Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sussi har ændret sig efter Leos død

Foto: TV2 Nord

Folk fattede ikke, at hun kunne finde en ny kæreste og komme hurtigt videre. Men Sussi vil ikke skamme sig over, at det var en lettelse, da Leo døde.

Leo er her stadigvæk, fortæller Sussi. Hun taler med ham, når hun går rundt på gården i nordjyske Saltum, som de delte frem til hans død i februar.

Hun taler til sin afdøde ægtemand, når hun har brug for hjælp til at træffe en beslutning. Eller for at bede ham skabe lidt god stemning, når hun skal ud til et spillejob senere på aftenen.

- Så længe jeg har brug for ham, så er han her. Den dag, jeg ikke har behov for det længere, så futter han et andet sted hen.

I årevis stod der 'Sussi og Leo' på autocamperen. Senere kom trommeslageren Thomas Ehrenreich til, og duoen blev en trio. I dag er Leo blevet skiftet ud med pianist Kim Karmark Petersen, og på autocamperen står der nu 'Sussi og Drengene'.

Efter at hun har fået en ny kæreste, kan hun mærke, at behovet er blevet lidt mindre.

Men når hun går rundt på gården og taler med Leo, fortæller han, at hun har håndteret hans død på den rigtige måde.

Hvem er Susanne Nielsen?

I februar mistede Sussi Nielsen sin livsledsager gennem en menneskealder, da 67-årige Leo Nielsen sov stille ind efter længere tids sygdom. Siden folkeskolen havde de kørt parløb. Først som kærester og bandkammerater under navnet Sussi og Leo – i de sidste 42 år også som ægtefolk.

I TV 2s årskavalkade 'De Største Øjeblikke' fortæller hun om tiden efter Leos død.

Sussi og Leo Nielsen mødte hinanden i 8. klasse på Saltum Skole og fandt hurtigt melodien - både privat og professionelt. De fik mere end 50 år sammen. 25 af dem på den firlængede gård i Saltum.

Parret blev landskendte, da de i 23 år optrådte fast på kultstedet Skansen i Skagen. Her skrålede publikum med på numre som ’Smoke On The Water’, ’Himmelhunden’ og ’Bad Moon Rising’.

Sangene blev måske ikke spillet til perfektion, men de blev leveret med så meget charme og god energi, at danskerne kom på fornavn med den sælsomme og frivole duo. Sagde man Sussi, måtte man også sige Leo.

Men Sussi er også Susanne Nielsen. Og siden dødsfaldet har den 68-årige sangerinde haft brug for at finde ud af, hvem hun er uden Leo.

- Jeg har lært, at jeg er lidt af en pleaser. Jeg vil gøre alle mennesker tilpas, og det kan man jo ikke. Så jeg skal lære at gøre mig selv tilpas. Det var ikke, fordi Leo forlangte noget af mig, overhovedet, det var bare sådan, det blev.

For eksempel er hun begyndt at ringe til sine to brødre og deres familier og spørge, om hun må komme forbi og spise med samme aften. Og hun har med glæde fundet ud af, at de nærmest aldrig siger nej.

- Det plejede jeg ikke at gøre med Leo, for han kunne ikke lide at trænge sig på. Det gad han ikke, og så gjorde vi det ikke. Der kan jeg mærke, jeg er blevet mere fri.

Parret blev måske mere kendt for deres sceneshow, end deres musik. Sussi syede alle deres kostumer, og kjolerne måtte have dyb slids, så hun kunne lave sine ikoniske høje benspjæt.

At de aldrig stiftede deres egen familie, var også bare sådan det blev. I interviews har parret fortalt, hvordan Leo frygtede, at en fødsel ville være farlig for hans lille spinkle Sussi, som ellers gerne ville have haft børn. Men da karrieren tog fart, og de spillede på Skansen fem dage om ugen, blev de glade for beslutningen.

