nielsen?
I februar mistede Sussi Nielsen sin livsledsager gennem en menneskealder, da 67-årige Leo Nielsen sov stille ind efter længere tids sygdom. Siden folkeskolen havde de kørt parløb. Først som kærester og bandkammerater under navnet Sussi og Leo – i de sidste 42 år også som ægtefolk.
I TV 2s årskavalkade 'De Største Øjeblikke' fortæller hun om tiden efter Leos død.
Parret blev landskendte, da de i 23 år optrådte fast på kultstedet Skansen i Skagen. Her skrålede publikum med på numre som ’Smoke On The Water’, ’Himmelhunden’ og ’Bad Moon Rising’.
Sangene blev måske ikke spillet til perfektion, men de blev leveret med så meget charme og god energi, at danskerne kom på fornavn med den sælsomme og frivole duo. Sagde man Sussi, måtte man også sige Leo.
Men Sussi er også Susanne Nielsen. Og siden dødsfaldet har den 68-årige sangerinde haft brug for at finde ud af, hvem hun er uden Leo.
- Jeg har lært, at jeg er lidt af en pleaser. Jeg vil gøre alle mennesker tilpas, og det kan man jo ikke. Så jeg skal lære at gøre mig selv tilpas. Det var ikke, fordi Leo forlangte noget af mig, overhovedet, det var bare sådan, det blev.
For eksempel er hun begyndt at ringe til sine to brødre og deres familier og spørge, om hun må komme forbi og spise med samme aften. Og hun har med glæde fundet ud af, at de nærmest aldrig siger nej.
- Det plejede jeg ikke at gøre med Leo, for han kunne ikke lide at trænge sig på. Det gad han ikke, og så gjorde vi det ikke. Der kan jeg mærke, jeg er blevet mere fri.
At de aldrig stiftede deres egen familie, var også bare sådan det blev. I interviews har parret fortalt, hvordan Leo frygtede, at en fødsel ville være farlig for hans lille spinkle Sussi, som ellers gerne ville have haft børn. Men da karrieren tog fart, og de spillede på Skansen fem dage om ugen, blev de glade for beslutningen.
Men Sussi er ikke alene, selvom Leo er væk. Efter hans død er hun blandt andet begyndt at se sine brødre mere.
- Forleden skrev jeg til dem: ”Nu vil jeg starte en ny vane. Vi skal sige godmorgen til hinanden”. Åh, de blev så glade. Det er da også helt åndssvagt, når man har en sød familie, ikke at dyrke dem.
Fik kritik for kærlighed
Hun dyrker også kærligheden. Et halvt år efter Leos død kunne Sussi fortælle, at hun havde mødt en yngre mand på 53, som overøste hende med komplimenter og fik hendes hjerte til at banke, som det ikke havde fået lov at banke længe.
Men man kunne da ikke nøjes med at sørge i et halvt år, når man havde elsket i mere end 50, lød fluks kritikken på de sociale medier.
- Der er altid nogen, der skal have ondt i røven over et eller andet. Hvis det ikke er det, så er det noget andet. Jeg gider simpelthen ikke at læse de ting. Hvad skal jeg bruge det til? Det er jo ikke dem, der skal leve mit liv, siger Sussi.
TV2 Nord fulgte Sussi efter Leos død i serien 'Sussi uden Leo':
Hun synes, at det er noget pjat, hvis man ikke hurtigst muligt må forsøge at blive glad igen. Hvorfor gå og være trist, hvis man kan undgå det?
- Jeg kendte en, der mistede en kat, og hun sørgede i to år. Det var også en god kat, og sorg er selvfølgelig individuelt, men herregud – du har ikke noget ud af at leve i fortiden. Det er nutiden og fremtiden, der gælder. Fortiden er færdig. Den er slut.
Sørgede i to år inden dødsfald
Hvad folk ikke forstår, er, at Sussi allerede havde været igennem en lang sorgproces, da hun mødte sin nye kæreste.
Allerede i 2016 havde Leo et uheldigt fald i den autocamper, som fungerede som parrets tourbus. Her knuste han sin hofte og måtte få en ny.
Men efter operationen stødte flere komplikationer til: Leo brækkede sit lårben på grund af implantatet, fik en stafylokokinfektion og mistede synet på det ene øje. Senere satte den ene nyre ud, og han måtte i dialyse.
- Det var hårdt at se ham visne sådan hen. Han ville ikke rigtig acceptere, at han var på vej væk, og han ville så gerne blive ved med at spille musik. Så jeg skulle hjælpe ham med alt. Han skulle hjælpes ind og ud af camperen og op på scenen.
