Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pollensæsonen lægger hårdt ud

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Den nuværende pollensæson kan blive særlig hård for allergikere. Allerede i næste uge vil mange kunne begynde at mærke konsekvenserne.

Hos patientforeningen Astma-Allergi Danmark havde man forventet en mild pollensæson, men nu ser det ud til, at årets pollensæson kan ende i den høje ende.

Allerede nu ser vi et middel niveau, så det er en græssæson, der ligger hårdt ud

Sidsel Damsbo Andersen, Astma og Allergi

Meget tyder på, at klimaforandringerne blandt andet er skyld i, at pollensæsonen ikke varierer så meget som tidligere, og at sæsonen desuden er blevet længere.

Høje pollental

Allerede i starten af april meldte Astma-Allergi Danmark ud, at pollensæsonen var skudt tidligt i gang med høje pollental for hassel og el.

Birkepollen har også ligget højt i år, og på nuværende tidspunkt er der allerede målt lige så meget birkepollen i København, som der blev målt i hele sidste år.

Det på trods af, at årets birkesæson ikke er slut endnu.

Raklerne springer ud i Haderslev, og pollensæson er i gang. Foto: Viggo Hjort Kohberg

Græspollensæsonen er startet cirka 16 dage tidligere end normalt. Det betyder, at folk med græsallergi vil opleve gener og symptomer på allergi over en længere periode.

- Normalt starter sæsonen med et lavt niveau, men allerede nu ser vi et middelniveau. Det er en græssæson, der lægger hårdt ud, fortæller Sidsel Damsbo Andersen, som er vikarierende leder for pollenregistreringen ved Astma-Allergi Danmark.

En forstyrret cyklus

Normalt varierer mængden af pollen i luften fra år til år med cyklusser af høje og lave værdier, men det varmere klima synes at forstyrre denne cyklus.

- Vi har i det seneste årti set en tendens til, at et år med høj pollenmængde efterfølges af et år med lav pollenmængde. Derfor havde vi forventet, at 2024 skulle være et mildt pollenår. Men når vi ser på mængden af pollen, ser det helt anderledes ud, fortæller Sidsel Damsbo Andersen.

Dette kan umiddelbart forklares af en mildere vinter i år, hvor vi havde 12 frostdøgn færre end gennemsnittet i perioden 1991 til 2020.

Klimaforandringer påvirker pollensæsonen

Klimaforandringerne bidrager til at forlænge pollensæsonen, da træerne ifølge Astma-Allergi Danmark nu starter sæsonen i gennemsnit tre uger tidligere end i 1977.

Pollenkalenderen viser, hvornår de forskellige pollen topper. Foto: Kilde/ Astma-Allergi Danmark

Ifølge Astma-Allergi Danmark vil klimaforandringerne generelt have en stor indflydelse på pollensæsonen og antallet af danskere, der udvikler allergi.

Allerede i 2050 risikerer Danmark, at pollensæsonen er blevet to måneder længere, og at pollenmængden er steget.

Dette vil forværre symptomerne hos personer med allergi, da et varmere klima også resulterer i flere dage med høje pollental.

Desuden vil flere danskere blive ramt af allergi, da et varmere klima gør pollen mere allergifremkaldende.

Næste uge kan blive slem

Ifølge pollenkalenderen skulle græspollen først toppe i første halvdel af juni måned.

Men med tidligere registrering af græspollen i luften og det gode vejr i den kommende uge, kan vi forvente høje tal.

- Næste uge forventer vi, at græspollen stiger. Det varme vejr får flere græsser til at blomstre, og kombinationen af varme, sol og vind påvirker mængden af pollen, så der kan komme mere, fortæller Sidsel Damsbo Andersen.

Den kommende uge kan altså blive hård for græsallergikere.


Ninas boxer blev angrebet af anden hund: Eftersøger nu ejeren

Foto: Privatfoto

Turen på hospitalet blev en dyr affære.

Det blev til en lidt for dramatisk lørdag morgen for Nina Friis og hunden Geo, da de gik tur i klitterne i Løkken. Ved vandtårnet mødte de nemlig en kvinde og en hund, der gik løs uden snor.