Men Sussi er ikke alene, selvom Leo er væk. Efter hans død er hun blandt andet begyndt at se sine brødre mere.

- Forleden skrev jeg til dem: ”Nu vil jeg starte en ny vane. Vi skal sige godmorgen til hinanden”. Åh, de blev så glade. Det er da også helt åndssvagt, når man har en sød familie, ikke at dyrke dem.

Fik kritik for kærlighed

Hun dyrker også kærligheden. Et halvt år efter Leos død kunne Sussi fortælle, at hun havde mødt en yngre mand på 53, som overøste hende med komplimenter og fik hendes hjerte til at banke, som det ikke havde fået lov at banke længe.

Men man kunne da ikke nøjes med at sørge i et halvt år, når man havde elsket i mere end 50, lød fluks kritikken på de sociale medier.

- Der er altid nogen, der skal have ondt i røven over et eller andet. Hvis det ikke er det, så er det noget andet. Jeg gider simpelthen ikke at læse de ting. Hvad skal jeg bruge det til? Det er jo ikke dem, der skal leve mit liv, siger Sussi.

TV2 Nord fulgte Sussi efter Leos død i serien 'Sussi uden Leo':

Hun synes, at det er noget pjat, hvis man ikke hurtigst muligt må forsøge at blive glad igen. Hvorfor gå og være trist, hvis man kan undgå det?

- Jeg kendte en, der mistede en kat, og hun sørgede i to år. Det var også en god kat, og sorg er selvfølgelig individuelt, men herregud – du har ikke noget ud af at leve i fortiden. Det er nutiden og fremtiden, der gælder. Fortiden er færdig. Den er slut.

Sørgede i to år inden dødsfald

Hvad folk ikke forstår, er, at Sussi allerede havde været igennem en lang sorgproces, da hun mødte sin nye kæreste.

Allerede i 2016 havde Leo et uheldigt fald i den autocamper, som fungerede som parrets tourbus. Her knuste han sin hofte og måtte få en ny.

Leo Nielsen blev 67 år og var blandt de meste kendte profiler i nordjysk populærkultur.

Men efter operationen stødte flere komplikationer til: Leo brækkede sit lårben på grund af implantatet, fik en stafylokokinfektion og mistede synet på det ene øje. Senere satte den ene nyre ud, og han måtte i dialyse.

- Det var hårdt at se ham visne sådan hen. Han ville ikke rigtig acceptere, at han var på vej væk, og han ville så gerne blive ved med at spille musik. Så jeg skulle hjælpe ham med alt. Han skulle hjælpes ind og ud af camperen og op på scenen.

- Nogle gange blev han deroppe, fordi han ikke orkede tanken om at skulle gå ned igen. Det var ikke sjovt.

Hårdt plaget af nyresvigt og tarmslyng sov Leo ind 18. februar efter to måneder med flere indlæggelser, hvor Sussi aldrig vidste, hvad hun mødte på hospitalsstuen.

Den ene dag kunne lægen fortælle, at det var tid til at sige farvel. Den næste var Leo pludselig frisk nok til at komme hjem. Inden han fik sit næste af flere tilbagefald.

- Til sidst havde jeg det sådan, at jeg bad til de kosmiske kræfter: ”Nu må I godt tage at bestemme jer, om det skal gå den ene eller anden vej. Det er altså hårdt ikke at vide en skid.”

- Så jeg har været i sorg. De to måneder var de værste i mit liv. Det var de sidste to år sådan set også.

En lettelse, at Leo døde

Når hun går rundt og taler med Leo i dag, forsikrer han hende om, at han er glad for, at hun er kommet videre med sit liv, fortæller hun.

- Han gider ikke alt den pylren. Du har aldrig hørt ham sige: ”Åh, hvor er jeg dårlig, hvor har jeg det skidt”. Det var også derfor, at han aldrig satte sig ned og sagde: ”Nu er det slut. Nu gider jeg ikke livet mere”. Han gjorde virkelig meget for at holde humøret oppe, siger hun.