- Nogle gange blev han deroppe, fordi han ikke orkede tanken om at skulle gå ned igen. Det var ikke sjovt.
Hårdt plaget af nyresvigt og tarmslyng sov Leo ind 18. februar efter to måneder med flere indlæggelser, hvor Sussi aldrig vidste, hvad hun mødte på hospitalsstuen.
Den ene dag kunne lægen fortælle, at det var tid til at sige farvel. Den næste var Leo pludselig frisk nok til at komme hjem. Inden han fik sit næste af flere tilbagefald.
- Til sidst havde jeg det sådan, at jeg bad til de kosmiske kræfter: ”Nu må I godt tage at bestemme jer, om det skal gå den ene eller anden vej. Det er altså hårdt ikke at vide en skid.”
- Så jeg har været i sorg. De to måneder var de værste i mit liv. Det var de sidste to år sådan set også.
En lettelse, at Leo døde
Når hun går rundt og taler med Leo i dag, forsikrer han hende om, at han er glad for, at hun er kommet videre med sit liv, fortæller hun.
- Han gider ikke alt den pylren. Du har aldrig hørt ham sige: ”Åh, hvor er jeg dårlig, hvor har jeg det skidt”. Det var også derfor, at han aldrig satte sig ned og sagde: ”Nu er det slut. Nu gider jeg ikke livet mere”. Han gjorde virkelig meget for at holde humøret oppe, siger hun.
- Så hvis jeg en gang imellem kan mærke, at jeg skal til at have lidt ondt af mig selv, så kan jeg høre, han siger: ”Ikke alt den pylren. Nu skal du lige tage dig sammen”.
Derfor skammer hun sig ikke over ærligt at fortælle, at det var en lettelse, da Leo endelig gav slip og sov ind.
For selvom han ikke ønskede at være til besvær, blev han en byrde. En byrde, som Sussi tog på sig med kærlighed og selvfølgelighed. Men en byrde.
Den meningsfulde samtale, de havde ført i over 50 år, var erstattet med en grammofonplade i hak, for Leos trætte hoved evnede ikke længere at få nye tanker.
Nat efter nat havde hun skullet lindre en kløe hér, en smerte dér, og hjælpe sin ægtemand op at tisse.
Efter Leos død vågner Sussi og føler sig udhvilet.
Mangler kun ti centimeter
Så hvem er Sussi uden Leo? I store træk er hun den samme. Hun spiller stadig musik. Hun er stadig fuld af energi, livsmod og publikumstække. Hun elsker stadig Leo, og han er stadig en stor del af den, hun er i dag.
Den store forskel er, at Sussi uden Leo fokuserer mere på sig selv og sine drømme.
Lige nu drømmer hun om ”at blive ældre end Lise Nørgaard” og kunne kalde sig ”Danmarks ældste entertainer”.
- Men så er jeg jo også nødt til at gøre noget godt for både krop og hjerne. Jeg prøver hele tiden at lære nye ting. I øjeblikket er jeg ved at lære at stå på hænder og gå i spagat, siger den 68-årige entertainer.
- Jeg mangler kun ti centimeter for at ramme gulvet, og sidst jeg stod på hænder, blev jeg selv meget overrasket – der kunne jeg stå i fem til ti sekunder. Det er jeg rimelig stolt af.
- De kan skrubbe ad helvede til
Selvom hun mistede sin mand, kalder hun det forgangne år for ”spændende”: Hun skrev bogen ’Jeg er Sussi’ om fem årtier i rampelyset – både med og uden sin livsledsager.
Hun dannede bandet Sussi og Drengene, så hun fortsat kan køre land og rige rundt og gøre det, hun elsker. Og hun mødte kærligheden i en 15 år yngre mand, hvis identitet hun gerne vil holde for sig selv lidt endnu, som hun ikke har travlt med at flytte sammen med.
Kæresten ved godt, at de færreste kan sige ’Sussi’ uden at sige ’Leo’.
Og han har ikke noget imod at tale med Sussi om hendes store kærlighed eller at blive konfronteret med ham, når han går rundt på gården i Saltum og kigger på alle de ting, de købte eller byggede sammen.
- Han ved godt, at Leo altid vil være en del af mig, og at der stadig er masser af Leo her i huset, siger Sussi.
Hendes fremtidige kærester kan da også lige kan vove på andet end at acceptere det, siger hun så. Og griner.
- For så kan de skrubbe ad helvede til.