- Da min hund er en to år gammel boxer og dermed teenager, går jeg med den i snor. Den anden kvinde mente, at hundene skulle have lov til at hilse på hinanden, og da den anden hund når hen til min, farer den lige i kødet på Geo, fortæller Nina Friis.

- Han hyler og jeg trækker den anden hund væk fra ham, og så ser jeg bare, at blodet fosser ud af ham. Jeg ringer hjem til min mand, at han skal gøre klar til os, og at vi skal gøre det ude i gårdspladsen - ellers ville det ligne et slagterhus indenfor.

Herefter opdagede Nina Friis, at det var øret, som var blevet flænset op ved angrebet, så hver gang Geo bevægede ørene en smule, fossede blodet ud på ny.

Så turen gik til Brønderslev Dyrehospital, hvor Geo blev lappet sammen og kom med hjem samme dag. Nu med krave.

Turen kostede 9800 kroner i første omgang.

- Man ved, det kan ske, og det er dyrt at have hund, fortæller Nina Friis.

Foto: Privatfoto

Skal det politianmeldes?

Hun står dog tilbage med et problem efter angrebet.

- I kampens hede - det varede måske et minut eller 30 sekunder - fik jeg ikke nummeret med på ejeren til den hund, som angreb, siger hun.

Hun beskriver den angribende hund som værende en dansk-svensk gårdhund, og hun eftersøger mest af alt ejeren, da hun fik et råd fra dyrehospitalet.

- Når der er lavet to huller, siger dyrehospitalet kraftigt, at man skal lave en politianmeldelse, men det vil jeg gerne være fri for i første omgang. Det kan være et tilfælde, men det kan jo også være sket før - og er det det, skal det selvfølgelig anmeldes for at beskytte andre hunde, fortæller Nina Friis og fortsætter:

- Jeg synes egentlig, det er okay, at andre hunde går frit uden snor - det må man også godt ved klitterne - men man står med det fulde ansvar, hvis der sker noget. Det er altid en ubehagelig situation, når der sker noget, og Geo blev jo også urolig og bange efter angrebet, siger hun.

Hun slutter dog med at sige, at Geo har det godt, og at han bliver forkælet derhjemme.


Julen er over os: For Alice startede det i sommer

Sæsonen for julemarkeder er skudt i gang.

Julestemningen har i weekenden fyldt luften i Femhøje Idrætscenter, hvor et af årets første julemarkeder har haft mere end 1000 gæster forbi.

Her har 70 stande budt på alt fra julehjerter, nisser og dekorationer til popcorn, malerier og spegepølse, mens julemusikken har strømmet ud af hallens højtalere.

Venindeparret Lone og Lone brugte deres søndag på at gå på julemarked.

- Amen, det er fantastisk. Man kommer helt i julestemning, og det er jo dejligt, fortæller Lone Mose

- Jeg synes, det er så hyggeligt, og der findes mange gode ting, hvis man mangler noget til julen eller småkager. Det er bare hygge, uddyber Lone Ørtoft Nielsen.

Julemarkedet arrangeres for fjerde år af to lokale Lions Club-foreninger i samarbejde med Hjørring Private Realskole, der samler ind til en rejse til Gambia.

Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord

Største indtægtskilde for året

Årets udgave var den hidtil største, og flere af standpladserne var besat af gengangere, som har været i gang med forberedelserne til julemarkedsæsonen i flere måneder.

- Jeg var her sidste år, hvor der var rigtig god stemning, siger Alice Holm Pedersen og fortsætter.

- Det er rigtig hyggeligt, der er rigtig glade mennesker, og vi kan mærke, at julestemningen er ved at træde ind. For mig startede julestemningen for længe siden, for det tager tid at lave de ting, vi skal sælge, så der er også jul om sommeren hjemme hos mig, påpeger Alice Holm Pedersen.

Julemarkedet er Lions Club Hjørrings største indtægtskilde på hele året. Pengene, der samles ind går ubeskåret til velgørende formål, og derfor er arrangør fra Lions Club Hjørring Allan Aagaard Brøndum glad for, at parkeringspladsen har været godt fyldt af gæster over weekenden.