- Så hvis jeg en gang imellem kan mærke, at jeg skal til at have lidt ondt af mig selv, så kan jeg høre, han siger: ”Ikke alt den pylren. Nu skal du lige tage dig sammen”.

Derfor skammer hun sig ikke over ærligt at fortælle, at det var en lettelse, da Leo endelig gav slip og sov ind.

Selvom Sussi er kommet videre med sit liv, vil Leo altid være en stor del af det, fortæller hun.

For selvom han ikke ønskede at være til besvær, blev han en byrde. En byrde, som Sussi tog på sig med kærlighed og selvfølgelighed. Men en byrde.

Den meningsfulde samtale, de havde ført i over 50 år, var erstattet med en grammofonplade i hak, for Leos trætte hoved evnede ikke længere at få nye tanker.

Nat efter nat havde hun skullet lindre en kløe hér, en smerte dér, og hjælpe sin ægtemand op at tisse.

Efter Leos død vågner Sussi og føler sig udhvilet.

Mangler kun ti centimeter

Så hvem er Sussi uden Leo? I store træk er hun den samme. Hun spiller stadig musik. Hun er stadig fuld af energi, livsmod og publikumstække. Hun elsker stadig Leo, og han er stadig en stor del af den, hun er i dag.

Den store forskel er, at Sussi uden Leo fokuserer mere på sig selv og sine drømme.

Lørdag gæster Sussi Nielsen 'De største øjeblikke', hvor hun fortæller mere om livet uden Leo. Foto: TV 2

Lige nu drømmer hun om ”at blive ældre end Lise Nørgaard” og kunne kalde sig ”Danmarks ældste entertainer”.

- Men så er jeg jo også nødt til at gøre noget godt for både krop og hjerne. Jeg prøver hele tiden at lære nye ting. I øjeblikket er jeg ved at lære at stå på hænder og gå i spagat, siger den 68-årige entertainer.

- Jeg mangler kun ti centimeter for at ramme gulvet, og sidst jeg stod på hænder, blev jeg selv meget overrasket – der kunne jeg stå i fem til ti sekunder. Det er jeg rimelig stolt af.

- De kan skrubbe ad helvede til

Selvom hun mistede sin mand, kalder hun det forgangne år for ”spændende”: Hun skrev bogen ’Jeg er Sussi’ om fem årtier i rampelyset – både med og uden sin livsledsager.

Hun dannede bandet Sussi og Drengene, så hun fortsat kan køre land og rige rundt og gøre det, hun elsker. Og hun mødte kærligheden i en 15 år yngre mand, hvis identitet hun gerne vil holde for sig selv lidt endnu, som hun ikke har travlt med at flytte sammen med.

Kæresten ved godt, at de færreste kan sige ’Sussi’ uden at sige ’Leo’.

Og han har ikke noget imod at tale med Sussi om hendes store kærlighed eller at blive konfronteret med ham, når han går rundt på gården i Saltum og kigger på alle de ting, de købte eller byggede sammen.

- Han ved godt, at Leo altid vil være en del af mig, og at der stadig er masser af Leo her i huset, siger Sussi.

Hendes fremtidige kærester kan da også lige kan vove på andet end at acceptere det, siger hun så. Og griner.

- For så kan de skrubbe ad helvede til.


Antallet af cykeltyverier stiger og stiger i Aalborg

Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

I de to seneste år er tyveriet steget med 50 procent.

Jeg synes, det er død ærgerligt, at der er nogen, der gør det, fordi vi er jo rigtig mange, der er afhængige af, at vores cykel er der, og vi kan bruge den.

Sådan fortæller Henrik Sørensen, der når han kommer til Aalborg har en cykel stående ved stationen.

- Det er faktisk ligesom, når den går i stykker, så er det enormt træls, fortæller han.

Det, som Henrik Sørensen taler ud fra, er det kraftigt stigende antal anmeldte cykeltyverier, som der sker i Aalborg.

Henover fra 2021 til 2023 er det nemlig steget med 50 procent - fra 1063 til 1594. I samtlige andre nordjyske kommuner er tallet på status quo eller faldet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De senere år er der kommet flere dyre cykler på markedet - heriblandt elcykler. Alligevel er der ikke en entydig forklaring på det stigende antal tyverier. Men det får en af cykelhandlerne til forsøge at forebygge tyverierne.

Vi gør også en hel masse i, når vi sælger en ny cykel, at vi også forsøger at sælge dem nogle ekstra gode låse, så de kan låse den fast til noget. Låse den fast et gelænder, træer, låse den fast til andre cykler eller en anden ting, så er man ikke bare lige for den stjålet, siger indehaver af Fri Bike Shop i Nørresundby, Mogens Christensen.

Fra 2010 til 2021 var antallet af cykeltyverier ellers faldende i hele Region Nordjylland. Fra sit højeste i 2011 til 2021 faldet til fra 4870 til 1798 anmeldte cykeltyverier.


SOSU-hjælper fyret: - De banker en på plads, når man åbner munden

Esther Glitfeldt mener, at hendes fyring hænger sammen med, at hun har klaget over arbejdsmiljøet i hjemmeplejen.

Esther Glitfeldt er blevet fyret efter 16 års tjeneste som social- og sundhedshjælper i Jammerbugt Kommune.

Hun mener, at fyresedlen hænger sammen med, at hun i september har klaget til de kommunale politikere om dårlige arbejdsforhold i hjemmeplejen.

- Man har ikke lov til at ytre sig, så skal de nok banke én på plads. Det er helt sikkert, fortæller den tidligere social- og sundhedshjælper.

Kommunalbestyrelsen har i sommeren 2024 lavet besparelser i hjemmeplejen.

Ansatte, TV2 Nord har talt med, mener, at det er årsagen til, at der er kommet et dårligt arbejdsmiljø, som både har haft konsekvenser for ansatte og borgere i hjemmeplejen.

Et arbejdsmiljø, der ifølge Esther Glitfeldt og en tidligere kollega, var så dårligt, at ansatte græd på jobbet og ikke havde tid nok til at skifte borgeres fyldte bleer.

Skrev mails til politikerne og blev indkaldt til samtale

Efter flere måneder med et presset arbejdsmiljø skrev Esther Glitfeldt i september til politikerne i kommunen.

Et par dage senere blev hun indkaldt til en samtale på baggrund af 'uhensigtsmæssig adfærd', fortæller hun.

- Jeg spurgte, om han kunne uddybe, hvad det var for en uhensigtsmæssig adfærd, men det kunne han ikke. Men jeg skulle ikke komme på arbejde, besvare mails eller telefonopkald, indtil jeg skulle til en tjenestelig samtale ugen efter, fortæller Esther Glitfeldt og fortsætter:

- Jeg får så uddybet den her 'uhensigtsmæssige adfærd' til den her samtale, hvor jeg bl.a. skulle have kaldt min nærmeste leder for en 'sindssyg leder'. Men det passer ikke.

TV2 Nord har talt med Henrik Ravn, der er sundheds- og velfærdschef i kommunen, og som var ham, der indkaldte Esther Glitfeldt til samtalen.

- Jeg kan ikke gå ind i en konkret personalesag. Men generelt kan jeg sige, at hvis man retter henvendelse til politikere, så har det ikke konsekvenser for ens ansættelse. Sådan er det ikke, siger Henrik Ravn.

Fremtiden er uvis

Siden samtalen har Esther Glitfeldt gået hjemme, og hun synes, det er uvirkeligt, at hun ikke skal tilbage til sit arbejde i hjemmeplejen igen.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske med min fremtid lige nu. Jeg savner mine kollegaer, og jeg savner borgerne. Det er ikke gået op for mig endnu, at jeg ikke skal tilbage, siger Esther Glitfeldt.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Sidste år lagde hele 400 personer vejen forbi omsorgshjemmet til halloween.