- Det er svært ikke at være begejstret. Det er vigtigt for os, at der kommer folk her, men boderne har også fornøjelse af, at der kommer nogle gæster, siger Allan Aagaard Brøndum

- Der er blevet handlet flittigt rundt omkring. Det er godt, for en af forudsætningerne for, at der kan holdes et julemarked næste år, er, at der er nogen, som vil komme og udstille, slutter arrangøren.


Vuggestuebørn indtog plejehjem: - Det eneste sted, man ikke bliver dement, er i hjertet

Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Fredag indtog en flok vuggestuebørn to plejehjem på Mors.

Kan et vuggestuebarn og en plejehjemsbeboer få noget ud af at tilbringe en formiddag sammen? 

Nogen vil måske påstå, at aldersforskellen er en anelse for stor - men i Nykøbing på Mors har de en helt anden opfattelse. 

To plejehjem i byen dannede således ramme om "Leg På Plejehjem"  hvor ældre og børn mødtes om at synge klassikere som “Jeg ved en lærkerede” og “Se min kjole”.

- Det har være rigtig hyggeligt. Børnene var lidt generte i dag, men de skal nok bløde op, siger pædagog Charlotte Poulsen. 

Børn fra M.C. Holms Børnehus indtog plejecentrene Fjordglimt og Støberigården i Nykøbing fredag formiddag.

Og så stod den ellers på sang, leg og hyggelig samvær. 

- Børnene får en bevidsthed om, at vi ikke er ens alle sammen, og at der er andre end mor og far. At man kan hygge sig, selvom nogen for eksempel ser anderledes ud eller sidder i kørestol. 

- Man bliver ikke dement i hjertet

Det er altså første gang, at børn og ældre mennesker får glæde af hinanden på den her måde på Mors, men i Holstebro har de prøvet det før.

Tilbage i 2018 flyttede 12 børn fra Børneuniverset Mejdal ind på et plejehjem i fjorten dage. Eksperimentet blev til TV 2-dokumentaren "Børnechok på plejehjem". 

Idémanden bag det hele var Simon Tang, der er områdeleder på Børneuniverset Mejdal.

- Der er noget nærvær, man ikke kan måle andre steder. Jeg kan huske, at demensforskningen sagde dengang (med Børnechok på plejehjem red.), at det eneste sted, man ikke bliver dement, er i hjertet, siger Simon Tang. 

Simon Tang havde på et tidspunkt ambitioner om at bygge en integreret institution og plejehjem under ét samlet tag. Det var blandt andet med dette mål i sigte, at Simon Tang også fik en politisk karriere i byrådet i Holstebro Kommune for Socialdemokratiet. 

Ambitionerne blev dog aldrig til virkelighed, men Simon Tang holder fast i, at idéen stadig er god. 

- Børnene får noget helt unikt ud af at mødes med de ældre. Det er ligesom at komme hjem til sin mormor og sidde på køkkenbordet. Der er ro på.

Fremover skal børnene fra M.C. Holms Børnehus besøge plejehjemmene hver anden uge. 


Widell begik straffe og så rødt, da AaB smed sejren

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AaB var foran indtil få minutter før tid efter et flot comeback - men endte i stedet med den tredje uafgjorte kamp på stribe.

"Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt."

Sådan begynder 'Sangen om Larsen', og det er formentlig passende at sige om AaBs anden halvleg i kampen på udebane mod Lyngby.

Her fik AaB udlignet, kom foran, fik rødt kort og begik straffespark, som gjorde, at Superligakampen endte 2-2.

Begyndte skidt

Der gik dog ikke mange minutter, før AaB allerede var bagud. Efter otte minutter kommer hjemmeholdets Jonathan Amon igennem AaB-forsvaret, men Vincent Müller reddede forsøget. Han afgav en retur, som Sævar Magnusson sparkede i AaB-kassen.

I minutterne efter forsøgte AaB at lægge et hårdt pres på Lyngby, men det kunne Lyngby sagtens afværge. Faktisk tog de teten på kampen, og det frustrerede tydeligt AaB-spillerne, som ragede et par gule kort til sig.