- Jeg er ikke fan af jul.

Sådan lyder det fra Eva Maria Simonsen, som er beboer på Rørbæk Omsorgshjem.

På omsorgshjemmet er halloween en kæmpe begivenhed, faktisk større end julen, som ellers plejer at samle mange.

- For mig betyder halloween mere, fordi min familie ikke er her mere. Så jeg vil hellere ære dem og tænke på dem og have dem i mit hjerte, end jeg vil nyde juleaften. halloween gør, at jeg føler mig tættere på min familie, siger Eva Maria Simonsen og fortsætter:

- Jeg har fået nok juleaften, og de er blevet kedelige. Jeg er ligeglad. Den sover jeg igennem, hvis jeg kan.

Halloween, der de seneste år er blevet større og større, var også en stor begivenhed sidste år ved omsorgshjemmet. Faktisk var der hele 400, som lagde vejen forbi.

TV2 Nord var også forbi Gistrup torsdag aften, hvor et parcelhus blev forvandlet til et slot i anledning af halloween.

På Rørbæk Omsorgshjem pynter de derfor igen stort op i år, og det er venneforeningen til omsorgshjemmet, der vælger at støtte op om, at halloween bliver en realitet.

- Det giver jo sammenhold. Det kan vi lige så tydeligt både se og høre her i dag. Og sidste år var vi grønt succesarrangement, men i år er helt forrygende. Det betyder utrolig meget for os, siger Vibeke Lemvig, som er formand for venneforeningen.

Tidligere på dagen var TV2 Nord også forbi Biersted, hvor der også er pyntet ganske stort op til halloween. Se billederne herunder:

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Fyrede 10 ud af 14 skraldemænd: Nu ansætter de nye

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Et stillingsopslag har vakt harme blandt fyrede skraldemænd og 3F. Selv mener renovationsfirma, det er normal procedure.

"Til dagrenovationskørsel ved Meldgaard Miljø A/S i Mariagerfjord Kommune søger vi afløsere."

Sådan begynder et nyt stillingsopslag fra Meldgaard Miljø A/S.

Men stillingsopslaget kommer ikke engang en måned efter, at firmaet fyrede 10 ud af 14 skraldemænd i Mariagerfjord Kommune, fordi renovationsafdelingen i Hadsund blev nedlagt, og skraldemænd fra Aalborg skulle køre ruterne i Mariagerfjord i stedet.

- Det er sjovt, man vælger at søge afløsere, når Meldgaards ledelse i sidste uge fortalte til TV2 Nord, at de har forsøgt at sætte det bedste hold, og det har de så gjort, siger Ole Dalgård, der er en af de 10 skraldemænd fra Mariagerfjord, der fik en fyreseddel i begyndelsen af oktober.

Uretfærdigt behandlet

Ifølge Ole Dalgård føler skraldemændene fra Mariagerfjord sig uretfærdigt behandlet.

- Burde vi ikke være det bedste hold? I mine øjne er vi da det bedste hold, fordi vi har erfaring med kommunen og er lokale, siger han.

Både ifølge Ole Dalgård og 3F Mariagerfjord, der har en del af de fyrede skraldemænd som medlemmer, har det ramt skraldemændene at se stillingsopslaget.

- Det er da ubehageligt, især fordi jeg er overbevist om, at vi har udført et godt stykke arbejde. Især i vinter, siger Ole Dalgård.

Skraldemændene føler, de er blevet uretfærdigt behandlet. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

3F: Aldrig set noget lignende

Hos 3F Mariagerfjord har stillingsopslaget også vakt bade undren og harme.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Aldrig, siger Susanne Rüsz Wyrtz, der er faglig sekretær hos 3F Mariagerfjord.

3F Mariagerfjord er allerede inde i sagen, fordi de fra begyndelsen, da fyringerne kom, kaldte dem uberettigede.