Først efter en halv times tid begyndte AaB at blive rigtig farlige ved blandt andre Oliver Ross, der fik sit forsøg blokeret, mens John Iredale få minutter senere fik bolden inde i feltet. Den tæmmede han dog skidt, og han endte med at sparke en Lyngby-spiller på skulderen i stedet for.

Tre minutter senere sendte australieren en helflugter et godt stykke over målet, og det gjorde, at AaB stadig var bagud, da der blev fløjtet til pause.

Kom ud som forvandlet

Efter pausen var det dog en forvandlet John Iredale - og et forvandlet AaB. Blot syv minutter skulle der gå, før han viste skarpheden. Kasper Jørgensen sendte et indlæg ind i feltet, som endte ved Iredale - og så var der udlignet.

Comebacket blev fuldbyrdet, da Lyngby lavede fejl i opspillet. Oliver Ross udnyttede det til at sende et fladt indlæg ind til Melker Widell, som bragte AaB foran med 2-1.

I hele den første del af anden halvleg sad AaB tungt på kampen og smed indlæg efter indlæg ind i Lyngby-feltet, men uden samme held og skarphed som i begyndelsen af halvlegen.

Alligevel skulle det også gå galt.

For svenske Widell ramte med sin støvle Lyndby-spilleren Sævar Magnusson i ansigtet - inde i feltet. Efter et VAR-tjek takserede dommer Mikkel Redder Widell med sit andet gule kort og dermed et rødt kort - og så fik Lyngby straffespark.

Det udnyttede Frederik Gytkjær og udlignede dermed til 2-2.

Med en mand i undertal blev AaB nødt til at kæmpe sig igennem de sidste minutter af kampen, og det lykkedes at holde Lyngby fra fadet, selvom muligheder for sjællænderne var til stede.

Så det blev kun til et point for AaB, og klubben forbliver på 9.pladsen i rækken - holdet kunne ellers have overhalet Viborg på pladsen over med en sejr. Der er fortsat seks point ned til den forkerte side af nedrykningsstregen, hvor Lyngby befinder sig.

Det uafgjorte resultat gør nu, at AaB har spillet uafgjort tre gange i streg - de to seneste mod bundholdene i rækken.


Lokal pizzeria skiltede med forkert rapport: 'Vi har ingen printer'

Foto: TV2 Nord

Det er den anden sure smiley på kort tid til restauranten.

Det er øjensynligt ikke fødevarehygiejne, der er i højsædet hos det lokale pizzeria og restaurant i Hals.

På Aspendos er man nemlig inkasseret en sur smiley efter Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg - endnu en.

Forrige besøg resulterede således også i smiley med mundvigen nedad.

Det var dog ikke noget, man skiltede med, da styrelsens udsendte uanmeldt gæstede pizzeriaet. Her hang den forrige kontrolrapport i stedet på væggen.

'Vi har fået den i eboks, men vi har ingen printer', lød det ifølge Fødevarestyrelsen fra restauranten om, hvorfor den ikke, som lovgivningen ellers kræver, havde hængt den seneste kontrolrapport synligt i butikkens rude.

- Det er rigtigt nok, at vi ikke har en printer, men jeg var ikke til stede ved besøget. Men når de skriver det (at den seneste rapport ikke var hængt op, red.), er det nok rigtigt, siger Serdal Demiraslan, der ejer restauranten.

Den ville nok også have skræmt ellers købelystne kunder væk. Fødevareopbevaringen har nemlig ikke været helt i top hos Aspendos.

Både i maj og i en kontrol 23. september var kød som kylling, skinke, pølser og kebab, som er letfordærvelige i kølebroen opbevaret med temperaturer langt over det påkrævede - det var det også galt ved dette besøg fra Fødevarestyrelsen.

Selvom kød ellers kun må opbevares ved maksimalt 5 grader, blev kylling eksempelvis målt til hele 16 grader. Til det svarede restauranten ved besøget, at de vil købe en ny kølebro.

- Den var allerede ny, men nu køber vi en bedre en. Temperaturstigningen sker jo, fordi der bliver åbnet og lukket ind til køleskabet hele tiden, lyder det fra ejeren.

Det kostede pizzeria-ejeren en bøde på 5000 kroner.