Ifølge Susanne Rüsz Wyrtz er der tale om uberettigede fyringer, fordi arbejdet i Mariagerfjord Kommune består, og at der altså ikke er tale om en virksomhed, som har rykket produktionen til udlandet.

Meldgaard og 3F har været til mæglingsmøde sammen, men efter mødet udtalte Susanne Rüsz Wyrtz, at de var "enige om at være uenige," og derfor er sagen nu sendt til Forbundshuset og Dansk Industri.

Dog formilder stillingsopslaget ikke sagen, mener Susanne Rüsz Wyrtz.

- Det er uartigt. Og det påvirker de tidligere medarbejdere rigtig meget. De er uforstående over for, at de har passet deres job, bliver opsagt, og så søger man nye folk til de ruter, de har haft, siger Susanne Rüsz Wyrtz.

Men Meldgaard har meldt ud, at de har sat det bedste hold for virksomheden, og at der ikke var plads til alle fra bade Aalborg og Mariagerfjord, og stillingsopslaget er afløsere, har I ikke forståelse for den ledelsesbeslutning?

- Man kan omstrukturere, som man vil, det er en del af ledelsesretten, men jeg fastholder, at jeg er uenig i, at der skulle fyres så mange hernede fra, og man ikke tilbyder dem arbejde i Aalborg, for jeg kan ikke se det bedste hold udelukkende skulle være dem fra Aalborg, siger Susanne Rüsz Wyrtz.

Det siger Meldgaard Miljø

Freddy Fogh Sørensen, der er afdelingschef ved Dagrenovation ved Meldgaard Miljø A/S har ikke haft lyst til at stille op til et interview med TV2 Nord.

Dog fortæller han i telefonen, at de ingen kommentarer har til den verserende sag mellem dem og 3F.

I forhold til stillingsopslaget vil Freddy Fogh Sørensen gerne pointerere, at der er tale om afløsere, der skal bruges ved sygdom og ferie. Og at alle er velkomne til at søge stillingen.

- Det er normal procedure, og det gør vi mange steder. Så det er der ikke noget unormalt i, men jeg forstår godt, at det kan undre folk, siger han.

Hvad mener du om, at de tidligere medarbejdere føler, de er blevet uretfærdigt behandlet?

-Det ønsker jeg ikke at kommentere på, siger Freddy Fogh Sørensen.

Ifølge Freddy Fogh Sørensen, er nedlukninigen af afdelingen i Hadsund begrundet med, at Meldgaard tabte udbuddet i Aalborg Kommune, og at faciliteterne deroppe ellers skulle stå tomme. Derudover fortæller han, at der ikke var plads til at beholde alle medarbejdere fra både Aalborg og Mariagerfjord, og at virksomheden derfor har gjort det, de har vurderet, har givet bedst mening.

-Vi har vurderet, at vi har sat det bedste hold, men jeg forstår godt, at folk stiller spørgsmålstegn ved det, men det er også erfarne skraldemænd, vi har i Aalborg, siger Freddy Fogh Sørensen.

Undren på sociale medier

Sagen har skabt røre i lokalområdet i Mariagerfjord - og på de sociale medier. Dagligt bliver Ole Dalgård kontaktet af borgere.

- De spørger, hvor langt vi er i sagen, og hvordan det står til, og at det for galt, at man bare kan fyre folk uden et sagligt grundlag.

Også Mariagerfjord Kommune er flere gange blevet nævnt på de sociale medier. Men fordi de ikke er part i sagen, må og kan de ikke have en holdning til sagen.

- Kommunen har lavet et kontraktligt udbud, og den har Meldgaard vundet, og det er Meldgaard, der har ansvaret for at tømme vores skraldespande. Hvordan de vil besætte deres positioner er ude af vores hænder, siger formand for Klima og Landdistrikter i Mariagerfjord Kommune, Jesper Skov Mikkelsen, der godt kan forstå, hvis folk tror, kommunen er involveret.

Mangler afklaring

Langt størstedelen af de fyrede skraldemænd er trukket i arbejdstøjet igen - et nyt sted.

Men selvom de rent arbejdsmæssigt er kommet videre, så fylder sagen stadige.

- Det er op til 3F at lade det gå "rettens gang", og så må vi finde ud af, hvad der er hoved og hale i det her. Personligt er vi kommet videre, men vi ønsker jo også en form for afslutning, siger Ole Dalgård.


Statsministeren vil have flere sosu'er - men hver tredje dropper uddannelsen

Foto: Lisbet Christensen

Det skal mere fokus på frafaldet på sosuuddannelserne. Sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen i dag besøgte Sosu Nord i Aalborg.

- Hej med jer, siger statsminister, Mette Frederiksen, mens hun træder ind gennem døren til et undervisningslokale på Sosu Nord.

En gruppe social- og sundhedsassistentelever står samlet rundt om en seng, hvor en dukke-patient.

De er i gang med at øve, hvordan de taler med en ængstelig patient, og nu er statsministeren kommet for at kigge på. Plejecentre og sygehuse har hårdt brugt for dem, der bliver uddannet her, men mange når aldrig så langt - for frafaldet er stort.

- Heldigvis oplever vi, at frafaldet er forbedret, men det er stadig for højt, siger Lene Kvist, der er direktør for Sosu Nord.

Hver tredje falder fra

En rapport fra Rambøll, der blev udgivet i marts viser, at efter 3 år - hvilket omtrent er længden på den typiske social- og sundhedsassistentuddannelse - er omkring hver tredje elev frafaldet for årgangene 2017-2019 på de danske sosu-skoler. Eleverne mærker frafaldet i dagligdagen.

- Vores søsterklasse og os er blevet slået sammen i den her skoleperiode, fordi der både har været frafald i deres klasse og i vores, fortæller Dorthe Bonvang, der læser til social-og sundhedsassistent på merit.

Kian Nedrud og Dorthe Bonvang er social- og sundhedsassistentelever. De ser hvordan deres medstuderende falder fra uddannelsen.

I følge eleverne falder nogen af deres medstuderende fra, fordi de har undervurderet på det faglige niveau på assistentuddannelsen.

- I forhold til det boglige aspekt kan man måske prøve at forlænge uddannelsen lidt, og måske give nogle flere timer til undervisningen, siger social- og sundhedsassistentelev Kian Nedrud.

En fremskrivning fra Dansk Erhverv viser, at der i 2040 vil være 61 procent flere ældre over 80 år i Nordjylland. Der skal altså uddannes langt flere sosu'er og derfor vil statsministeren også have fokus på frafaldet.

- Jeg tror, vi skal have en endnu bedre vekselvirkning mellem praktik og det, der sker på skolebænken. Der skal være god vejledning. Det er noget af det, der skal til, siger statsminister, Mette Frederiksen (S).

Tosprogede elever har det svært

30 procent af eleverne på Sosu Nord er tosprogede. Mange er kommet til Danmark i deres voksenliv og særligt her er frafaldet højt. Skolen har netop fået midler til at styrke danskundervisningen, og det kommer til at ske fra nytår. Det skal få frafaldet ned.

- De har et hverdagsdansk, men de har ikke dansk, der er tilstrækkeligt stærk til at kunne gennemføre en faglig uddannelse, fortæller Lene Kvist, direktør på Sosu Nord.

Sosu-eleverne fortæller statsministeren om deres uddannelse. Foto: Lisbet Christensen

Regeringen har flyttet ressourcer fra universiteterne til sosu-uddannelserne, og der er vedtaget et lønløft til de sosu-ansatte. Det håber eleverne også kan være med til at få flere til at gå sosuvejen.

- Jeg ser positivt på det. Jeg har gode forventninger til, at vi bliver flere og bedre til vores job, siger Kian Nedrud.